Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Thomas Borberg (arkiv)
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boligbyggere gambler med forsikringer

Råd fra smarte entreprenører kan ende med en økonomisk lussing.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nybyggeri kræver en såkaldt byggeskadeforsikring, der sikrer bygherre og beboere mod alvorlige fejl i byggeriet.

Men et hul i lovgivningen gør det muligt for entreprenøren at slippe for at tegne forsikringen, som koster mellem 20.000 og 60.000 kroner afhængig af byggeriets pris.

Dermed mister forbrugeren det økonomiske sikkerhedsnet, som forsikringen udgør, hvis det bliver nødvendigt at udbedre byggesjusk eller alvorlige fejl i boligen de første 10 år efter opførelsen - for eksempel hvis der opstår skimmelsvamp.

Let at snyde Loven om byggeskadeforsikring kan omgås, hvis bygherren - den kommende husejer - angiver, at han selv står for byggeriet og kontakten med håndværkere. I det tilfæde er der nemlig tale om en såkaldt fagenterprise, og så kræver loven ikke en byggeskadeforsikring.

Antallet af denne type byggerier er steget markant siden loven blev indført.

Faktisk vurderer 37 procent af de danske kommuner, at der er sket en stigning i antallet af fagenterpriser, som er undtaget fra forsikringspligten. Det viser en rundspørge, som Erhvervs- og Byggestyrelsen har foretaget.

Risikerer økonomisk lussing
Det bekymrer Erhvervs- og Byggestyrelsen, som frygter, at entreprenørerne overtaler private bygherrer til at angive, at der er tale om en fagenterprise, blot for at snige sig uden om forsikringspligten.

»Er man selvbygger, er man ikke omfattet af byggeskadeforsikringen, og det, vi er bekymrede for, er om flere borgere - for på kort sigt at opnå en besparelse – risikerer at løbe ind i en langsigtet økonomisk lussing«, siger Søren Tegen Pedersen.

Samme opfattelse har man i Dansk Byggeri.

»Vi kan også fornemme at der er nogen, der overvejer, hvordan man kan omgå reglerne ved at organisere byggeprocessen på forskellige måder«, siger direktør Michael H. Nielsen.

Vær kritisk over for 'gode' råd
Er krydset sat ved fagenterprise i ansøgningen om byggetilladese, risiskerer man nemlig selv at stå med regningen, hvis fundamentet skrider, væggene revner eller skimmelsvamp vokser frem i boligen.

»Forsikring er din sikring for, at du kan få nogle penge tilbage, hvis det ikke går, som man håber. Derfor skal man være omhyggelig med, hvor man sætter krydserne og kritisk over for de råd, man får af sin entreprenør«, siger Mette Boye, afdelingschef i Forbrugerrådet.

Vil ikke holde hånden over snydere
I Dansk Byggeri, der er erhvervs- og arbejdsgiverorganisation for bygge- og anlægssektoren, er man netop ved at sende information ud til medlemmerne for at sikre, at de ikke rådgiver private bygherrer i strid med lovgivningen.

»Vi holder ikke hånden over folk, der bevidst snyder på vægten. Det er ikke i orden, at man bare aftaler med bygherre, at der er tale om selvbyggeri for at slippe for regningen«, siger Michael H. Nielsen.

Stiller ikke krav om dokumentation

Og mange steder er det for let at snyde, viser undersøgelsen fra Erhvervs- og Byggestyrelsen.

Her angiver flere kommuner, at de ikke stiller krav om, dokumentation for, at der virkelig er tale om selvbyggeri eller fagenterprise.

»Vi er i gang med en styrket informationsindsats sammen med Forbrugerrådet, og i samarbejde med KL ser vi på, om man kan være bedre til at gøre borgeren opmærksom på, hvad det er man fravælger, når man ikke tegner en byggeskadeforsikringm siger Søren Tegen Pedersen.

Loven evalueres i 2010 Selve lovgivningsgrundlaget er dog i orden, mener han.

»Loven er god og klar nok, men når den skal evalueres i 2010 vil vi se på, om der er ting, der – med den viden, vi har nu – kan gøres bedre, og om der er flere, der skal være omfattet af forsikringspligten for eksempel fagenterpriser«, siger Søren Tegen Pedersen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden