Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
lånedilemma. Inden for det seneste halve års tid, er det blevet meget svært at låne til boligkøb i landzonerne.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN

lånedilemma. Inden for det seneste halve års tid, er det blevet meget svært at låne til boligkøb i landzonerne.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nervøse långivere er med til at affolke udkantsdanmark

Købere kan ikke få lån til at købe bolig i udkantsdanmark, lyder kritik.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Banker, sparekasser og kreditforeningers tilbageholdenhed med at give boliglån uden for de større byer er med til yderligere at affolke Udkanstdanmark.

Sådan lyder kritikken fra Landsbyerne i Danmark og Landdistrikternes Fællesråd, der samtidig advarer om, at udviklingen er med til at skabe en skævvridning af boligpriserne forskellige steder i landet.

Boligpriser falder stadig

Mens priserne på parcel- og rækkehuse det seneste år er steget 6,9 procent i hovedstaden, 3,5 procent i Københavns omegn og 3,2 procent i Østjylland, kæmper resten af landet fortsat med faldende boligpriser.

»Inden for det seneste halve års tid, er det blevet meget svært at låne til boligkøb i landzonerne. Det er et kæmpe problem. Dem der vil sælge kan ikke sælge, og dem, der gerne vil købe, må ikke låne«, siger Carsten Abild, formand for Landsbyerne i Danmark.

Ifølge formanden skyldes den manglende villighed, at långiverne ikke tør have sikkerhed i boliger i områder, hvor de risikerer, at huset ikke kan sælges igen.

LÆS ARTIKEL

Hos Realkreditrådet erkender man problemet.

»Realkreditinstitutterne låner som udgangspunkt over hele landet. Når det så er sagt, så må vi bare sige, at der er områder i Danmark, der er præget af fraflytning. Det betyder, at der er nogle huse, der er meget vanskelige eller i værste fald umulige at sælge«, siger Ane Arnth Jensen, direktør for Realkreditrådet.

Realkreditloven siger, at man kun kan give lån til ejendomme, der vurderes at kunne omsættes igen inden for seks måneder. Derfor vil der være områder, som realkreditinstitutterne ikke kan låne ud til.

»Hvis man ikke holder sig til den meget fine regel, så kommer alle i Danmark til at betale en højere pris for at låne penge«, siger Ane Arnth Jensen.

Den 13. august mødes Carsten Abild med landdistrikstminister Carsten Hansen (S) i et forsøg på at finde en løsning på problemet.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden