kortlagt. Hovedstadsområdet blev hårdt ramt af det voldsomme skybrud i juli 2011. Nu har Miljøministeriet lagt et kort på nettet, som viser, hvilke områder der er truede af oversvømmelser ved voldsomme regnvejr.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

kortlagt. Hovedstadsområdet blev hårdt ramt af det voldsomme skybrud i juli 2011. Nu har Miljøministeriet lagt et kort på nettet, som viser, hvilke områder der er truede af oversvømmelser ved voldsomme regnvejr.

Bolig

Realkreditten forsøger at berolige vandforskrækkede danskere

Der er ingen, der planlægger at bruge det nye danmarkskort over oversvømmelses-truede områder i morgen.

Bolig

Så kom kortet, der gør livet surt for boligejere, fordi realkreditinstitutterne nu kan finde og straffe de ejendomme, som ligger i områder, der er truet af oversvømmelser ved voldsomme regnskyl.

Eller hvad?

Nej, ikke hvis man skal lytte til kommentarerne fra den del af realkreditten, som politiken.dk har talt med. Der er ingen af dem, der i morgen vil gå ud og bruge det nye oversvømmelses-danmarkskort, som Miljøministeriet har offentliggjort i dag.

Men det kan være, at det vil komme på tale at bruge kortet.

Når det får betydning for salget, kan kortet trækkes frem »Når vi kreditvurderer, tager vi ikke højde for risikoen for oversvømmelser. Og det er heller ikke noget, vi tænker at gøre. Først i det øjeblik, hvor det vil få betydning for omsætteligheden for ejendommen, så vil vi gøre det, men ikke på kort sigt«, siger kreditdirektør i BRFkredit Torben Hansen.

»I det øjeblik vi konstaterer, at ejendommen ligger et sted, hvor man kan blive bekymret for, at det vil blive totalt oversvømmet, og vi kan se, at folk ikke vil købe, så vil vi tage højde for det. Så kan det få indflydelse på prisen, og så vil vi anlægge en mere konservativ værdiansættelse«, siger han.

Så kan huset blive mindre værd, og det vil være muligt at låne mindre i det.

»Det kan også betyde noget, om et hus ligger tæt på en motorvej, men hvis det er i København, så har det ikke haft den store betydning for prisen, så det er svært at forudse«, siger Torben Hansen.

Så I vil ikke kaste jer over kortet med glubske øjne?

»Nej, ikke på den måde. Vi interesserer os altid for de ting, men det vil ikke indgå, at medarbejderne skal tjekke, om huset ligger dér eller dér på kortet«, siger Torben Hansen.

Nordea: Betal til tiden, og lånet er uopsigeligt

Hos Nordea fokuserer de først og fremmest på, om kunderne betaler til tiden. Og gør du det, så er lånet uopsigeligt.

Selv om de også i Nordea med kortet kan spotte risikoområderne, så har de ikke planer om at bruge det, siger Lise Bergtoft Nymann, boligøkonom i Nordea:

»Her og nu er det ikke noget, vi bruger til noget. Hvis boligejeren vedligeholder sit lån, så er det uopsigeligt«.

Er det et kort, I vil til at bruge?

»Det kan jeg ikke sige nu«.

LÆS OGSÅ

Lise Bergtoft Nymann gør opmærksom på, at det er et lovkrav, at man skal kunne tegne en brandforsikring for få et realkreditlån.

»Og i de fleste tilfælde er det kutyme, at man også tegner en tillægsforsikring, som dækker de øvrige dele af huset, herunder vand, og vi har ikke haft tilfælde, hvor boligejerne ikke har haft adgang til at kunne tegne en sådan forsikring«.

»Hvis boligejeren af sit forsikringsselskab får at vide, han ikke længere kan tegne en tilllægsforsikring, så vil vi i generelle tilfælde ikke være bekendt med, at han ikke har vandforsikring. Vi får ikke oplysningerne ind«.

Hvad vil det betyde, hvis I får kendskab til, at et forsikringsselskab har opsagt tillægsforsikringen?

»Vi har som sagt ikke haft nogle tilfælde, så det har vi ikke nogen fast procedure for, men hvis boligejeren vedligeholder sit lån, så er det uopsigeligt«.

Vi holder ikke op med at give lån, selv om kloaken flyder over

Nykredit: Kortet ændrer ikke noget
Nykredit har heller ikke revolutionerende planer med det nye vandkort:

»Det er ikke nyt. Det ændrer ikke vores kreditpolitik. Vi holder ikke op med at give lån, selv om kloaken flyder over«, lyder det kortfattede svar fra seniorkommunikationskonsulent Carl Johan Corneliussen.

Det har ikke været muligt at få en uddybende kommentar fra Nykredits ansvarlige på området.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce