Eksemplets MAGT. En amerikanske husjer har installeret solceller på et hustag. Erfarignen viser, at det kan trække andre med.
Foto: Jeff Chiu/AP (Arkiv)

Eksemplets MAGT. En amerikanske husjer har installeret solceller på et hustag. Erfarignen viser, at det kan trække andre med.

Bolig

Nabojalousi gør boliger grønnere

Det hjælper at gå ind i hjernen på folk, hvis man vil have dem til at spare på energien.

Bolig

Misundelse kan være godt for miljøet.

I en aktuel dansk tv-reklame for Rockwool undrer en lille pige sig over, at nabohuset bliver isoleret og får ’superkræfter’ mod kulden, mens hendes eget hus ikke gør. Indtil hun ser, at hendes far har tilkaldt de samme håndværkere.

Reklamen er faktisk ikke langt fra virkeligheden. For hvis man virkelig vil have folk til at spare på energien, skal man dybt ind i deres hjerner for at se, hvad der får dem til at reagere. Og en af de vigtigste drivkræfter, der findes, er at minde folk om, at naboen klarer sig bedre.

LÆS OGSÅ

Det siger Alex Laskey, en af stifterne af det amerikanske konsulentselskab Opower, der det seneste år er slået igennem som verdens førende, når det gælder om at få folk til at spare på energien.

»Det viser sig, at det mest motiverende, du kan sige til folk, er, hvordan deres energiforbrug er sammenlignet med naboens. Det er meget mere motiverende end at fortælle folk, at de kan redde miljøet eller tjene penge«, siger han under et besøg i Danmark.

Verdensomspændende eksperiment
Opower har siden starten i 2007 været med til at skære omkring to millioner megawatttimer af den globale energiregning. Det er nogenlunde det samme som hele Københavns årlige elforbrug.

Selskabet arbejder sammen med mere end 90 energiselskaber i otte lande og er på vej ind i Japan. Juleaftensdag meddelte Opower, at det har underskrevet en aftale med Dubai.

Dets rolle er at udtænke og afprøve forskellige tricks, der kan få folk til at spare mere på energien – at gøre de ting, vi måske nok gerne vil, men har det lidt tungt med at få gennemført. Til det bruger Opower såkaldte big data, altså analyse af store datamængder.

Eller, som Alex Laskey udtrykker det, selskabet er »i gang med det største adfærdsvidenskabelige eksperiment i verden«.

Opowers kunder leverer strøm til 22 millioner husholdninger verden over, og ved at måle deres energiforbrug i detaljer og prikke til det med forskellige teknikker, har man åbnet døren for nye metoder.

»Fordi vi har så mange husholdninger, kan vi foretage masser af eksperimenter. Det er ikke alle vores 90 kunder, der har lyst til at være forsøgskaniner, men mange af dem vil gerne«, siger han.

Skyder med spredehagl
»Vi kan finde på at komme til en kunde med en ide og sige: Hør, hvad nu, hvis prøver at ændre ordlyden i jeres breve på den og den måde, og så sender vi en slags brev til 50.000 af jeres kunder, og en anden slags til 50.000 andre kunder, og så lad os se, hvad der virker bedst?«.

Det er langtfra alle eksperimenter, der virker eller har en klar effekt, siger han.



»Men det gode er, at vi kan køre snesevis, ja hundredvis af eksperimenter i millioner af hjem, og vi skal kun finde et par guldklumper hvert år. Så snart vi finder en, kan vi give den til alle vores kunder«.

Truende pointtab mest effektivt
En af de mest effektive teknikker handler om nabomisundelse. En test afslørede, at hvis man prøvede at få folk til at spare på energien ved at påpege, at det ville redde planeten, havde det kun begrænset effekt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det gav – måske lidt uventet – heller ikke de store resultater at påpege, at der var penge at spare. Men hvis man derimod fortalte kunderne, at de klarede sig 30 procent dårligere end de fleste af naboerne, kom folk i sving og så sig om efter besparelser.

»Et andet forsøg handlede om at give folk bonuspoint for at spare på energien. Vi afprøvede flere forskellige teknikker – en, der sagde, at der stod 200 bonuspoint og ventede, en anden brugte et billede af en smuk kvinde, en tredje skrev, at dem, der var hurtigst, fik pengene, og en fjerde sagde direkte, at man ville miste pointene, hvis man ikke henvendte sig«.



Da brevene var sendt ud, anede folkene i Opower ikke, hvad der ville virke bedst. Resultatet blev, at meddelelsen om et truende tab af point var klart mest effektiv.

»Det er åbenbart sådan, at hvis du taler om et tab, virker det bedre, end hvis du taler om en gevinst. Hvis jeg siger til dig, at du får 200 kroner for at løbe op ad den trappe der, virker det ikke nær så godt, som hvis jeg siger, at du mister 200 kroner, hvis du ikke løber op ad den. Selv om resultatet egentlig er det samme«.

International tendens

Overraskende nok var tendensen international, forklarer han. »Vi har arbejdet i mange lande, også i Norden. Det viser sig, at adfærdsvidenskab er fundamental, og de samme ting virker i Japan, Frankrig og USA. Der kan være små forskelle: For eksempel virker ordet ’nabo’ dårligt i Frankrig, fordi det i denne sammenhæng har en særlig betydning, så vi taler om ’lignende husholdninger’. Men det er kun indpakningen, der varierer fra kultur til kultur«.

LÆS OGSÅ Opower har netop fået sin første kunde i Norden, men må ikke sige, hvem eller i hvilket land. Blot at det ikke er i Danmark. »Men det her ville være et perfekt land at arbejde i. Danmark er et fyrtårn inden for energieffektivitet«.



Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden