PENSIONIST. At være boligejer er et godt udgangspunkts om pensionist, men opsparingen i mursten bør ikke stå alene, mener Nordeas forbrugerøkonom. (arkivfoto)
Foto: FINN FRANDSEN

PENSIONIST. At være boligejer er et godt udgangspunkts om pensionist, men opsparingen i mursten bør ikke stå alene, mener Nordeas forbrugerøkonom. (arkivfoto)

Bolig

Pas på de 3 fælder: Er din bolig også din pensionsopsparing?

En villa er ikke garanti for en gylden alderdom, påpeger Nordeas forbrugerøkonom.

Bolig

Næsten 80 procent af danskerne med ejerbolig tænker på den som et element, der kan være med til at sikre deres levestandard som pensionister.

Det viser en undersøgelse, som Gallup har lavet for Nordea.

Den mest almindelig plan, som små 40 procent har, er at nedbringe gælden, så de sidder billigt i huset som pensionister, mens en tredjedel regner med, at de kan skifte deres nuværende bolig ud med noget billigere om nødvendigt.

Hæng ikke hatten på friværdi Endelig peger 10 procent på, at det er en mulighed at spise mursten ved at belåne boligen.

Men der er faldgruber ved det hele, påpeger Nordeas forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen.

»Det er ikke så mærkeligt at tænke på boligen som pensionsopsparing, for 70 procent af de 65-årige bor i ejerbolig. Men man skal gøre det med åbne øjne og ikke hænge hele sin hat på friværdien«, siger hun.

Der er groft sagt 3 ting, der er værd at tænke grundigt igennem, før man satser på at leve af huset som pensionist.

Billig gæld
Som udgangspunkt er det en god idé at nedbringe gælden i boligen. Det giver både friværdi og mulighed for at sidde billigt, når man forlader arbejdsmarkedet.

LÆS ARTIKEL

Men det kommer også an på typen af gæld, siger Ann Lehmann Erichsen.

»Der er rigtig fornuftigt at slippe af med dyre banklån. Men at spare op ved at betale billig realkreditgæld i bund er ikke altid mest fornuftigt. I dag kan man få et sikkert lån med fast rente, der er meget lav. Så i stedet for at betale lånet ud, kan de penge spares op på en pensionsordning med et typisk langt bedre afkast«.

Fra stort til mindre
Den klassiske model med at skifte det store hus med børneværelser og pasningskrævende have til en mindre lejlighed - med et overskud ved salget, man kan omsætte til forbrug - kan også vise sig at blive en udfordring.

I hvert fald, hvis den nye bolig også skal være en ejer-, og ikke en leje- eller andelsbolig.

Helt overordnet går udviklingen mod, at flere og flere danskere bor alene, mens der bliver færre børnefamilier. Det giver forstærket efterspørgsel på 3-værelses lejligheder - og knap så mange købere til villaer, påpeger Ann Lehmann Erichsen.

Og i øjeblikket er bytteforholdet mellem hus og lejlighed i lejlighedssælgerens favør, viser den nyeste prisstatistik fra Realkreditrådet:

Nedsparing kan blive dyrt
»Man skal have 23.000 kroner op ad lommen for at skifte et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter ud med en ejerlejlighed på 80 kvadratmeter. Så drømmen om en nem, lille lejlighed og penge tilovers kan være langt væk i virkeligheden«, siger forbrugerøkonomen.

LÆS ARTIKEL

Og minder om, at mange ældre faktisk kvier sig ved at skille sig af med familiens hjem gennem mange år, når det kommer til stykket.

Nedsparing i huset - det vil sige, at man tager lån i friværdien og så at sige spiser murstenene - er en mulighed for at få penge at leve for som pensionist. Men det kræver dels, at friværdien er stor, dels at man kan tage lånet på fornuftige vilkår.

»Man skal huske på, at renten ikke nødvendigvis er lige så lav som nu, når man går på pension. Så kan det blive en dyr affære med flere lån«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Ønsketænkning om friværdi

Samtidig viser tidligere undersøgelser, som Nordea har lavet, at folk har en tendens til at overvurdere, hvad deres egen bolig egentlig er værd. Og kvinder fejlvurderer friværdien i højere grad end mænd.

LÆS OGSÅ

»Det handler om ønsketænkning - at man vælger kun at tage de informationer ind om udviklingen på boligmarkedet, som understøtter ens egen mening«, mener hun.

Det kan i sagens natur være et stort problem, hvis friværdien er tænkt som pension - både i forhold til salg og nedsparing - og viser sig at være mindre end forventet.

»Der kan sagtens være opsparing i boligen, som kan bruges til at leve for. Men det skal ikke ende med, at det er boligen, der styrer én som pensionist. Det er også vigtigt at have noget egentlig pensionsopsparing, også fordi de penge lovgivningsmæssigt er sikret på en anden måde end friværdi«, siger Ann Lehmann Erichsen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden