Forskelsbehandling. Skat vurderer ens grunde vidt forskelligt med store forskelle i skatten som konsekvens. Henrik Eckermann fra Vanløse.
Foto: Daniel Hjorth (Arkiv)

Forskelsbehandling. Skat vurderer ens grunde vidt forskelligt med store forskelle i skatten som konsekvens. Henrik Eckermann fra Vanløse.

Bolig

Boligejere taber deres skattesager på forhånd

Eksperter anklager ankenævn for »ulovlig« behandling af boligejere, når de klager over Skats opskrivning af deres grundværdier.

Bolig

Boligejere i ni kommuner i hovedstaden, der har klaget over Skats voldsomme opskrivninger af deres grundværdier og ejendomsskat, har reelt tabt deres sager på forhånd.

Vurderingsankenævnet for Frederiksberg og otte kommuner omkring København har nemlig besluttet ikke at sætte grundværdierne ned, selv om boligejerne har fået sat deres grundværdi for højt, og derfor skal betale ekstra i ejendomsskat, den såkaldte grundskyld.

LÆS OGSÅ

Forklaringen fra det politisk udpegede ankenævn er, at en klagende boligejer ellers vil blive stillet bedre end sine naboer, der ikke har klaget.

»Hvis der er en vej med 100 ejendomme, og der er 2, der har klaget, sætter vi ikke grundværdien ned for de 2. For så har Skat sat niveauet for højt for alle ejendomme i området«, siger ankenævnets formand, Jørn Jensen, der skriftligt over for Politiken har beskrevet den praksis, som et flertal i nævnet har lagt.

Nævnet mener i stedet, at Skat som vurderingsmyndighed »må sikre, at grundværdierne som helhed er korrekte«.

15.000 kr. mere i skat
Boligejerne i de 9 kommuner i hovedstadsområdet fik ved Skats vurdering i 2011 sat deres grundværdier op med i gennemsnit 46 procent, selv om huspriserne havde været uændrede siden 2009.

Forhøjelsen vil, når den er slået fuldt igennem, betyde, at boligejerne i gennemsnit skal betale cirka 15.000 kr. mere i grundskyld hvert år.



Birthe Aasted, der er udpeget til nævnet af de konservative, bekræfter, at er fast praksis ikke at ændre grundværdien, medmindre der er tale om konkrete fejl i registreringen af en enkelt grund.

»Hvis der kun er én klager i et område med 30 lignende grunde, hvad så med de 29, der ikke har klaget? Det kan vi ikke have«, siger Birthe Aasted fra ankenævnet.

Praksis i strid med loven

Men nævnets praksis er en »ulovlig administration af loven«, siger Jan Pedersen, professor i skatteret ved Aarhus Universitet. »Nævnet skal forholde sig konkret til hver enkelt klage, uanset om andre også ville få medhold eller ej. Så det er forkert, det, nævnet gør«, siger han. Chefjurist Christian Gommesen fra rådgivningsfirmaet Rafn & Søn betegner ankenævnets praksis som »åbenbart ulovlig« med den konsekvens, at »det på forhånd er givet, at klageren ikke kan få nedsat sin grundværdi«. Per Nedergaard Nielsen, der er manager i revisionsfirmaet KPMG, mener også, at nævnets praksis er i strid med loven. »Nævnet har opfundet sine egne regler. Det er jo en klagemyndighed, der skal komme frem til det rigtige. De kan ikke bare lade være, fordi det er besværligt«. »Det betyder, at boligejerne betaler for meget i ejendomsskat. Borgere, der har ejerboliger, har ikke en chance for at gennemskue det, og det ankenævn, som skulle rette fejlene, er stået af«, siger han.









LÆS OGSÅ

Vurderingsankenævnets formand, Jørn Jensen, der er udpeget af Socialdemokraterne, erkender, at »han har det skidt med«, at boligejere må betale for meget i grundskyld, men mener, at alternativet ville være at tilsidesætte princippet om »lighed for loven«.

Boligejere kan klage over deres vurdering til Skat og derefter til vurderingsankenævnet. I 2012 fik ankenævnet for Frederiksberg og Københavns Omegn 760 klager over vurderingen.

Hidtil har borgerne også kunnet indbringe ankenævnets afgørelse for Landsskatteretten, der i 2012 år ændrede cirka 90 procent af afgørelserne fra nævnene i hovedstaden. Fra 1. januar i år har regeringen afskaffet den mulighed.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce