Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Thomas Borberg (arkiv)
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

Forskel. Private udlejere mener, at en stram lejelov er del af forklaringen på, hvorfor nogle udlejere fravælger mulige lejere på baggrund af etnicitet.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Amatørudlejere: Lejelov skyld i frasortering af nydanskere

Udlejere erkender forskelsbehandling og advarer imod kontanthjælpsmodtagere.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lejeloven er direkte årsag til, at nogle udlejere diskriminerer på baggrund af etnicitet.

Det mener direktøren for Sammenslutningen af Private Udlejere, Sapu, der repræsenterer godt 1.000 ejere, der lejer boliger ud på amatørplan.

»Forskelsbehandlingen blandt private udlejere er en direkte konsekvens af en alt for stram huslejeregulering og lovgivning, der tilgodeser lejerne. Derfor føler nogle af vores medlemmer sig henvist til at screene lejere. Og navnet Hussein bliver dermed lig med uro og Vollsmose«, siger Mark Hansen, direktør for Sapu.

Udtalelsen kommer som reaktion på, at Politiken lørdag kunne fortælle, at unge nydanskere oplever at blive frasorteret på det private udlejningsmarked på grund af deres arabiskklingende navne.

LÆS OGSÅ

De profesionelle udlejeres brancheorganisation, Ejendomsforeningen Danmark, har taget afstand fra diskrimination på baggrund af etnicitet.

Her gættede direktør Torben Hansen på, at forskelsbehandling var mere udbredt blandt de ikke professionelle.

Lejelov er årsag
Den antagelse fortjener en uddybning, mener direktøren for amatørudlejerne, der ikke vil afvise, at forskelsbehandling finder sted blandt hans medlemmer.

Mark Hansen henviser til, at udlejerne har vanskeligt ved at opsige lejere, der »ikke opfører sig ordentligt«. Det skyldes lejeloven, der også giver »meget begrænsede muligheder for at tage sikkerhed over for lejere«, mener han.

»Gav man udlejer ret til at opkræve 6-8 måneders depositum, ville der ikke være brug for at frasortere lejere på grund af etnisk ophav eller navne«, siger Mark Hansen, der understreger, at Sapu ikke opfordrer sine medlemmer til at diskriminere på baggrund etnicitet.

Men hvorfor så ikke opfordre dem til at overholde loven?

»Jeg ser selvfølgelig meget gerne, at mine medlemmer overholder loven, men det er ikke noget, vi er ude og bede dem om særskilt. Jeg minder dem ikke om, hvad de må og ikke må«, siger Mark Hansen.

»Gå uden om kontanthjælpsmodtagere«
Sapu advarede i december 2013 sine medlemmer mod at leje ud til en anden afgrænset gruppe. Det drejer sig om yngre kontanthjælpsmodtagere, der fik beskåret deres ydelse fra 1. januar i år.

De lavere ydelser kan føre til »øget risiko for misligehold af husleje, misligehold af indgåede aftaler og misligehold af lejemålet«, lød advarslen fra udlejersammenslutningen.

»I Sapu har vi tidligere opfordret vores medlemmer til at gå uden om kontanthjælpsmodtagere. Det er ikke fordi, vi har noget imod kontanthjælpsmodtagere, men når det i forvejen er så vanskeligt at være udlejer, så må man nødvendigvis gøre, hvad man kan, for at undgå yderligere problemer«, siger Mark Hansen.

Det er ikke ulovligt

Det må Mark Hansens medlemmer umiddelbart gerne, når det gælder kontanthjælpsmodtagerne.

For mens diskrimination på baggrund af etnisk oprindelse generelt ikke er tilladt, er der i dag intet forbud imod, at udlejere sorterer på baggrund af mulige lejeres sociale udgangspunkt.

LÆS OGSÅ

»Det er i dag ikke ulovligt at frasortere lejere, fordi de er unge kontanthjælpsmodtagere. Diskrimination af alder, handikap, social oprindelse og politisk anskuelse er ikke beskyttet af loven udenfor arbejdsmarkedet. Diskrimination af køn, race og etnicitet er til gengæld ulovligt både indenfor og udenfor arbejdsmarkedet«, siger Hanin Al-Zyadi, jurist ved Institut for Menneskerettigheder.

Instituttet anbefaler og arbejder for en generel lov om forbud mod diskrimination, som beskytter alle grupper mod diskrimination, også udenfor arbejdsmarkedet, oplyser Hanin Al-Zyadi.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden