Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Mathias Christensen (arkiv)
Foto: Mathias Christensen (arkiv)

fortid? Regeringen ser ud til at have et flertal bag et lovforslag, som vil sætte en stopper for ejendomsmæglernes oplysninger om brutto- og nettoudgifter ved bolighandel.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Brutto/netto: Nu skal boligkøberne selv til at regne

En planlagt lovændring giver ikke mere, men mindre konkurrence. Forbrugerrådet og landets ejendomsmæglere frygter, at boligkøbere selv skal løbe i banken igen og igen.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I fremtiden skal boligkøberne selv finde lommeregneren frem eller gå i banken, hvis de vil danne sig et overblik over den månedlige udgift ved at sidde i det hus eller den ejerlejlighed, de er ved at købe.

Erhvervsminister Henrik Sass Larsen (S) ser ud til at have et flertal i Folketinget bag et lovforslag, der betyder, at ejendomsmæglere vil få forbud mod at have beregninger af brutto-netto-ydelser med i salgsopstillinger.

Det skal i fremtiden være overladt til kunderne selv at regne ud, hvad den ny bolig vil koste. Eller gå til deres bankrådgiver for at få tallene.

Usædvanlig alliance vil bevare brutto og netto

Det mener i hvert fald Forbrugerrådet Tænk og Dansk Ejendomsmæglerforening, der opfordrer Folketingets partier til ikke at pille ved de salgsopstillinger, der gør det muligt for forbrugerne at sammenligne de boliger, som bliver sat til salg. De to organisationer er i en usædvanlig alliance gået til kamp for at bevare brutto-netto-ydelserne i salgsopstillingerne:

»Det er meget vigtigt at have brutto-netto-ydelsen med i salgsopstillingen. Hvis ejendomsmæglerne ikke må lave dem, så skal kunderne selv lave dem på deres computer, og der er stor risiko for, at de laver fejl – alene af den grund, at de ikke har rutine i at foretage beregninger«, siger formand for Dansk Ejendomsmæglerforening, Torben Strøm.

Kan kunderne ikke bare få banken til at foretage beregningerne?

»Naturligvis, men det vil gøre en bolighandel mere omstændelig, hvis man skal frem og tilbage mellem banken og ejendomsmægleren flere gange. Og for os ejendomsmæglere er det ikke det store besvær at have en brutto-netto-oversigt med i salgsopstillingerne. Det er et tryk på en knap, vi har jo oplysningerne«.

LÆS ARTIKLEN

Ejendomsmæglerne advarer om, at konkurrencen om banklån vil lide skade.

»Boligkøberne går typisk kun i deres egen bank for at spørge til boliglån, ved vi fra undersøgelser, men hvis ejendomsmægleren får chancen for at præsentere sin samarbejdspartners lån, så ved kunderne, at der er alternativer. Hvis lovforslaget bliver til virkelighed, og ejendomsmæglerne får forbud mod at komme med deres finansieringsforslag, så vil konkurrencen på boliglån i bankerne blive hæmmet«, siger Torben Strøm.

Forbrugerrådet Tænk har tidligere lavet en undersøgelse, der viste, at fire ud af fem kunder kun gik til deres egen bank for at spørge om boliglån.

Kunne man forestille sig en frivillig ordning, hvor ejendomsmæglerne selv kan bestemme, om de vil oplyse den månedlige brutto-netto-ydelse?

»Det er vi også meget betænkelige ved, fordi det igen giver en jungle af forskelligartede oplysninger. Vi mener, at mæglerne fortsat skal have pligt til at oplyse forbrugerne om, hvad det vil koste at sidde i boligen på månedlig basis, så de nemt og enkelt kan sammenligne boliger på kryds og tværs. Jeg kan faktisk ikke se en eneste fordel i at afskaffe disse sammenligninger. Det er en fejldisposition af dimensioner, hvis man afskaffer brutto-netto-oplysningerne«, siger Tina Dhanda Kalsi, Forbrugerrådet Tænk.

»Hvad angår de alternative finansieringsforslag i salgsopstillingerne, har vi peget på, at man kan gøre det mere tydeligt, at de henviser til mæglerens samarbejdspartner, men vi synes faktisk, at det vil være til skade for konkurrencen at forbyde dem, for de kan jo give den enkelte forbruger en fornemmelse af, hvad andre låneudbydere kan tilbyde«, tilføjer hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Samme ydelse kan dække over forskellig kontantpris

Ejendomsmæglerne peger også på, at kontantpriserne slet ikke giver et retvisende billede af, hvad kunderne har råd til.

Frem på bordet kommer to salgsopstillinger på to lejligheder i København. En 3.- sals lejlighed på Nørrebro har en kontantpris på 1,445 millioner, og den koster 9.079 kroner i nettoydelse. Den anden salgsopstilling er på en lignende lejlighed i København S.

Her er kontantprisen på 1,995 millioner, men den månedlige ydelse er på 9.148 kroner.

»På trods af mere end en halv million i forskel på kontantpris er ’huslejen’ nærmest identisk. Der er altså ikke nogen pointe i alene at se på kontantprisen. Det afgørende er den samlede pris for at bo«, siger Torben Strøm.

Salgsopstillinger er i øjeblikket forsynet med beregning af brutto-netto-ydelse, som bygger på 30-årige fastforrentede lån. Samtidig må ejendomsmægleren give alternative forslag til finansiering. Det vil forslaget også forbyde.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden