Kampzone. Det var en sag om grundværdien for to ejendomme i Holte, der for en måned siden for alvor udløste magtkampen mellem vurderingsankenævnet og Skatteankestyrelsen.
Foto: Ditte Valente

Kampzone. Det var en sag om grundværdien for to ejendomme i Holte, der for en måned siden for alvor udløste magtkampen mellem vurderingsankenævnet og Skatteankestyrelsen.

Bolig

Husejere fik bonusbrev: Afgørelse var ulovlig

Ankenævn, som ikke vil makke ret, får afgørelser omgjort og udsultes af Skatteankestyrelsen.

Bolig

Beboerne i to huse i Holte fik for en måned siden på samme dag to breve med svar på deres klage over, at Skat havde sat grundværdien på deres ejendomme for højt. Brevene kom fra samme sted – men var vidt forskellige.

I det ene fik borgerne at vide, at Vurderingsankenævnet Frederiksberg og Københavns Omegn havde afvist klagen og fastholdt Skats høje vurdering.

I det andet skrev Skatteankestyrelsen, som er sekretariat for ankenævnet, at afgørelsen i det første brev var forkert. Nævnet har »anvendt en fejlagtig praksis ved afgørelsen af din sag«, skrev styrelsen, der derfor informerede borgerne om, at de kan få deres sag genoptaget.

»Det er helt grotesk, og det er ikke noget, der opbygger tilliden til systemet«, siger John Bygholm, der er formand for Danske Revisorers skatteudvalg.

Magtkamp

Brevvekslingen er kulminationen på en usædvanlig magtkamp med skatteminister Morten Østergaard (R) og Skatteankestyrelsen på den ene side og Vurderingsankenævnet Frederiksberg og Københavns Omegn på den anden.

Sagen begyndte, da Politiken i februar beskrev, hvordan ankenævnet, der modtager klager fra boligejere i 12 kommuner, havde indført en praksis, der betød, at boligejere havde tabt på forhånd.

Nævnet ville nemlig ikke nedsætte grundværdien for en enkelt ejendom, selv om den var for høj, fordi det ville være uretfærdigt over for naboerne, der ikke havde klaget.

Skat havde med vurderingen i 2012 opskrevet grundværdierne i hovedstadsområdet med 49 procent, selv om ejendomspriserne ikke var steget.

På Frederiksberg havde Skat forhøjet grundværdierne med 77 procent, så mange borgere har udsigt til at skulle betale 100.000 eller 150.000 kroner om året i grundskyld om nogle år.

Det var forkert, mente ankenævnet, der gjorde Skat opmærksom på, at det ville udløse en strøm af klager. Men løbet var kørt, og da klagerne kom, fulgte nævnet sin praksis med at give afslag, fordi man ellers – med formandens ord – »ville tilsidesætte det, der hedder lighed for loven«.

Det var ulovligt, fastslog skatteministeren og Skatteankestyrelsen, der både i breve og på møder har forsøgt at få ankenævnet til at makke ret.

På et møde 12. maj »gør Skatteankestyrelsens direktør det endnu en gang klart«, at hver sag skal behandles »individuelt og konkret«, og at »dette ikke er til drøftelse«, skriver styrelsen i en redegørelse til ministeriet, som Politiken har fået aktindsigt i.

Dagen efter afviste nævnet alligevel på sit månedlige møde de to klager fra Holte med den begrundelse, at man ikke kan ændre grundværdien uden at ændre den for andre grundejere i området.

»Noget vrøvl«

Det udløste de to breve med afslag og besked om, at afslaget var forkert.

Og Skatteankestyrelsen går endnu længere, fremgår det. Styrelsen har sikret sig, at nævnet slet ikke kommer til at behandle flere klager over grundværdier ved at sende sagerne til andre ankenævn.

På mødet 10. juni havde nævnet således kun 3 sager på programmet mod normalt mellem 60 og 100. Nævnets medlemmer skulle på samme møde kvittere for at have modtaget et brev om, at de risikerer et »personligt erstatningsansvar«, hvis de fortsætter.

Skatteprofessor Jan Pedersen betegner ankenævnets afgørelser som »noget vrøvl«, men Skatteankestyrelsen kommer selv på kant med loven, mener han.

»Ankenævnet har uret. Men Skatteankestyrelsen kan ikke bare true et nævn, der er uafhængigt, med alt muligt og kortslutte systemet og dirigere sagerne uden om«, siger han.

»Sagen må køres efter lovgivningen, som siger, at borgerne må gå til domstolene, hvis de er utilfredse«.

John Bygholm siger, at Skatteankestyrelsen handler »i strid med reglerne«.

»På den anden side har jeg en vis sympati for det, fordi det er helt hen i vejret, det, ankenævnet gør«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce