Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

sammen. Ægteparret Jan Nielsen og Mette Hinnerskov i hans lejlighed på Frederiksberg i København. Hun bor det meste af tiden i Strib på Fyn.
Foto: Miriam Dalsgaard

sammen. Ægteparret Jan Nielsen og Mette Hinnerskov i hans lejlighed på Frederiksberg i København. Hun bor det meste af tiden i Strib på Fyn.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ægteskab med 220 km's afstand: Folk spørger hele tiden, hvornår vi flytter rigtigt sammen

Mette Hinnerskov og Jan Nielsen er gift, men bor ikke sammen. De er en del af en tendens til, at flere danskere bor hver for sig.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For de fleste ægtepar er det en selvfølge at bo sammen. Ikke for Mette Hinnerskov og Jan Nielsen.

De seneste seks år har parret boet 220 kilometer fra hinanden. Mette bor i Strib på Fyn, Jan på Frederiksberg i København.

Deres forhold er dermed en del af en større tendens til, at flere bor hver for sig.

»Det er et helt bevidst valg for os, og i dag ville vi ikke have det anderledes. Men det begyndte som en praktisk løsning«, siger Mette Hinnerskov.

Både hun og Jan Nielsen har børn fra tidligere forhold, og hvis Jan flyttede ind hos Mette, skulle han flytte langt væk fra sine børns mor. Flyttede Mette ind hos Jan, ville hun flytte langt væk fra sine børns far.

»For både børn og voksnes skyld var det den bedste løsning, at vi bor hver for sig«, siger Mette Hinnerskov.

Fællesøkonomi med 220 kilometers afstand

Fænomenet er udbredt i USA og kaldes living apart together – at leve hver for sig, men sammen. Mette Hinnerskov og Jan Nielsen lever dog langtfra som nye kærester, hvor den ene kommer på besøg.

»Det er magtpåliggende for os, at vi har noget, der minder om en familie, selv med 220 kilometers afstand. Så vi har faktisk fællesøkonomi – det er folk meget overraskede over. Og så har vi begge to flyttet nogle af vores møbler over til hinanden, så begge boliger er fælles hjem. Halvdelen af møblerne hos Jan er mine«.

Dagligdagen fungerer ved, at alle, også børnene, er sammen hver anden weekend. Hver anden uge er Mette og Jan sammen. Resten af tiden er de hver for sig.

Før var det tabu at bo hver for sig

Som man kan læse i Politiken i dag, bor stadig flere danskere i hver sin bolig.

En del af udviklingen skyldes skilsmisser, og at der kommer flere ældre i samfundet. Men også blandt folk mellem 30 og 60 år er der sket en stigning i antallet af folk, der bor alene. Det viser et forskningsprojekt, seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen ved Statens Byggeforskningsinstitut står bag:

»Det er blevet en økonomisk mulighed at bo alene, hvor det før var et socialt tabu. Det har gjort det muligt at blive skilt, vente længere med at flytte sammen eller simpelthen bare bo hver for sig«, siger Kirsten Gram-Hanssen.

Det giver et fald i, hvor mange der i gennemsnit bor i hver dansk husholdning – et fald, der vil fortsætte i de kommende årtier, som det ses i grafikken her på siden. Det betyder dog ikke, at det i dag er fuldkommen accepteret at bo hver for sig, påpeger forskeren:

»Drømmen om parforholdet i samme hjem lever lige så stærkt, som den altid har gjort. Der er meget få børn, der drømmer om at bo alene, når de bliver voksne«.

Dette aspekt kender Mette Hinnerskov og Jan Nielsen da også til. Selv om de har levet sammen, men hver for sig i seks år, får parret stadig mange reaktioner.

»Folk spørger hele tiden, hvornår vi flytter rigtigt sammen. »Tror du selv på, at den holder«, siger folk. Det handler nok om, at vi er opvokset med en kultur om, at par bor sammen«, siger Mette.

Stor fordel at man kan være egoistisk

Fordelene er imidlertid så store, at man lærer at leve med folks reaktioner, forklarer hun. Blandt de største fordele er, at man kan være egoistisk.

»Egoisme tænker vi normalt grimt om, men det er nu engang sådan, at vi mennesker har egoistiske behov, og dem er der plads til i et forhold som mit og Jans«, siger Mette Hinnerskov og fortsætter:

»Jeg kan for eksempel godt have det sådan, at jeg ikke gider at tale med nogen en aften – jeg vil bare læse en bog«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dyrt at leve sammen hver for sig

Ulemper er der dog også ved at bo som Mette og Jan. Først og fremmest er det væsentlig dyrere end at have et fælles hjem.

»Det tager tid og koster mange penge hver måned at have to boliger. Vi bruger så mange penge på benzin, at vi ikke har så meget til ferier og fornøjelser«.

Og så er der også dage, hvor det ikke er lykken at have al sin tid til sig selv:

»Når man rigtig godt kan lide at være sammen, er der et savn«.

Mette Hinnerskov bruger sine erfaringer professionelt ved at yde parterapi, blandt andet via hjemmesiden sammenbragtfamilieraad.dk.

I dag er hun og Jan Nielsen så glade for at bo hver for sig, at de næppe flytter sammen, siger Mette Hinnerskov: »Selv hvis vi havde haft fælles børn fra start, tror jeg faktisk ikke, at vi ville bo sammen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden