Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Boligjungle. Der er mange ting, du skal holde øje med, inden du skriver under på drømmeboligen
Foto: OLE LIND

Boligjungle. Der er mange ting, du skal holde øje med, inden du skriver under på drømmeboligen

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Studiebolig: Hold øje med dette, inden du skriver under på kontrakten

Politiken guider til, hvad du skal tjekke, inden du skriver under på lejekontrakten til den nye studiebolig.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I starten af næste måned begynder tusindvis af studerende på nye uddannelser, og derfor er jagten på en god studiebolig på sit højeste.

Det kan dog være svært at overskue både boligmarkedet og vilkårerne i de kontrakter, man til sidst skal sætte sin underskrift på. Med hjælp fra tre eksperter guider Politiken dig til, hvad du skal holde øje med.

Hvem ejer boligen

Du er stillet forskelligt alt efter, hvem der ejer den bolig, du overvejer at leje. Du skal derfor være opmærksom på om:

  • Du lejer gennem et selskab eller en privatperson, der ejer ejerlejligheden eller hele opgangen
  • Du lejer et værelse hos en, der selv bor i hele lejligheden eller huset
  • Du lejer lejlighed eller værelse af én, der selv lejer lejligheden (fremleje)

Ejerforholdet er især vigtig at være klar over, når det gælder regler om opsigelse. Du skal også holde øje med, om du selv har lov til at fremleje lejligheden, hvis du ønsker at tage et semester i udlandet eller lignende.

BOLIGJUNGLE

Cheføkonom ved Lejernes Landsorganisation Jesper Larsen påpeger, at man skal være opmærksom, når man er to, der skriver under på lejekontrakten og deler boligen:

»Sørg for at have en aftale om, at man kan komme ud mod en godtgørelse. Ellers kan man komme til at hæfte solidarisk og betale depositum for en lejlighed, man har forladt for længe siden«.

Opsigelse og tidsbegræsning

I de fleste tilfælde skal du overtræde husordenen groft eller undlade at betale din leje, før udlejere må opsige dig.

»Nogle udlejere ønsker at opsige lejere, fordi lejligheden skal sælges, men det er i strid med lovgivningen«, fortæller Hans Henrik Edlund, professor ved Juridisk Institut på Aarhus Universitet.

Der er dog to undtagelser, hvor udlejer har ret til at opsige dig inden for en bestemt periode:

  • Hvis du bor i et værelse hos udlejer, der også selv bor i lejligheden, kan du opsiges med en måneds varsel.
  • Hvis du lejer en hel lejlighed, men udlejer selv vil til at bo i den, kan du opsiges med et års varsel, men det skal stå i kontrakten.

PAS PÅ!

Som lejer har du for det meste selv en mulighed for opsigelse på tre måneder. Det kan dog være godt at sikre sig, at det står skrevet i kontrakten. Det gælder især, hvis du er flyttet ind i et lejemål, der er tidsbegrænset til f.eks. et år:

»Hvis du flytter ud efter et halvt år, så skal du betale for resten af den tid, du skulle være der, medmindre man under paragraf 11 i lejekontrakten har indskrevet noget andet«, forklarer Jesper Larsen.

Lejlighedens stand

For at undgå at betale for skader på lejligheden, du ikke selv har lavet, så er det vigtigt, at du ved indflytning dokumenterer lejlighedens stand. Det kan du gøre med mangellister, foto og lignende. Dokumentationen skal sendes med anbefalet brev til udlejer inden for 14 dage.

Selv om boligen i kontrakten står beskrevet som nyistandsat, så skal man være opmærksom på tilstanden, forklarer Jesper Larsen:

»Der kan stadig godt være umalede paneler eller mangle en dør, og det skal man gøre opmærksom på. Mange tænker ikke på det, når boligen er nyistandsat. Når de flytter ud, så går de bare ud fra, at de skal betale, men man kan ikke tvinges til at levere noget i en bedre form, end man modtager det«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Husleje

Det er ikke muligt vurdere, om din husleje er for høj, inden du flytter ind. Det første år, efter du er flyttet ind, kan du til gengæld kontakte Huslejenævnet, der kan afgøre, om du betaler for meget. Du kan også tjekke, om udlejer tidligere har været bragt for Huslejenævnet:

»Man kan altid ringe ind til Huslejenævnet og høre, om udlejer har haft nogle sager. Det kan dog kun hjælpe dig til at undgå boligen og ikke til at få nedsat lejen«, forklarer Marianne Dohn, der er tidligere formand for de Københavnske Huslejenævns fælleskontor.

LÆS MERE

Du skal også være opmærksom på, om der er tale om trappeleje:

»I ejendomme opført efter 1991 kan man lovligt lave en trappelejeaftale. Det er en aftale, om at lejen stiger med et bestemt beløb for eksempel hvert år. Ud over det må udlejer godt tage skat og afgifter oven i. Det kommer bag på mange lejere, at det bliver så dyrt, at de efter tre fire år må flytte ud«, fortæller Jesper Larsen.

Ifølge ham bliver trappelejen typisk brugt af udlejere, der ønsker at sælge lejligheden, når markedet ser bedre ud, men ikke har rettighederne til at udleje tidsbegrænset. Derfor skal trappelånet presse lejer ud i løbet af et par år.

Er du flyttet ind i en ny bolig, hvor vilkårerne er dårlige, kan der stadig være håb. Ifølge Hans Henrik Hedlund er det ikke alle regler, der gyldigt kan fraviges ved aftale i lejekontrakten.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden