Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

AFGØRELSE. De nye ejere af Gitte Johansens barndomshjem kan kræve, at hun skal betale 630.000 kroner af handelsprisen tilbage, hvis en gammel skødeklausul håndhæves.
Foto: MARTIN LEHMANN

AFGØRELSE. De nye ejere af Gitte Johansens barndomshjem kan kræve, at hun skal betale 630.000 kroner af handelsprisen tilbage, hvis en gammel skødeklausul håndhæves.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skæbnedag for boligejere i Grøndalsvænge: Bliver 100 år gammel servitut sløjfet?

Flere hundrede danskere risikerer økonomisk mareridt.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Københavns Borgerrepræsentation står i dag med flere hundrede menneskers økonomi i hænderne.

I dag tager Københavns politikere nemlig stilling til, om en 100 år gammel servitut skal sløjfes eller holdes i hævd.

Hvis Teknik- og Miljøudvalget i København beslutter, at servitutten skal forblive gældende, kan det komme til at betyde, at flere hundrede beboere, der siden 2004 har købt og solgt huse i Andelsboligforeningen Grøndalsvænge i det nordlige København kan se frem til at sagsøge hinanden og selv blive sagsøgt.

En af dem, der står til at blive sagsøgt, er Gitte Johannesen. I hendes tilfælde drejer det sig om 630.000 kroner, som de nye ejere af hendes barndomshjem kan kræve, at hun tilbagebetaler. For ifølge servitutten, som ingen har været opmærksom på før nu, har hun nemlig solgt sit hus for dyrt.

»Vi ved ikke, hvad der kommer til at ske endnu. Men jeg er 46, og i værste tilfælde kommer det her til at betyde, at jeg skal betale af på et eventuelt lån, til jeg bliver pensionist. Den tanke kan jeg næsten ikke overskue. Hvis det her bliver en realitet, skal jeg tænke mig meget grundigt om, hver gang jeg bruger penge, og jeg frygter selvfølgelig, at jeg ikke kan blive boende i min lejlighed«, siger Gitte Johannesen, der er mor og enlig forsøger til en datter på 10 år.

Fandt servitut fra 1915

Den noget prekære situation er opstået, fordi en landinspektør i september 2013 gik på opdagelse i kommunens gamle papirer og fandt en såkaldt skødeklausul fra 1915, som hverken kommunen, andelsboligforeningens advokater eller diverse ejendomsmæglere tidligere havde været opmærksom på.

Servitutten siger i bund og grund, at man ikke må have fortjeneste ved at sælge sin andelsbolig i Grøndalsvænge.

Det kan nu få alvorlige konsekvenser for de familier, der har købt og solgt villaerne efter 2004, hvor foreningen lavede en række vedtægtsændringer.

Dem, der har købt et af husene, kan nu kræve penge tilbage fra sælgerne, fordi husene er blevet solgt til en højere pris, end servitutten tillader.

I alt omfatter Grøndalsvænge 389 boliger, hvis samlede grundværdi kommunen har nedskrevet med 400 millioner kroner, da den gamle skødeklausul dukkede frem.

LÆS ARTIKEL

I dag klokken 15 sætter politikerne fra teknik- og miljøudvalget sig sammen for at overveje, hvad de kan gøre for at løse problematikken.

Jakob Næsager (K) har stillet forslag om, at servitutten annulleres politisk, så borgerne kan gå tilbage til at leve deres liv uden at skulle frygte for deres fremtidige økonomi.

»Det her skaber så meget usikkerhed for de borgere, der er i klemme, og kommunen vinder ikke noget ved at fastholde servitutten. Vi taler om enlige, der må gå fra hus og hjem, og nogle har købt deres hus af personer, som efterfølgende er døde, hvordan skal de få deres penge?«, siger han.

Venstre og Liberal Alliance har på forhånd bakket forslaget om at sløjfe servitutten op.

Politikere kan annullere servitut

Teknik- og Miljøforvaltningen under Københavns Kommune bekræfter over for Politiken, at man kan annullere servitutten, i fald der er et politisk flertal.

Men på trods af muligheden for at smide servitutten i skraldespanden, står teknik- og miljøborgmester Morten Kabel (EL) fast på, at klausuler og servitutter bør behandles juridisk og ikke politisk. Han stoler i stedet på, at forvaltningen kan forhandle en aftale på plads med Grøndalsvænge.

»Jeg har stor forståelse for de konsekvenser, sagen kan have for mange familier. Derfor bør der findes en løsning på sagen i en forhandling mellem andelsboligforeningen og min forvaltning, så vi kan undgå en endeløs stribe af retssager«, skriver han i en mail til Politiken, hvor han ikke ønsker at uddybe, hvordan en sådan løsning kunne se ud.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det kan betyde, at Socialdemokraterne får en afgørende rolle, hvis det kommer til en afstemning om, hvorvidt servitutten skal bestå eller ej. Men næstformand i borgerrepræsentationen Lars Weiss (S) vil ikke tage stilling, før han har fået mere af vide fra forvaltningen.

»Der er stadigvæk så mange uafklarede spørgsmål i denne her sag. Så vi kan ikke tage stilling, før vi fået svar fra forvaltningen og fået en redegørelse for de forhandlinger, forvaltningen har haft med boligforeningen«, siger han.

Lars Weiss og andre politikere vil på mandag blandt andet søge svar på, hvorvidt en annullering af servitutten i dette tilfælde vil skabe præcedens for, at andre boligforeninger ligeledes kan kræve at få fjernet gamle servitutter.

LÆS ARTIKEL

Jacob Næsager mener, at Teknik- og Miljøforvaltningen allerede har sagt, at de ikke bekendt med, at servitutten findes i andre skøder.

Det ønsker Teknik- og Miljøforvaltningen ikke at kommentere.

I klemme

Tilbage står Gitte Johannesen og cirka 200 andre familier og frygter for, at de enten skal sagsøge eller blive sagsøgt.

Gitte Johannesen appellerer til politikerne om at genoverveje situationen, inden de kaster folk ud i en økonomisk situation, der kan påvirke dem resten af livet.

»Jeg føler virkelig, at jeg står til at blive dømt for noget, hvor jeg er fuldstændig uden skyld. Vi havde fuld tillid til, at de folk, vi havde ansat til at tage sig af de her ting, kunne varetage opgaven. Nu frygter jeg i stedet, at jeg kan ende med et søgsmål, der kommer til at ryste mit økonomiske fundament i dets grundvold«, siger Gitte Johannesen.

En af de folk, som andelsboligforeningen havde sat deres lid til, var foreningens tidligere advokat Birgitte Grubbe.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun hjalp tilbage i 2004 foreningen med at købe sig fri af den såkaldt hjemfaldspligt til kommunen. Det betyder, at Grøndalsvænge dengang betalte for at slippe fri af kommunens ret til at købe Grøndalsvænges grunde tilbage til samme pris, som de i sin tid solgte grundene til.

Ved den lejlighed, mener beboerne, burde Birgitte Grubbe have fundet den gamle servitut, og derfor har de stævnet hende.

Det betyder, at advokaten risikerer at blive inddraget i erstatningssagerne, hvis ikke der findes en anden løsning.

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden