Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

undren. Henrik Sass Larsen (S) undrer sig over, at en ny låneportal på knap 2 måneder har formidlet lånetilbud for 100 millioner kroner til folk, der ikke kan få realkreditlån.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Erhvervsministeren: Låneafslag til landsbyer er fuldstændig uacceptabelt

Henrik Sass Larsen (S) opfordrer folk, som har fået afslag, til at kontakte ham.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ingen danskere med sund økonomi skal have afslag på realkreditlån, alene fordi de ønsker at købe hus på landet.

Det understreger erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), efter at Politiken i den forgangne uge har sat fokus på yderområders kvaler med at få boliglån.

»Jeg har hørt om eksempler på, at en sælger finder en køber med solid økonomi, men at køber får afslag på realkreditlån, alene fordi huset ligger langt ude på landet. Hvis det er sandt, er det fuldstændig uacceptabelt«, siger Henrik Sass Larsen.

Ministeren har før hørt om, at realkreditbranchen afslår lån til folk på grund af beliggenheden, og han har i den forbindelse efterlyst konkrete eksempler, men ikke modtaget nogen.

Hvis folk, der læser dette, har fået afslag på realkreditlån, alene fordi huset ligger på landet, kan de så kontakte dig med sagen?

»Bestemt – kom endelig med eksemplerne. Så snart jeg har dem, vil jeg straks gå til realkreditbranchen med dem«, siger Henrik Sass Larsen.

Politiken skrev tirsdag, at et nyt lånealternativ for yderområderne er opstået i form af portalen UdenomBanken.dk, som formidler boliglån til folk, der ikke kan få realkreditlån. Portalen har kontakt til velhavere og institutionelle investorer, der låner pengene ud via pantebreve.

LÆS ARTIKLEN

Renten på disse lån er på 7-9 procent, hvilket er dyrere end realkreditlån, men portalen har på blot 2 måneder fået så mange forespørgsler, at der allerede er indhentet lånetilbud til ansøgerne for 100 millioner kroner. Ansøgerne er primært uden for de større byer.

En positiv udvikling, mener Sass:

»Når der på den måde opstår et lånemarked ved siden af, viser det, at kapitalmarkedet virker fint. Her går andre ind på markedet og måler en pris ud på det, og så kan man indrette sig efter det«.

»Men det undrer mig, at realkreditsektoren vil gå glip af den forretning, som nu formidles til andre långivere. Hvis jeg var realkreditinstitutterne, ville jeg vågne op og få fingre i den her del af markedet. De lever jo trods alt af at låne penge ud«.

Lang salgstid bør ikke give afslag

Realkreditbranchens egen organisation, Realkreditforeningen, forklarede i Politiken tirsdag, at branchen ikke ser UdenomBanken.dk som en konkurrent, fordi portalen yder lån til boligkøbere, som realkreditbranchen ikke selv kan yde lån til, uanset om køberen har sund økonomi.

Et realkreditinstituttet kan være nødt til at give afslag, hvis instituttet vurderer, at det vil tage lang tid at sælge boligen igen, forklarede Realkreditforeningen. Lang salgstid trækker nemlig værdien ned, og så kan realkreditinstituttet ifølge loven være forpligtet til at afslå at give lån.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Realkreditbranchen siger selv, at der er tilfælde, hvor den ikke yder lån til de boligkøbere i yderområderne, fordi det kan dreje sig om boliger, som det tager lang tid at sælge igen. Hvad mener du om det?

»Det er korrekt, at realkreditinstituttet skal finde det dokumenteret, at huset kan sælges igen. Det må dog alt andet lige være relativt sandsynligt i en situation, hvor der netop er en, som gerne vil købe huset. Der man må spørge sig selv, hvorfor der så ikke også skulle være en køber til huset næste gang«, siger Henrik Sass Larsen.

Nej til lovændring og statsstøtte

Her kunne realkreditsektoren finde nye veje til at yde lån til landsbyer, mener ministeren. En bolig belånes typisk med realkreditlån på 80 procent af boligens værdi, men det kan godt være anderledes:

»Der er ingen krav om, at realkreditinstitutterne skal belåne op til 80 procent. De kunne låne op til 40 eller 50 procent i tilfælde, hvor der er tvivl om boligens værdi. Det ville give dem en yderligere sikkerhedsmargin, og så måtte det være op til boligkøberen at finde resten af finansieringen på anden vis. Jeg forstår simpelthen ikke, at realkreditbranchen ikke udbyder den mulighed noget mere«, siger Henrik Sass Larsen.

Flere ser denne udvikling som et klart tegn på, at realkreditinstitutterne bremser lån til yderområderne. Efter Politikens artikler har Venstre og Dansk Folkepartis ordførere på området appelleret til erhvervsministeren om, at han skal gribe ind. Forslag har været fremme om at lempe reglerne for, hvordan realkreditinstitutterne låner ud, og foreningen Landsbyerne i Danmark har opfordret Henrik Sass Larsen til at indføre statsgaranterede lån til boligkøb i landdistrikterne.

Sass advarer mod at spille Jeopardy med boligfinansieringen

Landsbyerne skal imidlertid ikke forvente, at der kommer lovændringer i nogen af de retninger, fastslår ministeren:

»Det danske realkreditsystem er unikt, fordi man tager pant i værdier, og det har givet en sund boligøkonomi i Danmark. Hvis vi lige pludselig begynder at lege med tanken om, at man ikke behøvede at have pant, så går det for alvor galt. Når nogen siger, at jeg da lige burde gribe ind og slække på reglerne i realkreditten, er det som at spille totalt ’Jeopardy’ med hele boligfinansieringen i Danmark. Det kunne jeg ikke drømme om«, siger Henrik Sass Larsen og fortsætter:

»Det andet forslag om statsgaranterede lån ville sætte hele markedet ud af kraft og blive frygtelig dyrt for staten. Det kan jeg ikke forestille mig, at Venstre ville gå ind for. Men jeg vil hjertens gerne høre, hvad de konkret vil have, at jeg skal gøre«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Siger du dermed, at der ingen løsninger er på, at folk i landdistrikterne oplever problemer med at få realkreditlån?

»En løsning er vel egentlig den låneportal, I har skrevet om (Udenombanken.dk, red.). Det er et positivt eksempel på, at kapitalmarkedet fungerer. Det er selvfølgelig dyrere at låne tusindkronesedler der end hos realkreditinstitutterne, men det er et udtryk for, at markedet udmåler en pris, og så kan man indrette sig efter det«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden