Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

hjørnespark. Beboerne i Grøndalsvænge mødtes i går for at tage stilling til et forlig fra Københavns kommune, men i stedet skød de beslutningen til hjørne.
Foto: Ditte Valente

hjørnespark. Beboerne i Grøndalsvænge mødtes i går for at tage stilling til et forlig fra Københavns kommune, men i stedet skød de beslutningen til hjørne.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Borgmester om Grøndalsvænge beslutning: Vores udspil kan ikke være helt uspiseligt

Andelshaverne udskød i går beslutningen om forlig med Københavns Kommune.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Med et overvældende flertal stemte Grøndalsvænges beboere i aftes for at udskyde beslutningen om, hvorvidt de skulle stemme ja eller nej til Københavns kommunes udspil.

Det betyder, at de nu har frem til årskiftet, før de skal tage endeligt stilling.

LÆS OGSÅ

Fra Københavns Rådhus er der fuld forståelse for, at beboerne i Grøndalsvænge, som ligger i Københavns nordvestkvarter, vil have længere tid til at tænke sig om.

»Det er en stor beslutning. Og der er mange forskellige interesser på spil afhængig af, hvem man er. Jeg kan sagtens forstå, at man benytter sig af muligheden for at tage en tænkepause«, siger Teknik- og Miljøborgmester Morten Kabell.

Brev fra kommunen gør grundene 400 millioner værd

De 389 andelshavere i Grøndalsvænge fik i marts brev fra Københavns Kommune om, at en servitut fra 1915 forbyder fortjeneste på andelene nogensinde.

Dermed blev værdien af foreningens grunde med ét slag nedskrevet med 400 millioner, hvilket har gjort en række af andelshaverne teknisk insolvente .

Samtidig betyder kommunens håndhævelse af servitutten, at der er taget overpriser for andelene de seneste 10 år, og den overpris skal køberne sagsøge sælgerne for at få retur.

Fortsat håb om en aftale
Han tolker Grøndalsvænges beslutning om at udskyde den endelige beslutning som, at kommunens udspil ikke har været helt »uspiseligt« for beboerne.

»I stedet for at stemme forligsudspillet ned i går, så valgte beboerne, at de gerne vil have mere betænkningstid. Det er for mig at se et udtryk for, at man overvejer at gå med på den aftale, der ligger. Og det håber jeg, man gør«, siger han.

Formanden for foreningens økonomiudvalg sagde i går til Politiken, at »ud fra bifaldet at dømme, så var forslaget om at indgå forlig faldet, hvis det var kommet til afstemning«. Hvad får dig til at tro, at det modsatte er tilfældet?

»Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg tager det bare som et udtryk for, at hvis det have været helt uspiseligt for det store flertal, så havde man jo nok stemt det ned. Så jeg tager, det som et udtryk for, at der er noget at overveje for foreningen og foreningens medlemmer«, siger Morten Kabell.

Borgmesteren er dog åben for, at gå i dialog med Grøndalsvænges bestyrelse om det nuværende udspil, men de skal ikke regne med, at der kommer »grundlæggende« ændringer.

Ingen tabere i nuværende aftale
»Klausulen skal opretholdes og håndhæves. Det er forvaltningens juridiske vurdering, og det holder vi fast ved. Vi mener, at det nuværende udspil løser de konkrete problemer, der er. Men forvaltningen har mandat til at gå i dialog med Grøndalsvænge, og det skal den også gøre«, siger han.

Hvis andelsforeningen vælger at stemme nej til kommunens udspil inden nytår, kan kommunen vælge at lægge sag an mod Grøndalsvænge for at opretholde servittuten. Men det scenarie ønsker Morten Kabell ikke at diskutere. Han håber, at foreningen stemmer ja til forliget.

»Der er ingen, der kommer til at tabe penge på den aftale, der ligger nu, og det er det afgørende for os og for foreningen«, siger han.

Grøndalsvængefamilie: Hvem vil købe vores hus?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er dog en påstand, som nogle af beboerne i Grøndalsvænge er meget uenige i. Politiken bragte i går et eksempel på en familie, der føler, at kommunen presser dem ud af deres hus.

»Vi har købt et skib, som kommunen borer et lille hul i – hvorefter de siger, at de vil redde os, for skibet synker jo kun langsomt«, sagde Martin Fabricius, der sammen med sin kone Annika Øyrabø købte et hus i Grøndalsvænge sidste år.

De mener, at inflationen langsomt vil udhule værdien af deres hus, fordi servitutten fra 1915 med et slag nedskrev værdien af de 389 huse med 400 millioner kroner, og fordi en accept af kommunens forlig indebærer, at beboerne accepterer, at deres grundværdi fastfryses på 115 millioner kroner.

Samtidig beregnes værdien af deres huse sådan, at den først stiger igen, når den offentlige vurdering af dem kommer over 2009-niveau. Det kan – med en gennemsnitlig stigning på 4 procent årligt – komme til at tage 20 år.

»Vi har sat alle sparepengene i huset, og de vil blive ædt op. Så siger politikerne til os, at så kan vi jo bare sælge – men hvem vil købe noget, der bliver mindre og mindre værd«, spørger Annika Øyrabø.

Udskydelsen af et endeligt svar til kommunen betyder, at de omkring 100 andelshavere, der har købt siden 2004, nu tvinges til at stævne sælgerne senest 7. september, hvor fristen for at kræve tilbagebetaling af sælger udløber.

Disse individuelle retssager kan dog komme til at vente, hvis spørgsmålet om helt at få aflyst servitutten ender ved domstolene.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden