Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Andelsboliger sælges nu rekordhurtigt. Politikens Per Thiemann giver her en lynguide til, hvad man skal være opmærksom på som køber. Kilde: politiken.tv / Mikkel Stoumann Fosgrau

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lave andelspriser frister til brug af sorte penge

Andelsboliger sælges på rekordtid, men loft over priserne gør sælger og køber lidt for kreative.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Et vitrineskab til den nette sum af 60.000 kroner eller måske et dejligt gulvtæppe fra Ikea til 40.000 kroner. Det lyder umiddelbart som overpriser. Det er det også. Men snakker man med eksperter i andelsboligbranchen, er de mistænkeligt dyre møbler en del af flere og flere handler med andelsboliger.

Det skyldes, at hver anden andelsbolig i dag bliver solgt for den såkaldte maksimalpris. En pris, der betyder, at andelsboligerne ikke følger udbud og efterspørgsel, som man ser det med ejerboliger, men i stedet følger et loft, som Skat regulerer i forhold til det private marked.

Men de offentlige ejendomsvurderinger, der kan regulere priserne på de enkelte andele, kommer formentlig først i 2018.

Det er et problem, fordi forskellen på andelsboliger og det øvrige marked kun vil blive større frem til 2018, mener Martin Østengaard, direktør i Andelsbutikken.

»Når efterspørgslen er så høj, som den er lige nu, og andelsboligerne bliver holdt kunstigt billige, står vi med nogle købere, der gerne vil give mere, end andelen må sælges til, og så er det klart, at der er nogle sælgere, der lader sig friste til at modtage sorte penge«, siger han.

»Når jeg selv har været ude at sælge andelsboliger, er der købere, der tilbyder at betale lidt ekstra. Hvis de vil gøre det til en mægler, vil de nok i endnu højere grad gøre det til en sælger, der ikke bruger mægler«, siger han og refererer til, at flere i dag vælger at sælge selv og spare salæret til en mægler.

1.160 andelsboliger til salg

Martin Østengaard siger selv, at han selvfølgelig føler presset på sin forretning, men han ser også en tendens, hvor mange af andelshandlerne foregår så hurtigt, at hverken køber eller sælger når at rådføre sig, inden underskriften er sat.

»Jeg har en klar interesse i, at andelsboligerne ikke bare blive foræret væk. Men jeg mener samtidig, at det må være en fælles interesse, at handlerne foregår med ordentlig rådgivning på begge sider af købet«, siger han.

Politiken kunne i sidste uge fortælle, at den mest populære fjerdedel af andelsboligerne i Danmark sælges på 10 dage. Bare på det seneste år er antallet af andelsboliger til salg faldet med 32 procent i hele landet.

I København er der endnu færre. Hvor der for et år siden var 2.701 boliger til salg, er der i dag kun 1.160.

Ti procent dyrere eller penge under bordet

Stod det til Martin Østengaard og de borgerlige partier fjernede man maksimalprisen og lod i stedet markedet regulere sig selv ligesom med ejerboliger

»Nogle af de mest vidende inden for det her område har vurderet, at andelsboligerne vil stige med cirka 10 procent, hvis man fjerner maksimalprisen. Så vil du helst have muligheden for at købe en andelsbolig, der er lidt dyrere end nu, eller foretrækker du at kaste dig ud i et marked, hvor det er ventelister, penge under bordet og venner på Facebook, der afgør, om du kan komme i nærheden af en andelsbolig«, spørger Martin Østengaard.

Maksimalpris sikrer førstegangskøbere adgang

På den anden side af markedet er synet på andelsboligproblematikken selvsagt et noget andet. Jan Hansen, direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF), tror ikke på, at en fjernelse af maksimalprisen vil gøre noget godt, selv om han medgiver, at maksimalpriser giver mulighed for, at der bliver udvekslet penge under bordet:

»Hvis man fjerner maksimalprisen, vil det betyde, at dem, der er andelshavere nu, vil få en gevinst, hvis markedet er villigt til at betale en højere pris. Til gengæld bliver det langt vanskeligere for personer med lav indkomst og førstegangskøbere at komme ind på markedet«.

LYNGUIDE:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jan Hansen forstår godt, at mæglerne er presset af, at mange andelshavere kan sælge boligen selv, men det er ikke grund nok til at råbe op om sorte penge.

»Foreninger med ventelister har ikke det her problem med penge under bordet, og vi ser en tendens til, at flere andelsboligforeninger får ventelister. Derudover forudsætter sorte penge jo, at sælgeren er villig til at løbe den risiko, der er for, at det bliver opdaget«, siger han.

Hellere bygge nye boliger

Sekretariatschef i Boligøkonomisk Videncenter Curt Liliegreen bekræfter Martin Østensgaards påstand om, at der skulle være sorte penge i handler med andelsboliger, fordi de er for billige i forhold til, hvad folk reelt set vil betale, men han vil ikke fjerne maksimalprisen.

»Hvis man liberaliserer, risikerer man, at indkomst i endnu højere grad end i dag vil styre andelsboligmarkedet. Der er kun en måde at håndtere det her på. Det er at bygge flere boliger«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden