billigere. Regeringen lægger op til, at beboere i andelsboligforeninger vil kunne sænke deres husleje, fordi deres grundværdi bliver lavere.
Foto: Thomas Borberg (arkiv)

billigere. Regeringen lægger op til, at beboere i andelsboligforeninger vil kunne sænke deres husleje, fordi deres grundværdi bliver lavere.

Bolig

Særbehandling udløser rabat til andelsboliger

Regeringen vil give andelsboligejerne rabat på grundskylden, men fastholde boligernes værdi.

Bolig

Andelsboligforeningerne får særbehandling i det lovforslag, der skal afskaffe Skats ejendomsvurderinger i endnu nogle år. Beboerne i andelsboligforeningerne vil med lovforslaget, som regeringen sendte i høring i går, få mulighed for en lavere husleje, fordi regeringen sænker grundværdien med 2,5 procent og dermed regningen for grundskyld. Men til forskel fra parcelhuse, rækkehuse og ejerlejligheder undlader regeringen samtidig at nedsætte den samlede ejendomsværdi.

Det betyder, at andelsbolighaverne kan fastholde værdien af deres lejligheder, der som hovedregel fastsættes på grundlag af den offentlige vurdering.

»Det er selvfølgelig klart tilfredsstillende, at vi nu også får den rabat på 2,5 procent, som ejerboligerne fik i 2013«, siger Jan Hansen, der er direktør i Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation.

Mange foreninger vil opleve et pres fra andelshaverne

Jan Hansen mener også, at det »fint, at man gør det på den måde, at man nedsætter grundværdien og ikke ejendomsværdien«, men han gør opmærksom på, at aflysningen af vurderingerne vil have omkostninger for andelsboligforeningerne.

»Vi vil først få den næste vurdering af andelsboligerne i begyndelsen af 2019. Det betyder, at mange foreninger vil opleve et pres fra andelshavere, som er på vej til at sælge for at få en vurdering fra en privat valuar, fordi de mener, at deres andele er mere værd«, siger Jan Hansen.

Det vil både give en del diskussioner i andelsboligforeningerne og udgifter til valuarvurderinger på 20.000-40.000 kr., som skal »betales af de andelshavere, der bliver boende«, siger Jan Hansen.

Skat har brugt usaglige hensyn i vurderingen

Skat har tidligere været opmærksom på, at ejendomsvurderingerne kan give særlige problemer for andelsboligforeningerne. Da Skat i 2010 skulle vurdere erhvervsejendomme, andelsboliger og beboelsesejendomme, besluttede Skat af forsigtighedshensyn at nedsætte vurderingerne med 10 procent. Men Skat undlod at nedsætte vurderingen af andelsboligerne med 10 procent, fordi det »erfaringsmæssigt giver mange klager fra andelsboligforeningerne«, som Skats ledelse skrev.

Problemet var, at denne forskelsbehandling var ulovlig. Rigsrevisionen konkluderede i august sidste år, at Skat i 2010 »lagde usaglige hensyn til grund for vurderingen af andelsboliger«. Både Skat og skatteministeren erkendte senere, at der ikke var lovhjemmel til at tage det særlige hensyn.

Men denne gang støtter et flertal i Folketinget, at der gives rabat til andelsboligforeningerne, uden at ejendomsværdien nedsættes. Regeringen forklarer i bemærkningerne, at der ikke er grund til at nedsætte ejendomsværdien, fordi andelsboligforeningerne ikke betaler ejendomsværdiskat, men kun grundskyld. Det samme gælder for ejendomme med lejeboliger. Rabatten på grundskylden blev sat ind efter krav fra Enhedslisten.

»For os handler det om ligestilling. Vi synes, at man skal behandle alle ejerformer lige. Tidligere har det kun været ejerboligerne, der har fået begunstigelserne«, siger partiets skatteordfører, Frank Aaen.

Han forklarer ligesom regeringen den manglende nedsættelse af ejendomsværdien med, at andelsboligerne ikke betaler ejendomsværdiskat. Hensynet til at fastholde andelsboligernes værdi har ikke været afgørende.

»Det kan bestemt være et argument, men det er nu ikke noget, vi har hæftet os særligt ved«, siger Frank Aaen.

Også SF, Venstre og Dansk Folkeparti støtter rabatten og fastholdelsen af ejendomsværdien for andelsboligerne. Venstre mener dog, at forslaget samlet er utilstrækkeligt.

»Rabatten er alt for lille og omfatter alt for få boligejere«, siger Venstres skatteordfører, Torsten Schack Pedersen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Fastfrysningen af den tidligere vurdering og rabatten på 2,5 procent til andelsboligforeningerne og ejendommen med lejeboliger vil betyde en mistet skatteindtægt for det offentlige på cirka 45 millioner kroner om året fra 2017 til 2020.

Lovforslaget vil betyde, at erhvervslivet vil få en lempelse på 835 millioner kroner, fremgår det af lovforslaget.

Vurderingen for 2011 fastholdes frem til 2017

For ejere af ejerlejligheder, parcelhuse og rækkehuse vil indgrebet betyde, at vurderingen fra 2011 fastholdes frem til 1. oktober 2017, dog med den nedsættelse af ejendoms- og grundværdi på 2,5 procent, som blev vedtaget i december sidste år.

Regeringen havde ellers regnet med, at vurderingerne ville stige i 2015. Ejendomsværdierne med 6 procent og grundværdierne med 12 procent. Da de nu fastholdes, vil indtægten fra boligejernes grundskyld ikke stige som meget som forudsat. Det slår igennem i 2017, hvor regeringen må opgive en stigning i skatteindtægten på 300 millioner kroner fra ejerboligerne.

Men, tilføjer regeringen, den regning vil boligejerne få fra 2019 og fremefter, hvor »efterslæbet« skal indhentes.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden