0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Overborgmesteren vil klemme fattige ind i rigmandsghettoer

Kommunens krav til flere almene boliger kan ende med ghettodannelse, frygter ekspert.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
MIRIAM DALSGAARD
Foto: MIRIAM DALSGAARD

NORDHAVNEN. Den socialdemokratiske overborgmester i København, Frank Jensen, vil have almene boliger kilet ind blandt de dyre boliger i hovedstadens nye bydel Nordhavnen.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Fænomenet er blevet kaldt en alarmerende trussel mod hele den danske velfærd: Velhavende, der klumper sig sammen med andre velhavende i såkaldte rigmandsghettoer.

Det kan ses i hovedstæder som Paris, London og Stockholm, hvor det er blevet så dyrt i centrum, at det nærmest er umuligt for andre end de allerrigeste at bo der. Alle andre fortrænges.

I København, hvor skellet er noget smallere, har opdelingen mellem ressourcestærke og ressourcesvage også været stigende fra 1985 til 2011.

LÆS MERE

»Vi ser det allerede komme til udtryk ved, at man i nogle områder ikke længere vil tolerere gademusikanter eller folk, der sidder på en bænk og drikker«, sagde ministeren for by, bolig og landdistrikter, Carsten Hansen (S), tidligere på året fra sit ministerium i Københavns indre by, hvor indkomsterne er langt over gennemsnittet.

Mindre end to kilometer derfra begynder bydelen Nørrebro, hvor indkomsterne er blandt de allerlaveste – ikke bare i København, men i hele landet.

Lovændring giver kommunen mere magt

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), har fulgt segregeringen fra kontoret på Rådhuspladsen og fra privaten på Jens Otto Krags Gade på Islands Brygge, et område, hvor lejlighederne bliver solgt for mellem to og fire millioner kroner.

Overborgmesteren har længe været fortaler for, at mindst 20 procent af de boliger, som København skal opføre i fremtiden for at huse de 100.000 nye indbyggere, der vil flytte til hovedstaden frem mod 2025, skal være almene boliger.

Men Frank Jensen har ikke haft en hjemmel i loven til at kunne kræve, at 20 procent af de nye boliger bliver almene. Før nu. For når finansloven for 2015 bliver vedtaget, bliver planloven, som Frank Jensen mener har givet private bygherrer frit spil til at bygge det, der økonomisk bedst kan betale sig, ændret.

Lovændring under juletræet

»Det er den største julegave, jeg kunne drømme om at få«, siger Frank Jensen (S) om lovændringen, der giver kommunerne i Aarhus og København mulighed for at støtte alment boligbyggeri på ellers uopnåelige byggegrunde. Det sker i form af rente- og afdragsfrie 50-årige lån for 500 millioner kroner over de kommende 10 år.

Lovændringen vil ifølge Domea, et af landets største almene bygge- og boligadministrationselskab, give 5.000 almene boliger i alt i København og Aarhus. Eller 500 almene boliger årligt kilet ind midt i bydele som ellers er ved at udvikle sig til rene velhaverkvarterer. Samtidig vil kommunerne nu kunne kræve op til 25 procent almene boliger i forbindelse med planlægning for nye boligområder.

LÆS MERE

Et magtfuldt værktøj for kommunerne, der ifølge overborgmesteren nu kan »sikre, at de almene boliger bliver spredt ud over hele byen«, i stedet for at boligselskaber bygger flere almene boliger, hvor der i forvejen er mange almene boliger.

Hvorfor er det vigtigt at sikre en blandet by?

»Hvis vi ikke har en blandet by, har vi heller ikke blandede skoler. Så får man skoler, hvor overklassens børn går, og skoler, hvor middelklassens og arbejderklassens børn går«, siger Frank Jensen.

FRANDSEN FINN
Foto: FRANDSEN FINN