Svanemærket. Lejlighederne på Krøyers Plads i København er de første i Danmark, der har opnået miljømærket svanen.
Foto: MARIE HALD

Svanemærket. Lejlighederne på Krøyers Plads i København er de første i Danmark, der har opnået miljømærket svanen.

Bolig

Danmarks første svanemærkede lejligheder er taget i brug

Den lave varmeregning tiltrækker interesse, men køberne er gået efter beliggenheden.

Bolig

Den nissepyntede lejlighed ligger med udsigt over Københavns Havn. Vandet neden for vinduerne betyder, at der selv på en grå decemberdag er forholdsvis lyst.

Det er da også den gode beliggenhed, køberne af de 38 lejligheder er gået efter, fortæller salgschef i NCC Bolig, Hans Jørn Abrahamsen.

At de samtidig er blevet ejere af Danmarks første svanemærkede lejligheder, har været mindre væsentligt, selv om den lave varmeregning har tiltrukket sig interesse.

Kravene til svanemærket byggeri er blandt andet, at det skal være mindst 25 procent mere energieffektivt end gældende lovkrav. Byggeriet på Krøyers Plads er næsten 40 procent bedre end de nuværende lovkrav og lever dermed op til de nye krav, som træder i kraft i slutningen af 2015.

Forbudte stoffer

Alle hårde hvidevarer er mindst A+-mærkede, alle køkkenelementer, maling, skabe osv. skal være miljømærkede, og der er krav om bæredygtigt træ.

»Hvis en af køberne havde ønsket et køkken, der ikke var svanemærket, havde vi faktisk ikke måttet montere det for dem. Det skulle de så selv have sørget for efter overtagelsen«, siger Hans Jørn Abrahamsen.

Dokumentationskravene kræver næsten en halv mand ekstra

Pvc, som ofte anvendes i vinyl, er forbudt, det samme er en række tungmetaller og andre skadelige stoffer, som kan indgå i fugemasse og andre byggematerialer. Det har stor betydning for indeklimaet. Der er også krav til håndtering af affald fra byggeprocessen.

Alt dette har NCC skullet dokumentere over for Miljømærkning Danmark for at opnå svanemærket, som officielt overrækkes 15. januar.

Processen har været omfattende. »Dokumentationskravene kræver næsten en halv mand ekstra«, siger Hans Jørn Abrahamsen.

Til gengæld har kravet til materialerne ikke fordyret byggeriet, fastslår NCC Boligs kommunikationschef, Dorte Andersen.

Fremtidige byggerier

Hun tror på, at interessen fra kunderne vil komme, efterhånden som de bliver klar over, at det overhovedet er muligt at få svanemærkede lejligheder.

Planen er, at alle NCC Boligs fremtidige lejlighedsbyggerier i Danmark skal være svanemærkede. Først følger endnu to blokke på Krøyers Plads og derefter Havnevigen for enden af Islands Brygge, hvor NCC opfører rækkehuse og lejligheder.

»Det er afledt af den overordnede vision for NCC. Bygninger står for 40 procent af energiforbruget, og vi vil gerne give et bidrag til en bæredygtig udvikling. Derfor vil vi gerne gå forrest med miljømærkning af byggeri«, siger Dorte Andersen.

Der findes også en anden certificeringsordning for byggeri i Danmark, DGNB. Det er et bæredygtighedsmærke, som har et bredere sigte end svanemærket, fortæller seniorforsker Harpa Birgisdottir fra Statens Byggeforskningsinstitut ved Aalborg Universitet

»Denne ordning drejer sig ikke alene om miljø og energi, men også om sociale og økonomiske forhold. Det sociale kan være tilgængelighed og hvilke faciliteter, der er for beboere og brugere, for eksempel altaner og udearealer. Det økonomiske kan dreje sig om, at det måske kan betale sig at investere mere i opførelsen af bygningen, fordi man så kan spare vedligehold på længere sigt«, forklarer Harpa Birgisdottir.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For professionelle bygherrer

DGNB er tilpasset til danske forhold af Green Building Council Denmark, som blev stiftet i 2010. Kriterierne tilpasses forskellige typer bygninger. Det første byggeri, nogle kontorbygninger, blev certificeret efter ordningen i 2012. Siden er der også udviklet kriterier for boligbyggeri og hospitalsbyggeri. Næste fase er skoler og børneinstitutioner.

»Håbet er, at DGNB også vil blive kendt af den almindelige forbruger på længere sigt«, siger Harpa Birgisdottir. Men foreløbig er mærket mest kendt af professionelle bygherrer inden for institutions- og erhvervsbyggeri.

NCC har valgt svanemærket til sit byggeri, fordi firmaet sælger direkte til forbrugerne, og svanemærket er kendt af offentligheden. Det har i en årrække været anvendt på produkter som vaskemidler, maling og tøj.

Firmaet har allerede gennem flere år leveret svanemærket byggeri i Sverige og har netop lagt grundstenen til sit første svanemærkede byggeri i Norge.

Mens der gennem flere år har været miljømærker til byggematerialer, blandt andre svanen og EU’s miljøblomst, har der været et langt tilløb i forhold til at få anvendt mærkning på færdige byggerier, fortæller direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen.

»For vores medlemmer er overvejelsen, om det, de skal investere for at dokumentere, at de lever op til standarden, står mål med det, de kan få for et byggeri i markedet. For øjeblikket er det en måde, man kan skille sig ud på, men tendensen går nok i den retning«, siger Michael H. Nielsen.

Han mener dog, at der er et stykke vej igen, før »en standardlejlighed i Ølstykke eller Brøndby« bliver miljømærket.

Endnu et mærke på vej

Endnu en mærkningsordning for bæredygtigt byggeri er i øvrigt på vej i Danmark. 15. januar etablerer ni virksomheder, blandt dem Velux og Danfoss, organisationen AktivHus Danmark som den danske afdeling af den internationale ActiveHouse Alliance, der har sekretariat i Bruxelles. Både nybyggede og renoverede huse kan opnå AktivHus-betegnelsen, hvis de opfylder en række krav til indeklima, energiforbrug og miljøpåvirkning. Dansk Byggeri kalder ordningen »ukompliceret og omkostningseffektiv«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) er begejstret over, at der er firmaer, som frivilligt går længere i retning af bæredygtigt byggeri, end bygningsreglementet kræver.

Regeringen har for nylig udsendt en byggepolitisk strategi, der lægger til en frivillig bæredygtighedsklasse, som ifølge Rasmus Helveg Petersen er lidt mindre end vidtgående end DGNB-ordningen.

»På den måde kan vi få nogle erfaringer ad frivillighedens vej. Så kan vi altid se på, om det er noget, der skal udbredes, når vi kender omkostningsprofilen ved at bygge bæredygtigt«, siger Rasmus Helveg Petersen. Netop af økonomiske årsager vil han ikke opfordre offentlige bygherrer, heller ikke staten, til at gå forrest

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden