Byg Garanti-ordningen gælder ikke for andelsforeninger

Andelsforeninger bør søge ekstern støtte ved store byggerier, mener deres organisation, ABF.

Bolig

Mange andelsforeninger kan ikke overskue, hvilken risiko de løber, når smarte entreprenører giver funklende billige byggetilbud. Men endnu værre får de ofte slet ikke sikret sig mod store ekstraregninger for byggesjusk.

Sådan lyder vurderingen fra Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation (ABF).

»Vi ser jo mange gange, at entreprenører slår sig op på at være medlemmer Byg Garanti-ordningen, men der er andelsforeninger ikke omfattet, så den kan de ikke bruge til så meget. Mange foreninger er bare ikke helt klar over det«, siger Jacob Vilhelmsen, juridisk konsulent i interesseorganisationen.

Dansk Byggeris normale garantiordning på op til 100.000 kroner per bolig gælder nemlig kun de byggeprojekter, som enkelte andelshavere og ejere selv sætter i værk i egne boliger, mens hverken andels- eller ejerforeninger er dækket. De bør på anden måde sikre sig, at sjuskede entreprenører faktisk bliver stillet til ansvar:

Nogle foreninger ender i situationer, som de som – undskyld udtrykket – bagerjomfruer og skolelærere har svært ved at gennemskue.

»Hvis entreprenøren er et anpartsselskab, som let kan gå konkurs og starte igen dagen efter igen i en anden form, så anbefaler vi, at foreningerne sikrer dokumentation for firmaets forsikringsforhold. En forsikring kan jo godt dække, selv om selskabet går konkurs. Vores råd er desuden altid, at de selv tegner en bygherreforsikring, og så skal de i øvrigt alliere sig med noget ekstern, teknisk indsigt«, siger den juridiske rådgiver.

Anbefaler brug af tekniske rådgivere

Selv om det er sure penge at skulle af med, er teknisk rådgivning fra eksempelvis en rådgivende ingeniør det forkerte sted at spare, hvis andelsforeningen skal have lavet større byggeprojekter, lyder det fra ABF.

»Vi kan jo konstatere, at nogle foreninger ender i situationer, som de som – undskyld udtrykket – bagerjomfruer og skolelærere har svært ved at gennemskue, når de står over for en person, der forsøger at sælge dem en vare. Det hele lyder rigtig godt, indtil de opdager fejl, som ikke er dækket på nogen måde, fordi de har sparret på den tekniske rådgiver«, siger Jacob Vilhelmsen.

Et vigtigt pejlemærke for andelsforeningerne bør desuden være, at alle aftaler med både entreprenører og eksterne rådgivere, sker i forlængelse af de såkaldte ’almindelige betingelser’ for byggeprojekter, som byggeriets forskellige organisationer har aftalt med repræsentanter for køberne, mener ABF. Det gælder blandt andet den såkaldte ’AB92’ om »arbejder og leverancer i bygge- og anlægsbranchen« og ’ABR89’ om teknisk rådgivning.

Mere sjusk, da regler forsvandt

Ifølge ABF oplevede interesseorganisationen en stigning i antallet af nye andelsforeninger med problemer som følge af byggesjusk, efter at den socialdemokratiske regering i 1998 stoppede anlægget af offentligt støttede andelsforeninger.

»For det betød samtidig et farvel til de krav, der sikrede, at byggerierne kørte efter aftalerne om ’almindelige betingelser’, at der skulle være vedligeholdelsesplaner, at foreningerne skulle være medlemmer af en byggeskadefond. Så der kom nogle år uden gennemskuelighed for foreningerne, som medførte de problemer, mange stadig går og opdager nu. Mit indtryk er dog, at de nu er blevet langt bedre til at navigere, og de kontakter ofte os for at få rådgivning, inden de kaster sig ud i noget stort«, siger Jacob Vilhelmsen.

Der er i dag cirka 200.000 andelsboliger i Danmark, svarende til 7,5 pct. af den samlede boligmasse. Tallet er tidoblet siden 1981.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce