0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Høje boligpriser i København? Så skulle du bare se New York, Stockholm og Oslo

En ejerlejlighed i det centrale København er billig sammenlignet med en stribe andre storbyer.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det kan godt være, at priserne for ejerlejligheder i København igen stiger kraftigt. Især hvis sammenligningen er Guldborgsund, Thisted eller andre kommuner i den danske provins. Mindre imposant ser det imidlertid ud, hvis man hæver blikket ud over Danmark.

»København er blandt de billige hovedstæder, når det gælder ejerlejligheder«, siger boligøkonom Joachim Borg Kristensen fra Nykredit.

Ikke engang i sammenligning med hovedstæderne i de nordiske nabolande kan priserne i København følge med, når det gælder prisen for en ejerlejlighed.

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i det centrale København er 34.000 kroner. Til sammenligning ligger prisen i Helsinki, Oslo og Stockholm på henholdsvis 44.000, 47.000 og 62.000 kroner, viser en ny analyse fra finanskoncernen Nykredit baseret på tal fra den internationale statistikdatabase Numbeo.

Med andre ord er prisen for en ejerlejlighed i det centrale København næsten kun det halve af en tilsvarende i det centrale Stockholm.

LÆS MERE

De relativt lave priser i København går igen i en analyse fra Nationalbanken, der har sammenlignet den gennemsnitlige kvadratmeterpris for ejerlejligheder i København med priserne i en stribe europæiske hovedstæder.

Generelt er boligpriserne steget betydeligt i store dele af Europa siden 1990’erne – ikke mindst i storbyerne. Navnlig Skandinavien og Holland har haft en tendens til større stigninger i hovedstæderne end på landsplan. Men forskellene imellem landene er altså »betydelige«, konkluderer Nationalbanken.

Med udgangspunkt i tal fra 2012 konkluderer banken, at København er næstbilligst, hvis man sammenligner med Paris, Oslo, Stockholm, Amsterdam, Helsinki og Berlin. Kun den tyske hovedstad er billigere. Det samme gør sig gældende, hvis man korrigerer for den årlige disponible indkomst i de respektive byer.

Stukket af fra København

Sådan har det imidlertid ikke altid været. Hvor prisniveauet i midten af 1990’erne var omtrent det samme i København, Oslo, Stockholm og Helsinki, er priserne i de tre sidstnævnte byer over tid stukket af fra København, fremgår det af analysen fra Nationalbanken.

Men hvorfor? Der skal svares med forsigtighed, når emnet er boligpriser, fordi de er offer for et utal af faktorer. Politisk styring af boligmassens sammensætning, indkomstniveau, befolkningstæthed og meget andet.

Vi har en mærkelig situation, hvor vi taler meget om, at det går så godt i København. Men det er, fordi vi sammenligner med resten af Danmark, hvor det går meget dårligt

Ikke mindst en bedre samfundsøkonomi i vores nabolande er dog en god hovedforklaring, siger forskningschef Hans Thor Andersen fra Statens Byggeforskningsinstitut på Aalborg Universitet.

»Vi har en mærkelig situation, hvor vi taler meget om, at det går så godt i København. Men det er, fordi vi sammenligner med resten af Danmark, hvor det går meget dårligt«, siger han.

Ikke blot har Norge og Sverige indtil videre undgået en ødelæggende boligboble. De to lande har også haft betydelig større realøkonomisk fremgang det seneste årti.

»I det lys fremstår København lidt taberagtig«, siger Hans Thor Andersen.

Hos Nykredit fremhæver boligøkonom Joachim Borg Kristensen, at norske og svenske låntagere også kan låne markant flere penge til et boligkøb. I grove tal kan borgere i Danmark typisk låne et beløb svarende til tre gange årsindkomsten. I Sverige og Norge er det over fem gange indkomsten.

Nemmere at udvide boligmassen

Imidlertid er langtfra det hele økonomi. Især i takt med en stigende befolkningstilvækst spiller også naturen en afgørende rolle.

»København oplever i lighed med Stockholm, Oslo, London og andre storbyer en markant befolkningstilvækst, som er med til at presse boligpriserne op. Alligevel er der ikke grundlag for, at de københavnske priser skal matche prisniveauet i de andre storbyer«, siger Joachim Borg Kristensen fra Nykredit.

I Stockholm og Oslo er mulighederne for at opføre nye boliger nemlig begrænset i forhold til København, hvor kommunen de seneste år blandt andet har opført mange nye boliger i blandt andet Ørestad, Sydhavnen og Amager Strandpark, som kan påvirke markedet i hele byen.

I den svenske hovedstad sætter skærgården imidlertid i høj grad en grænse for nybyggeriet, mens det samme gør sig gældende for fjorden i Oslo, hvor stejle klipper også gør det dyrt at bygge nyt.

»I den danske hovedstad er det også mere enkelt at omdanne tidligere erhvervs- og havnearealer til boligområder, som vi blandt andet ser i Nordhavnen«, siger Joachim Borg Kristensen.

Metropoler i en liga for sig

Tager man videre ud til nogle af verdens største byer, vokser forskellen ned til de 34.000 kroner per kvadratmeter i København.

Et utal af skyskrabere er med til at gøre Hongkong til en af verdens tættestbefolkede områder. Og det kan aflæses i boligpriserne. I den kinesiske millionby koster 1 kvadratmeter næsten 130.000 kroner. En del billigere slipper man i hovedstaden Beijing. Her er prisen ’kun’ 65.000 kroner, viser Nykredits analyse på baggrund af tallene fra Numbeo.

I Storbritannien er det ikke for sjov, når briter uden store indkomster bemærker, at de skal bo i noget nær et kosteskab, hvis de vil have sig en lejlighed i det centrale London. Her koster en ejerlejlighed i snit 100.000 kroner per kvadratmeter.

Annonce

LÆS MERE

I The Big Apple på den anden side af Atlanten slipper man en anelse billigere end i den britiske hovedstad. En lejlighed i centrum af New York koster 71.000 kroner per kvardratmeter. Næsten det samme som prisen for at eje en lejlighed tæt på Eiffeltårnet i Byernes By, Paris. De verdenskendte storbyer er ganske enkelt i en klasse for sig.

»En international by med favorabel beskatning har større chance for at tiltrække en rig oliesheik, der køber ikke en, men måske flere lejligheder. Også selv om han sjældent er i huset, der kun bebos af de fem ansatte, som går rundt og støver af«, siger Morten Skak fra Syddansk Universitet.

Hvis det er for dyrt i Hongkong, London eller New York, så kan man altså ty til det noget billigere København. Og skal det være endnu billigere, er Berlin eller Madrid et alternativ. I den tyske og spanske hovedstad er kvadratmeterprisen henholdsvis 26.000 og 27.000 kroner.

LÆS MERE

For en endnu lavere pris kan man slå sig ned i den argentinske hovedstad, Buenos Aires, hvor det koster knap 24.000 for hver kvadratmeter. Uden for eurozonen kan lejlighederne dog fremstå dyrere, når man måler i kroner, fordi euroen og dermed kronen for tiden står svagt.

I øvrigt er priserne i København stadig i den billige ende, hvis man tager højde for den gennemsnitlige årsindkomst i de respektive byer, viser tallene fra Numbeo.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.

  • Claus Nørregaard/POLITIKEN

    Mafiaen og andre kriminelle tjener masser af penge på matchfixing. Men i Danmark bliver man sjældent straffet når man arrangerer resultatet af en fodboldkamp, også selvom politiet har undersøgt en stribe sager. Men hvorfor sker der ikke noget, når man snyder?