0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frank Jensen vil skaffe 3.000 nye almene boliger i København

Se et kort over, hvor overborgmesteren vil bygge i København.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), er klar til at hive den helt store tegnebog op af lommen.

Får han lov til det, vil hovedstaden foretage den største enkeltudskrivning til almene boliger i nyere tid. Ikke siden kommunen i sidste århundrede planlagde det store boligkvarter i Tingbjerg, er så mange lejligheder på én gang blevet lagt i støbeskeen som dem, rådhusets budgetflertal går til forhandling om i næste uge.

Frank Jensen foreslår at bruge i alt 552 millioner kroner flere steder i hovedstadens centrale kvarterer.

»Vi kan indfri den vision for København, som jeg har fået bred politisk opbakning til, at det også i fremtiden skal være en by for alle med blandede boformer i alle kvarterer. Det gør, at vi lærer hinanden at kende, uanset om vi er direktører, skolelærere, buschauffører eller står i butik. Vi vil ikke have, at København udvikler sig som Paris eller London. Det er dejlige turistbyer, men de har gigantisk ulighed i forhold til, hvem der kan få bolig i byen. Sådan skal det ikke gå i København«, siger Frank Jensen.

Lovændring

Omkring 252 millioner skal bruges på cirka 1.100 nye boliger i byens kommende udviklingsområder. Her har en lovændring givet kommunen mulighed for at øremærke 25 procent af boligerne til alment byggeri.

Det nye værktøj gled gennem Folketinget i februar som følge af regeringens finanslovsaftale med SF og Enhedslisten.

Samme aftale gav også København og landets andre store byer en ny mulighed for at give særlige lån til opkøb af byernes dyrere grunde, hvor det tidligere har været for dyrt at bygge alment. Det vil Frank Jensen bruge det maksimale tilladte beløb på 300 millioner kroner på de næste tre år, så der kan bygges 2.000 nye almene boliger i det centrale København frem mod 2025.

Finansieringen har kommunen fundet, efter at der er indgået en aftale med boligorganisationernes landsorganisation ’BL – Danmarks Almene Boliger’ og ni københavnske omegnskommuner.

Her er parterne blevet enige om, at boligselskaberne frikøber en række såkaldte hjemfaldsklausuler, hvor kommunerne frasiger sig deres historiske rettighed til at købe konkrete ejendomme tilbage.

Lejere får adgang til realkredit

Boligselskaberne har fået en reduktion på 80 procent af frikøbsprisen, men skal stadig lægge i alt 1,45 milliarder kroner til kommunerne – herunder 600 millioner til København.

Det er penge, som lejerne i byggerier rundt om hovedstaden mere eller mindre direkte har betalt via deres husleje gennem årene. Frikøbet giver dog mening, lyder det fra boligselskaberne, for klausulerne gør det i dag svært at skaffe penge til vedligeholdelse af byggerierne:

»Vores grundinteresse er simpelthen, at hjemfaldet kommer væk, så vi kan optage 30-årige realkreditlån til renovering og fornyelse af de almene boliger. For det er ikke en mulighed at lade være med at vedligeholde dem«, siger administrerende direktør Bent Madsen, der betragter det som en »yderst fornuftig« sidegenvinst, hvis København vælger at bruge de nyerhvervede midler på at bygge alment.

Enhedslisten støtter op

Overborgmesteren får allerede på forhånd opbakning til forslaget fra sin største forhandlingspartner. Enhedslistens teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell, ser ikke nogen problemer i, at det er lejerpenge, der kommer til at finansiere indsatsen.

Klausulerne »findes nu engang«, siger han, og da boligselskaberne med aftalen har fået en rabat på 80 procent, vil det ikke ramme boligafdelingerne unødigt hårdt, lyder det:

»Vi sikrer, at de penge, som kommer fra lejerne, bliver brugt socialt rigtigt. Man kunne have kritiseret, hvis de var gået til skattelettelser eller noget andet, der ikke var brug for, men nu går de faktisk til fremtidens almene boliger, og det synes jeg egentlig, der er god rimelighed og retfærdighed i«, siger Morten Kabell.

Annonce

K: Grundpriserne er for høje

I rådhusets borgerlige opposition er der alt andet end tilfredshed at spore med det nye forslag: »Samfundsøkonomisk er tidspunktet fuldstændig vanvittigt. Vi står i en begyndende vækst, og grundpriserne er ekstremt høje lige for tiden. Det samme gælder opførelsesudgifterne. Så vi får meget lidt for pengene ved at gøre det nu. Det er dårligt købmandskab«, siger Jakob Næsager (K).

Grundene til de 2.000 boliger, halvdelen af udskrivningen skal gå til, skal findes i de eksisterende kvarterer, som allerede er dækket af lokalplaner.

Det vil være et effektivt træk i forhold til, at der bliver bygget almene boliger i de relativt dyre kvarterer

»Det er de nye kvarterer med lokalplaner, hvor de almene ikke har kunnet komme til, og så er det steder, hvor der er plads til små boligafdelinger, hvis der eksempelvis er blevet saneret eller revet noget ned omkring Indre By«, siger Frank Jensen.

Især denne del af initiativet vil gøre en ganske markant forskel, mener boligøkonom Curt Liliegreen, sekretariatsleder i det uafhængige Boligøkonomisk Videncenter.

»Det vil være et effektivt træk i forhold til, at der bliver bygget almene boliger i de relativt dyre kvarterer. For ellers vil det alene være pensionskasserne og de private udviklere, der vil komme ind. Der vil dette veje relativt tungt og være et meget substantielt bidrag«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?