Bolig

Nu er 3,5 procentslånet her: Renten er næsten fordoblet på halvanden måned

Boligkøberne har fået betydeligt mindre at købe for.

Bolig

Det er blevet dyrere at være boligejer den seneste halvanden måned. Meget dyrere.

I starten af maj lød den toneangivende rente på et 30-årigt realkreditlån med afdrag på 2 procent, og realkreditinstitutterne havde endda åbnet for lån med en rente på 1,5 procent. Nu er 3,5 procentslånet tilbage.

Nordea Kredit har, som det første realkreditinstitut, netop meddelt, at de åbner for et 3,5-procentslån i næste uge.

Dermed er renten næsten fordoblet på få uger, og det er noget, boligejerne - og især boligkøberne - kan mærke. Helt konkret betyder rentestigningen, at boligkøberne har fået mindre at købe for.

136.000 kroner mindre at købe bolig for

»Det er noget, der har stor betydning for boligkøberne. Mange vil opleve, at de i dag kan købe bolig for flere hundrede tusinde kroner mindre, end de kunne for en måned siden«, siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea Kredit.

Beregninger fra Nordea Kredit viser, at en boligkøber, der hver måned kan bruge 8.000 kroner på 'husleje' idag kan købe en bolig til 1,962 millioner kroner. Det er 136.000 kroner mindre end i starten af februar, hvor renten ramte bunden.

Store stigninger i dag

Renten har taget nogle gevaldige hop den seneste måneds tid, og dermed er spekulationerne om, at 3,5-procentslånet kunne være tilbage på banen, taget til. De afgørende stigninger kom sidst på eftermiddagen i går og i dag fra morgenstunden.

En ny job-rapport fra USA, der blev offentliggjort i går klokken 16 dansk tid, viste, at beskæftigelsen i USA er bedre end ventet. Dermed er tidspunktet for, hvornår Den Amerikanske Centralbank (Fed) begynder at hæve renten, rykket tættere på. Det sker formodentlig til september, og det har ifølge Lise Bergmann Nytoft haft afgørende betydning for den seneste rentestigning.

»Indtil nu har det været svært at forklare den seneste måneds rentehop med enkeltbegivenheder, men det er meget tydeligt, at investorerne har reageret på jobrapporten fra i går, og at det er en væsentlig årsag til, at renterne stiger i dag«, siger hun.

Da der er tale om en helt ny obligationsserie, vil den først være tilgængelig næste uge.

Historisk rentehop

Rentens rutschetur fra 3,5 procent i januar 2014 til 2 procent, og i en kort periode endda 1,5 procent, tog godt et år. Det var et markant fald på en ganske kort periode, men det er ingenting i forhold til det tempo, renten er steget med. Der er således kun gået få måneder, siden at renten ramte bunden, til den nu igen er oppe på samme niveau som i januar 2014.

En rente på 3,5 procent betragtes som 'normal'.

Dermed kan perioden med historisk lave renter være slut.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Mange har høstet gevinsten

Der er mange hundrede tusinde boligeejere, der har nået at nyde godt af de ekstremt lave renter.

De seneste tre konverteringsbølger har således været rekordstore. Omkring hundrede tusinde boligejere nåede således at låse deres boligrente på 2 procent ved den seneste konverteringsbølge i udgangen af april, og endnu flere sidder nu med et lån med en rente på 2,5 procent.

»Konverteringsaktiviteten har været enormt stor, og der er da sikkert mange, der nu sidder og er godt tilfredse med, at de nåede at slå til«, siger Lise Nytoft Bergmann.

Der er stadig boligejere, der sidder med lån med en rente på 4 procent eller højere, men langt de fleste har en rente, der er på niveau med den nuværende toneangivende rente, altså 3,5 procent fra næste uge, eller derunder.

Rentestigning kan ramme boligmarkedet

Boligmarkedet har de seneste måneder vist storform, efter at det i årene efter finanskrisen har haft svært ved at finde fodfæste.

Således viste tal fra Danmarks Statistik sidste uge, at boligpriserne alene i marts steg med 2,3 procent. Det fik flere økonomer til at skærpe retorikken og advare om en mulig boligboble.

Et synspunkt både Nationalbanken, de økonomiske vismænd og flere boligøkonomier løbende har været ude med det seneste halve år, og som kun er taget til, i takt med at boligpriserne er steget.

Simpel logik taler for, at en rentestigning vil tage lidt af luften ud af boligmarkedet, da det groft sagt bliver dyrere for boligkøberne at låne til boligkøbet. Lise Bergmann Nytoft tvivler dog på, at det er nok til at sætte en stopper for feststemningen på boligmarkedet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Selvom rentestigningen har reduceret det beløb, boligkøberne kan købe bolig for, vil boligpriserne ikke falde lige så meget - og slet ikke på den korte bane«, siger hun.

»Både fordi der er langt flere faktorer end renten, der bestemmer boligpriserne, og også fordi det er tvivlsomt, om det store rentefald, vi var vidne til i starten af året, nåede at blive indregnet helt i de udbudte priser. Boligmarkedet reagerer generelt noget langsommere end renteudviklingen«.

Det er især priserne på ejerlejligheder i København og Aarhus, der er steget de seneste år, men nu er den positive stemning også begyndt at brede sig til andre dele af landet. Men der er store regionale forskelle, og flere steder i landet, blandt andet på Vestsjælland, Lolland Falster og i store dele af Jylland, har den rekordlave rente ikke været nok til at sætte gang i boligmarkedet.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden