risikostyring. Karsten Beltoft, der er direktør i Realkreditforeningen, siger, at bidragssatsernes størrelse afspejler den risiko, der er ved lånene.
Foto: Torben Stroyer (arkiv)

risikostyring. Karsten Beltoft, der er direktør i Realkreditforeningen, siger, at bidragssatsernes størrelse afspejler den risiko, der er ved lånene.

Bolig

Realkredit-branchen: Bidrag kan stige yderligere

Realkreditinstitutterne begrunder stigninger med skærpede kapitalkrav til sektoren.

Bolig

Renterne er faldet voldsomt de seneste år, og trods den seneste måneds rentestigninger ligger både de korte og lave renter fortsat på et lavt niveau. Dermed er det blevet betydeligt billigere at være boligejer. Til gengæld er de bidrag og gebyrer, man skal betale som boligejer, steget med rekordfart. Og der er ikke noget, der tyder på, at stigningerne vil stoppe nu, lyder det fra realkreditsektoren.

De begrunder stigningerne med skærpede kapitalkrav, altså at myndigheder og ratingbureauer har hævet kravene til, hvor meget økonomisk sul realkreditinstitutterne skal have på sidebenene.

»Stigningerne er jo udtryk for, at der stilles skarpere krav til os. Kravene er løbende blevet skærpet de seneste år, og den tendens ser ud til at fortsætte«, siger Ane Arnth, direktør i Realkreditrådet, der blandt andet repræsenterer Nykredit og BRF Kredit. Samme melding lyder fra Realkreditforeningen, der blandt andet repræsenterer Nordea Kredit og Realkredit Danmark.

Bidragene afspejler den risiko, der er ved lånet,

De afviser blankt, at der er tale om, at sektoren blot har skruet op for bidragene for at få flere penge i kassen. »Bidragene afspejler den risiko, der er ved lånet. Derfor er bidragssatserne på de fastforrentede lån med afdrag kun steget meget begrænset de seneste år, mens bidragssatserne på de helt korte, variabelt forrentede lån uden afdrag er steget meget«, siger Karsten Beltoft, der er direktør i Realkreditforeningen.

Det er især de mest risikable lån, altså de populære F1-lån med afdragsfrihed, der er blevet ramt af de højere bidragssatser. Her er satserne fordoblet på bare fire år, viser en ny undersøgelse foretaget af Forbrugerrådet Tænk. Boligejernes samlede bidrag nåede sidste år op over 18 milliarder kroner.

»Hvis man som boligejer ønsker en lav bidragssats, er der jo stadig mulighed for det. Så skal man blot vælge en anden låntype«, siger Karsten Beltoft.

Stigningerne følges ad i instituterne

En anden mulighed kunne også være at kigge sig om efter et andet realkreditinstitut med en lavere bidragssats, men her kommer man som boligejer til at kigge langt. Forbrugerrådet Tænks undersøgelse viser nemlig også, at bidragssatserne i de forskellige institutter følges ad, næsten på decimalen.

»Men det er vel ikke så underligt«, siger Karsten Beltoft. »Vi er jo underlagt det samme regelsæt. Hvis sodavandsafgiften ændres, vil det jo påvirke sodavandsbranchen på samme måde, og så ville man nok også se en meget ens prisudvikling. At priserne er nogenlunde de samme, mener jeg blot er udtryk for, at konkurrencen fungerer«.

Den udlægning er Forbrugerrådet Tænk dog ikke enig i. Rådet mener, at det ser mærkeligt ud med så ens priser, og at det især er problematisk, da boligejerne ifølge rådet i høj grad er låst til deres realkreditinstitut, og dermed ikke bare kan smutte, hvis de ikke kan lide lugten i bageriet. Det er nemlig dyrt at skifte institut.

Ønsker man at flytte sit boliglån, kræver det, at man opsiger sit eksisterende lån, og der vil som udgangspunkt også være andre flytteomkostninger forbundet med et skifte. Derfor løber det let op i mange tusinde kroner, og ifølge Forbrugerrådet Tænk er en omkostning på 20.000 kroner ikke usædvanlig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det er rigtigt, at det koster noget at opsige sit lån. Men det går jo begge veje. Som boligejer har man jo også den sikkerhed, at lånet er uopsigeligt, hvis ellers man betaler sine terminer«, siger Karsten Beltoft.

De seneste tre konverteringsbølger har været historisk store, de fleste boligejere bliver i det samme institut, men mange har også benyttet sig af muligheden for at shoppe lidt rundt, understreger Carsten Nøddebo Rasmussen, administrerende direktør i Realkredit Danmark.

»Vi oplever benhård konkurrence. Der er det seneste år blevet flyttet milliarder af kroner rundt mellem institutterne«, siger han.

Realkredit Danmark udmærker sig i Forbrugerrådet Tænks gennemgang ved at være i den absolut dyreste ende, når det handler om bidragssatserne på F1-lån med afdragsfrihed, mens selskabet til gengæld er blandt de billigste på de fastforrentede lån.

»Det er helt bevidst. Prisen for at producere lån er meget forskellig, og derfor er det kun fair, at de kunder, der har de lån, der er dyrest at producere, altså F1-lån, også betaler de højeste bidrag. Og når der så samtidig stilles krav til os om, at vi skal nedbringe andelen af afdragsfrie lån, så er det klart, at disse lån også rammes af højere bidragssatser. Det er de to væsentligste årsager til, at nogle boligejere har oplevet meget store stigninger, de seneste år«, siger Carsten Nøddebo Rasmussn.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden