0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
BORBERG THOMAS
Foto: BORBERG THOMAS
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Forbrugerråd i offensiven: Boligkunder stavnsbundet til realkredit

Uigennemskuelige bidrag og gebyrer koster boligejere 1.000-1.900 kr. om måneden. Gør det gratis at skifte boligbank, så dykker bidragene helt af sig selv, mener Forbrugerrådet Tænk.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kurtage, kursskæring, tillæg for kvartalsvis betaling, valutaveksling, valutasikrings-aftale, fastkurs-aftale, notering af kurskontrakt, ekstra kursfradrag, ændring af refinansierings-periode, ændring af aftalt afdragsfri periode, fravalg af afdragsfrihed, ændring af model for tilbagebetaling af udskudte afdrag, ekstraordinær indfrielse hel/delvis, garantilån med rabat.

Det gælder om at holde tungen lige i munden, hvis man skal forsøge at forstå og gennemskue de utallige gebyrer og bidrag, der bliver hældt ned over et boliglån.

Mere end 60 af slagsen kan realkreditinstitutterne vælge mellem, og mens renterne er dykket og har gjort boliglånene billigere, har realkreditinstitutterne hævet priserne på gebyrer og bidrag i en sådan grad, at det kan mærkes direkte i det månedlige husholdningsbudget.

Appel til politikere i valgkamp

Her er omkostningerne på 1-årige rentetilpasningslån uden afdrag næsten fordoblet de sidste fire år. Fra et gennemsnit på knapt 12.000 kroner til 23.000 kroner om året.

For et lån til en bolig, der koster 2 millioner kroner, giver det en ekstra månedlig udgift på næsten 1.000 kroner.

For et lån til en bolig, der koster 4 millioner, løber den månedlige ekstraudgift op i næsten 1.900 kroner, viser en helt ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk, der kalder udviklingen dybt urimelig.

I et forsøg på at få gjort op med gebyrer og bidragssatser sender rådets formand Anja Phillip nu – midt i valgkampen – en appel til politikerne:

»Vi må desværre konstatere, at der tilsyneladende ikke er et politisk flertal for at stoppe realkreditinstitutternes vilde bidragssatser. Derfor opfordrer vi på det kraftigste politikerne til at gøre det helt gratis eller meget billigt for kunderne at flytte fra et realkreditinstitut til et andet. I dag kan det koste op til 20.000 kroner, hvis man beslutter sig for at flytte. Dermed stavnsbinder man i realiteten kunderne. Bliver det derimod gratis at flytte rundt mellem realkreditinstitutterne, så vil det tvinge institutterne til at sænke bidragene og gøre det godt for deres kunder, for ellers finder de da bare et andet sted at låne«, siger hun.

Forbrugerrådet Tænks nye undersøgelse viser også, at realkreditinstitutternes stort set opkræver samme bidragssatser og kursskæring, og det afslører, ifølge Anja Phillip, at konkurrencen ikke fungerer.

»Også derfor er det nødvendigt, at vi giver forbrugerne friheden og retten til at flytte deres boliglån fra et institut til et andet. Det kan jo ikke være rigtigt, at man som forbruger underskriver en låneaftale og indretter sin privatøkonomi efter det, hvorefter den ene part i ly af uigennemskuelige bidrag og gebyrer bare kan hæve prisen på lånet, uden at forbrugeren kan gøre noget ved det. Det er ikke rimeligt, og derfor håber jeg inderligt, at det her kan blive et tema i valgkampens sidste dage«, siger Anja Phillip.

Privatøkonomisk rådgiver støtter forslaget

Hun bliver bakket op af Kim Valentin fra det privatøkonomiske rådgivningsfirma Finanshuset i Fredensborg. »Danmark bliver jo ikke fattigere af, at man har lov til at flytte fra det ene sted til det andet. Det går heller ikke ud over stabiliteten i det finansielle system. Og man kunne så let som ingenting ændre reglerne, især hvis branchen selv vil være med«, siger Kim Valentin.

Annonce

Han mener, at realkreditinstitutterne og de banker, der står bag, helt bevidst har udviklet en uigennemskuelig jungle af bidrag og gebyrer, der kan sikre indtjeningen.

»Finansvirksomhederne er fantastisk gode til at fortælle, hvor svært det er for dem at drive forretning, fordi myndighederne og EU forlanger, at de polstrer deres virksomheder, så de kan modstå nye kriser«:

»Men hvis institutterne virkelig er i gang med det, man kunne kalde en opfedningskur, så skal de da have et mål for, hvor tykke og velpolstrede, de skal være. Og så kunne vi forlange, at de satte gebyrerne ned igen, når de havde nået målet. Men det mål har vi bare aldrig hørt om. Den snak viger de behændigt uden om hele tiden«, siger Kim Valentin, der også er Venstre-borgmester i Gribskov Kommune.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S), der hidtil har afvist at forlange, at realkreditinstitutterne sænker bidragssatser og gebyrer.

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden