Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Indflytningsklar. Flygtninge kunne passende flytte ind i nogle af de mange tomme boliger, mener Dansk Byggeri. Maria Schougaard Berntsen fra Dansk Byggeri diskutere her ideen med Torkil Kristoffersen, der er ved at sælge sin ejendom i vestsjællandske by Jerslev.
Foto: Martin Lehmann

Indflytningsklar. Flygtninge kunne passende flytte ind i nogle af de mange tomme boliger, mener Dansk Byggeri. Maria Schougaard Berntsen fra Dansk Byggeri diskutere her ideen med Torkil Kristoffersen, der er ved at sælge sin ejendom i vestsjællandske by Jerslev.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Der er blevet mere og mere stille i årenes løb«

I Jerslev har mere end hver 20. bolig ikke nogen registreret beboer.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er langt mellem folkene på gaden i vestsjællandske Jerslev på en regnfuld formiddag i august.

Engang var Jerslev en stationsby med tog til Slagelse, men sidste tog kørte en gang i 70’erne, og skinnerne er for længst pillet op.

»Jeg er stationsforstander«, siger Per Grattarola muntert, da han kommer ud af den nedlagte stationsbygning med en kop kaffe i hånden. I virkeligheden driver han sit eget ingeniørfirma, der designer industristøvsugere, fra den røde murstensbygning.

Bare folk vil lave noget, så er det godt nok.

I et vindue i en nabobygning reklameres der for tango.

»Min kone har en danseskole. Hun er fra Argentina«, forklarer Per Grattarola, der har boet i Jerslev i 10 år.

»Der er blevet mere og mere stille i årenes løb. Husene bliver sat til salg, og lige pludselig står de tomme«.

Langs gaden gennem Jerslev møder bilisterne en del til salg-skilte. Byen ligger i Kalundborg Kommune, hvor 6,3 procent af boligerne står tomme, viser en opgørelse fra arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri. Det vil sige, at mere end hver 20. bolig ikke har en registeret beboer.

På landsplan er der et tilsvarende antal tomme boliger, og det får Dansk Byggeri til at foreslå, at nogle af de rekordmange flygtninge, som Danmark modtager i disse år, kan indkvarteres i tomme boliger.

»Jeg ville ikke have noget imod, at der boede flygtninge i de huse, som ellers ville stå tomme. Det ville gøre lettere at integrere flygtninge, hvis de bliver spredt rundt i byerne i stedet for at blive stuvet sammen. Jeg har som ingeniør rejst meget i de lande, hvor de kommer fra, så hvis der kom nogen her, ville jeg tage en snak med dem«, siger Per Grattarola.

Den vestsjællandske by en halv snes kilometer sydøst for Kalundborg er en typisk mindre by med en ældre bykerne, hvor der engang var butikker og håndværkere – og hvor der rundt om byen ligger det ene moderne parcelhus efter det andet.

Husene i bykerne er ikke så attraktive

»Parcelhusområderne er sædvanligvis de mest velfungerende. De ligger trukket tilbage fra den store vej, der som regel går gennem byen, og hvor den tunge trafik kører. Husene i bykernerne er ofte i god stand, men de er ikke helt så attraktive, fordi de ligger lige ud til vejen«, siger Maria Schougaard Berntsen, der er økonomisk konsulent i Dansk Byggeri. Hun forestiller sig, at kommunerne kunne leje eller måske købe de tomme boliger.

»Men et hus skal ikke stå tomt ret lang tid, før det begynder at forfalde. Der er ikke varme på om vinteren, og der bliver ikke lavet løbende vedligeholdelse. Selv om en bolig ikke er salgbar, så kan den faktisk godt være god. Vi ønsker på ingen måde, at flygtninge skal bo i sundhedsfarlige boliger«, siger Maria Schougaard Berntsen, der ikke har kendskab til kommuner, som bruger tomme boliger i mindre byer til flygtninge.

»Der er ellers udfoldet stor kreativitet for at huse de flygtninge, som kommunerne modtager. Der er brugt bed and breakfast, gårdudlejning, barakbyer og pavilloner«.

Købmandsgården forsvinder

Det er ikke alle tomme boliger, som bare kan tages i brug af flygtninge.

»Det er afgørende, at der – som i Jerslev – er gode busforbindelse til en større by, når flygtningene for eksempel skal på danskkursus, som man jo ikke kan have i mindre byer. Vi kan ikke bare placere flygtninge langt ude på landet i isolation«, siger hun.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

På et hjørne ligger den gamle købmandsgård, som er tom. De sidste 17 år har der været systue, som har syet reklameartikler og flag, men Torkil og Inger Kristoffersen er gået på pension. De har i godt et år haft ejendommen med 200 kvadratmeter erhvervslokaler og 200 kvadratmeter bolig til salg for 795.000 kroner. Det er stort set samme pris som i 1998, da de købte stedet.

»Vi har solgt vores kundekartotek og maskinerne. Og nu er vi tæt på at have solgt det hele til beboelse«, siger Torkil Kristoffersen, der står i den velholdte tidligere systue.

»På et tidspunkt havde vi seks-syv ansatte, og der har været en del og kigge på lokalerne, men det kan åbenbart ikke lade sig gøre at drive virksomhed her mere«.

Ægteparret har oplevet, at flere funktioner er forsvundet.

»For et år siden lukkede lægen. Han kunne ikke sælge sin praksis«, siger Inger Kristoffersen og peger op ad gaden. Tanken om, at flygtninge rykker ind i tomme boliger, skræmmer dem ikke.

»Bare folk vil lave noget, så er det godt nok«, siger Torkil Kristoffersen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden