Boligån. Mange andelsboligejere snyder sig selv for store besparelser, fordi de undlader at undersøge, om banken er villig til at sænke renten
Foto: THOMAS BORBERG

Boligån. Mange andelsboligejere snyder sig selv for store besparelser, fordi de undlader at undersøge, om banken er villig til at sænke renten

Bolig

Andelsboligejere fanget i økonomisk krydsild: Mange snyder sig selv

Andelsboligejere betaler for meget i rente på deres boliglån, og samtidig rammes de indirekte af realkreditinstitutternes store bidragsstigninger.

Bolig

Øv. Og øv. De seneste års rentefald er kun i ringe grad slået igennem på bankernes tilbud til andelsboligejerne, der stadig betaler både 5, 6 og 7 procent i rente på deres boliglån. Samtidig har andelsboligejerne oplevet, at bidragssatserne på andelsforeningernes lån i realkreditinstitutterne er tordnet i vejret, hvilket kan få direkte betydning for boligydelsen.

Det er konklusionen i en analyse foretaget af Forbrugerrådet Tænk, der offentliggøres i dag.

Mange andelsboligejere snyder sig selv for store besparelser, fordi de undlader at undersøge, om banken er villig til at sænke renten, eller om andre banker kan tilbyde en lavere rente.

På rådgivningsportalen MyBanker har 1.825 andelshavere tastet deres bank og deres aktuelle rente ind. Her viser tallene, at mange betaler en højere rente på deres andelsboliglån end den rente, banken tilbyder nye kunder. Flere steder er det op til 2 procentpoint i forskel.

»Man lokker kunder ind i butikken med en lav rente ude i tilbudsfasen, og så har de loyale kunder en højere rente. På den måde betaler de loyale for at få nye kunder ind i banken«, siger Morten Bruun Pedersen, der er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Renten bruges som lokkemad

Konsulent i MyBanker Peter Jensen er enig i, at bankerne bevidst bruger renten som lokkemad i forhold til nye kunder.

»For at få nogen ind bliver de nødt til at lokke med en økonomisk gevinst«, siger Peter Jensen.

Bankerne kan ifølge Forbrugerrådet Tænk sætte renten op med henvisning til luftige formuleringer som »behov for bedre udnyttelse af bankens ressourcer«, »administrative forhold« eller »forhold, som nødvendiggør en øget indtjening«.

Mange andelshavere bliver desuden ramt dobbelt på pengepungen, fordi selve andelsforeningen typisk har finansieret andelsforeningens gæld med et lån i et realkreditinstitut. Her er renten typisk lav, men de seneste år har realkreditinstitutterne skruet kraftigt op for gebyrerne, de såkaldte bidragssatser. De store stigninger i bidragssatserne kan ramme andelsboligejerne i form af huslejestigninger på flere hundrede kroner om måneden.

Det værste fra begge verdener

Det betyder ifølge Morten Bruun Pedersen, at andelshaverne får det værste fra begge verdener.

»De store omkostninger ved at skifte realkreditinstitut betyder, at andelsforeningerne har svært ved at skifte, selv om de oplever, at bidragssatserne bliver hævet igen og igen, og beboerne i foreningen må se deres husleje vokse betydeligt. Når man samtidig kan se, at renten på boliglån i banken ikke falder – eller endda stiger – på trods af, at markedsrenten er faldet som en sten, betyder det, at andelshaverne er fanget i en ubehagelig økonomisk krydsild«, siger Morten Bruun Pedersen.

Danske Bank afviser over for Forbrugerrådet Tænk Penge, at banken forsøger at lokke med lave renter.

»Vi har ikke tilbudskampagner på lån, hvor vi prøver at trække kunder til for så at sætte dem op i pris bagefter. Det ville ikke være ordentligt, og det er ikke den måde, vi driver forretning på, tværtimod. Vi har én prisliste, der gælder for både nye kunder og eksisterende kunder«, siger Mark Namensen, rådgivningsdirektør i Danske Bank, til Tænk Penge.

Peter Jensen, Mybanker, håber, at flere andelsboligejere vil forsøge at forhandle deres rente ned.

»Mange er slet ikke opmærksomme på muligheden. Min opfordring er, at man skynder sig ned i banken og siger det, som det er – altså at der bliver tilbudt lavere renter i markedet end dem, man selv får, og at man vil have det samme«, siger han og tilføjer, at det også ofte kan betale sig at skifte bank, hvis banken ikke vil sætte renten ned.

»Rigtig mange banker tilbyder et gratis bankskifte, så eventuelle gebyrer, der er ved at flytte lånet, dækkes af den nye bank. Så skal man selvfølgelig have et nyt dankort og nye kontonumre, men det er en relativt lille ting i forhold til, hvor meget man kan spare«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden