Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Daniel Hjorth
Foto: Daniel Hjorth

FUSK. Det kan kræve penge under bordet at anskaffe sig en andelsbolig. Men sælger begår ulovligheder, når det er tilfældet. (Arkiv)

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boligadvokat om penge under bordet: Du kan kræve dem tilbage

Det er kun ulovligt for sælger at modtage ekstra penge i en andelsbolighandel. Men som køber bør du modstå fristelsen.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En anden køber snuppede andelslejligheden i København for næsen af Jeppe Holm Nielsen og hans kæreste.

Den 27-årige bolig-jæger fandt efterfølgende ud af, at køber havde betalt 95.000 kroner for det gamle klædeskab, som sælger ville have inkluderet i handlen. Det fortæller han i Politiken i dag.

LÆS HER:

Men det er ulovligt, slår advokat og bestyrelsesmedlem i Danske Boligadvokater, Niels Erlandsen, fast.

Hvis handlen er betinget af, at du også køber skabet, er det ulovligt

»Det er ulovligt at tage overpris i henhold til andelsboligloven, og du må ikke betinge handlen af, at der købes noget andet. Så hvis handlen er betinget af, at du også køber skabet, er det ulovligt«, siger han.

Køber har ret til at få penge retur

Selv om Niels Erlandsens første og vigtigste råd til forhåbningsfulde andelsboligkøbere er at »holde sig væk«, hvis man bliver mødt med et krav om penge under bordet, så forklarer han, at købere rent faktisk kan gøre sig forhåbninger om at få pengene retur.

For ifølge ham har mere end 95 procent af alle andelsboligforeninger en - for køber - fordelagtig regel i deres vedtægter om, at bestyrelsen skal godkende andelskøber.

»Det er her, man som køber kan sige til bestyrelsen, at sælger har stillet betingelser for handlen eller har krævet en kuvert med penge«, siger han.

MARKEDET:

Men kan man godt komme bagefter og sige, at man har betalt penge under bordet, selv om man ved, man ikke burde have gjort det?

»Ja, det kan man sagtens. Netop på grund af den godkendelsesprocedure, hvor andelsboligforeningen skal sige god for handlen. Overdragelsessummen for andelsboligen bliver som regel indbetalt til foreningen. Og først, når handlen er på plads efter overdragelsestidspunktet, frigiver andelsboligforeningen pengene til sælger«, forklarer Niels Erlandsen.

I den rum tid kan man som nyslået andelshaver gøre indsigelser over for sælger, hvis man har betalt penge under bordet for nu at stå med nøglen til sit nye hjem i hånden.

»Så muligheden og praktikken er der rent faktisk«, siger Niels Erlandsen.

Man skal sikre sig dokumentation

Selv om man i realiteten kan kræve at få de penge tilbage, som ikke er en del af den officielle pris på andelslejligheden, så kan det være meget svært i praksis.

Man skal nemlig kunne bevise, at sælger har fået penge under bordet i handlen.

Mest optimalt får man en kvittering fra sælger, forklarer Morten Bruun Pedersen, som er seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk.

Men det er nok alligevel de færreste sælgere, som ønsker at snyde sig til lidt ekstra indtjening, der er ukloge nok til at dokumentere på skrift, at der er foregået ulovligheder i handlen.

GODE RÅD:

»Jeppe Holm Nielsen ville næppe have fået en kvittering, hvis han havde betalt 95.000 kroner kontant for det skab. Så det kan være rigtig svært at bevise. Jeg vil helst ikke opfordre folk til at optage det på bånd eller lignende, men man kan tage et vidne med, som overværer handlen«, siger seniorøkonomen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Han forklarer samtidig, at man som køber kan forsøge at komme af sted med at overføre pengene via banken i stedet for at betale dem kontant. Et kontoudtog med en overførsel med beskeden 'Ekstrabetaling for handel', er nemlig bedre dokumentation end ingen, mener han.

Som køber udsætter man sig selv for en kæmpe risiko ved at betale penge under bordet, for hvad hvis der er fire, der lægger sådan et stort beløb? Du har ingen sikkerhed for, at du får lejligheden - eller pengene at se igen

Ingen garantier

Nok har man en chance for at få sine penge igen, hvis man kan bevise overfor bestyrelsen, at sælger har fået penge ud over det indskud, andelsboligen koster. Men det er ikke ensbetydende med, at man ikke som køber løber en stor risiko ved at lege med på sælgernes priskrig.

»Som køber udsætter man sig selv for en kæmpe risiko ved at betale penge under bordet, for hvad hvis der er fire, der lægger sådan et stort beløb? Du har ingen sikkerhed for, at du får lejligheden - eller pengene - at se igen«, siger boligadvokaten Niels Erlandsen.

Han har ikke været i kontakt med konkrete sager, hvor køber har betalt penge under bordet.

»Vi hører rygterne, men det er ikke noget, vi ser i vores handler«, siger han.

»Det er jo nok fordi, det er hamrende ulovligt, så det er ikke noget advokaterne får lov at høre om«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden