Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
JOACHIM ADRIAN
Foto: JOACHIM ADRIAN

IDEALIST. Niels-Erik Stahl er formand i AB Amagerbrogade 173 og Elbagade 1-3 på 10. år og betegner sig selv som idealist.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skal andelsboligforeninger føre socialpolitik eller øge beboernes formue?

I en andelsboligforening på Amager ser formanden det som sin fornemmeste opgave at drive en forening med billige velholdte andelsboliger, der er til at erhverve til en fornuftig pris.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Se altanerne, det er de originale fra 1930!«

Formand Niels-Erik Stahl fra andelsboligforeningen på hjørnet af Amagerbrogade og Elbagade peger op. Han viser sammen med beboer Lisbeth Grafmøller deres forening frem. De er stolte af den. Ikke mindst af, at andelstanken bor her endnu.

De viser den nye butik, som foreningen lejer ud: »Læg mærke til, at der står Ø-helse. Læg mærke til farverne. Læg mærke til alt«.

FORMAND:

Niels-Erik Stahls begejstring er ikke til at overse. Han fortæller også om de store vinduer, som snart skal skiftes.

Bag dem gemmer sig 20 »billige velholdte andelsboliger, der er til at erhverve for en fornuftig pris«. Det sætter man en ære i her foreningen.

Vi vil ikke være et spekulationsobjekt. Det er simpelthen ikke meningen, at du skal købe en andel her og senere profitere på, at der sker en udvikling.

Lisbeth Grafmøller har boet i sin to-værelses lejlighed i en kvart menneskealder. Lejligheden, som hun den gang købte for 64.000 kroner, er i dag værdisat til 582.000 kroner. Og med en boligydelse på 2.300 kroner månedligt er det en fest at bo i »øens bedste« forening, som Niels-Erik Stahl stolt betegner den fem etagers hjørnebygning.

Ingen valuarer

AB Amagerbrogade 173 og Elbagade 1-3 bruger den offentlige vurdering, når generalforsamlingen hvert år vedtager, hvor meget beboernes andelsbeviser er værd. Den har ellers været fastfrosset siden 2012, mens markedet siden er gået op. Men ejendomsmæglere og private vurderingsmænd – de såkaldte valuarer – er ikke så velkomne her, og desuden mener formanden, at den offentlige vurdering af ejendommen rammer godt.

»Jeg kan ikke tage det seriøst, at valuarer kan nå frem til forskellige bud på en pris. De stiller den enkelte nogle markedsvilkår i udsigt ved at give mulighed for at sælge til en højere pris, og hele den holdning, der ligger bag ved det, synes jeg simpelthen ikke er okay«, siger Niels-Erik Stahl, mens han gestikulerer med et stort nøglebundt om pengefingeren.

Foreningen, som forventer at være gældfri om halvandet år, har desuden af den samlede værdi på 31,5 millioner kroner og reserveret 4,2 millioner kroner til vedligeholdelse og for at imødegå udsving på andelskronen. De vedligeholdelsespenge er dermed ikke fordelt på beboernes andelsbeviser.

Og formanden giver ikke meget for indvendingen om, at nogle beboere måske ville have gavn af de penge, når de skal flytte videre til noget andet.

»Skal de næste, der flytter ind, så betale for vedligeholdelse og forbrug her i ejendommen? Ikke i bestyrelsens filosofi. Du kan altid sige, det er skide uretfærdigt, de ikke får fuld valuta for pengene. Men det gør de ikke. De bidrager ved hjælp af det, vi reserverer, til at vedligeholde ejendommen, som de har glæde af, så længe de bor her. Vi vil ikke være et spekulationsobjekt. Det er simpelthen ikke meningen, at du skal købe en andel her og senere profitere på, at der sker en udvikling«, siger han med nøglebundet svingende i faretruende hastighed.

Andelskronen havde været stort set uændret i flere år, da den sidste år steg som følge af, at foreningen nedlagde en erhvervsandel.

Da de flyttede ind, var de skide glade for, at den var billig.

Den mangeårige formand viser ud i en lille asfalteret baggård, hvor vinduerne gaber for at få en brise ind i de sommerlumre lejligheder.

Har I ikke oplevet, at der er nogle, der flytter herfra, som godt kunne tænke sig at få mere for deres lejlighed?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Joho. Men da de flyttede ind, var de skide glade for, at den var billig«, siger han og fastslår logikken ved at holde priserne lavt.

Ventelister tjener formål

Niels-Erik Stahl ved godt, at lejlighederne i den lille forening kunne sælges for mere. Han ved også, at det kan give problemer med penge under bordet. Men han afviser blankt, at det finder sted.

Den venteliste, foreningen fører, garanterer nemlig ifølge formanden, at interesserede købere ikke kan springe først i køen hos sælger ved at betale voldsom overpris for køleskabet. Det er nemlig bestyrelsen, der finder køber på ventelisten.

Lisbeth Grafmøller indskyder: »Ventelisten gør også, at det ikke bliver totalt sammenspist, fordi beboere ikke bare kan få bekendte ind«.

»Vi undgår dynastier. Det er kun beboere, der har forrang. Hvorfor skulle vi f.eks. give beboeres børn lov til at springe køen over? Det er ikke okay. På et boligmarked der i forvejen beskyldes for nepotisme og den slags. Vi holder vores sti ren med ventelisten«, siger Niels-Erik Stahl.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden