SKADET. Skimmel kan være en skade, der dækkes af ejerskifteforsikringen - men det kan også være, at der ingen erstatning er at komme efter, fordi skimmelen ikke vurderes at gøre boligen væsentlig mindre brugbar. (arkivfoto)
Foto: LÆRKE POSSELT

SKADET. Skimmel kan være en skade, der dækkes af ejerskifteforsikringen - men det kan også være, at der ingen erstatning er at komme efter, fordi skimmelen ikke vurderes at gøre boligen væsentlig mindre brugbar. (arkivfoto)

Bolig

Panelet: Fugt og skimmel er ikke nødvendigvis en skade

Ejerskifteforsikringen har mange begrænsninger i dækningen - og det giver skuffede huskøbere.

Bolig

Boligadvokat Jan Schøtt-Petersen, der er formand for Danske Boligadvokater og medlem af Politikens privatøkonomiske panel, sætter i denne uge fokus på ejerforsikringer:

Dækker ikke i tilfælde af skade.

Mange husejere sidder med den fornemmelse om deres forsikring. Især efter at have fået en nedslående meddelelse om, at ejerskifteforsikringen ikke vil betale, selv om det synes åbenbart, at der er noget galt med den nyindkøbte ejendom.

Ejerskifteforsikringerne er imidlertid bedre end deres rygte, blot man gør sig klart, hvad der er formålet med forsikringen, og hvilke begrænsninger der gælder.

Huset skal varedeklareres

Ejerskifteforsikringer har vi efterhånden kendt til i 20 år. I 1996 fik vi lov om forbrugerbeskyttelse ved omsætning af fast ejendom. Der blev indført fortrydelsesret ved køb af ejerboliger, og sælger fik mulighed for at fraskrive sig ansvaret for mangler ved salg af ejendommen.

Forudsætningen for ansvarsfraskrivelsen er, at sælger sørger for en varedeklaration på huset, den såkaldte tilstandsrapport, og at der inden salget af foreligger tilbud om en ejerskifteforsikring, som skal gælde i mindst 5 år og med mulighed for forlængelse i yderligere 5 år.

Da ordningen, som er frivillig, ikke førte til en tilfredsstillende tegningsrate, indførte man reglen om, at sælger skal betale halvdelen af præmien for den tilbudte forsikring. Forrige år blev ordningen udvidet, så der nu også skal laves en rapport om ejendommens elinstallationer.

En række begrænsninger

Populært sagt går ordningen således ud på, at tilstands- og elrapporten fortæller om synlige skader og skadesrisici ved bygningerne, og ejerskifteforsikringen skal dække de forhold, som ikke er omtalt i rapporterne, eller som er klart forkert beskrevet i rapporterne.

Loven har dog en række begrænsninger for så vidt angår kravene til en standardforsikring:

- Forsikringen dækker kun aktuelle skader og nærliggende risiko for skader, som nedsætter værdien eller brugbarheden nævneværdigt, sammenlignet med tilsvarende huse af samme stand og alder.

- Den dækker kun bygninger, ikke forhold i jorden såsom dræn, kloakker og forurening.

- Den dækker ikke ulovlige bygningsindretninger, bortset fra el- og vvsinstallationer.

- Den betaler ikke ’nyt for gammelt’.

Det vil sige, at skade på en bygningsdel erstattes efter en afskrivningstabel, som tager udgangspunkt i bygningsdelens levetid.

Mange afslag på erstatning

Begrænsningerne er hovedårsagen til de store skuffelser, som mange husejere oplever, når de anmelder et forhold.

Fugt i kælderen eller revner i facaderne, er ikke nødvendigvis dækningsberettigede skader, hvis tilsvarende forhold genfindes i andre gamle huse. En underdimensioneret tagkonstruktion er ikke nødvendigvis en skade, når konstruktionen ikke har givet problemer, og ser ud til at kunne holde.

Skimmel er ej heller en skade, med mindre ejendommens brugbarhed nedsættes væsentligt, og man får ikke erstatning, selv om ejendommen viser sig at være ulovligt opført og indrettet.

Prisen er parameter

Det siger næsten sig selv, at forsikringsbranchen herefter har produktudviklet alskens tilvalgsordninger, som signalerer større tryghed, og præmien er også blevet en væsentlig konkurrenceparameter.

Priserne på en ejerskifteforsikring varierer kolossalt fra selskab til selskab. Det skyldes dels det varierende dækningsomfang, dels forskelle i selskabernes vurdering af skadesrisici og i deres indplacering af ejerskifteproduktet sammen med andre forsikringsprodukter i porteføljen. Her gælder princippet om gynger og karusseller.

Prisforskellene kan også forklares med, at nogle af selskaberne konkurrerer aggressivt om at få del i markedet. Det dyreste produkt dækker ikke nødvendigvis bedst.

Køber har frihed til at vælge den forsikring, som man foretrækker, herunder også til at vælge den billigste forsikring og det bedst mulige dækningsomfang.

Hvis selskabet i skadestilfælde sidenhen slår sig i tøjret, kan man klage til Ankenævnet for Forsikring, og eventuelt gå til domstolene for at få prøvet sagen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden