HELDIG. Terese Ammundsen viser sin kommende lejlighed frem til sin mor, Gitte Ammundsen. Der er også første gang hun selv genser den, efter købskontrakten, som forældrene har skrevet under på, er faldet på plads. Målebåndet blev fundet frem, og gulvafslibningen planlagt.
Foto: Jens Dresling

HELDIG. Terese Ammundsen viser sin kommende lejlighed frem til sin mor, Gitte Ammundsen. Der er også første gang hun selv genser den, efter købskontrakten, som forældrene har skrevet under på, er faldet på plads. Målebåndet blev fundet frem, og gulvafslibningen planlagt.

Bolig

»Man er nødt til at have rige forældre, før man kan fucking finde en lejlighed«

Terese Ammundsen får snart nøglerne til sin nye lejlighed af mor og far. Hun var træt af kollegielivet, og alternativerne til et forældrekøb skal man spejde længe efter i København.

Bolig

»Hej tykke. Nedenstående er de lejligheder der pt kunne være interessante. Vi er ved at nå derhen, at vi seriøst overvejer et forældrekøb på maksimalt 2 millioner kroner. Men det er vel egentligt ikke os, der skal finde det. Det er dig selv, da det jo er dig, der skal bo der. Så brug dem her som inspiration, og så tag ud og se nogle lejligheder. Når du så har fundet en, kan mor og jeg tage med og se den. Så må vi tage den derfra. Kh Far«

Mailen tikkede ind i Terese Ammundsens indbakke en lørdag aften i slut april.

»Så tænkte jeg bare: Fedt!«

Terese Ammundsen på 25 år var nemlig kørt sur i kollegielivet efter tre og et halvt år på Nordisk Kollegium i København.

Og det er dårlig timing, når man stadig har et år tilbage på kandidatuddannelsen som matematikingeniør på DTU, og når boligmarkedet ikke ligefrem er et tag selv-bord af indflytningsmuligheder.

»Har du en lejelejlighed, er det jo som at vinde lotteriet. Den går nærmest i arv«, konstaterer hendes far, Peter Ammundsen.

Derfor trådte han og hans kone til med en hjælpende hånd til deres datter og konverterede friværdien i huset i Lyngby til en forsødelse af hendes studietilværelse i form af en toværelses lejlighed til små 2 millioner kroner på Amagerbro. Huslejen bliver 4.500 kroner, og så er omkostningerne for forældrene lig med nul.

Grønt lys til at lede

»Det kom lige så stille snigende, at jeg blev træt af det. Jeg skulle tage stilling til alt for mange mennesker. Og i foråret kunne jeg bare ikke mere. Jeg begyndte at tænke over forældrekøb, som mine forældre også havde tilbudt, da jeg startede på studie. Dengang ville jeg hellere bo på kollegie, og nu mente de, at jeg skulle holde ud og købe noget selv, når nu jeg er færdiguddannet næste år«, siger Terese Ammundsen.

»Men tanken slog bare rødder hos mig, og jeg tror, mine forældre kunne mærke, hvor glad jeg var, når jeg lånte min mosters lejlighed på Islands Brygge, og så begyndte min mor at kigge lidt på lejligheder på nettet, og hun har nok påvirket min far ret meget«.

Og så kom mailen, der gav grønt lys til at begynde at lede. Et par måneder efter ideen var plantet ved spisebordet i Lyngby, hvor Terese Ammundsen tit er på besøg. For som hun selv beskriver, har hun et meget tæt forhold til sine forældre.

I midten af juni underskrev far og mor kontrakten, så Terese Ammundsen nu efter mere end 15 lejlighedsfremvisninger kan lægge kollegielivet bag sig og få nøglerne til sin nye lejlighed på 55 kvadratmeter til august:

»For nogle uger siden havde jeg tre fremvisninger den ene dag og tre den anden, og den ene var på Ålandsgade, og så snart jeg gik derind, var jeg bare sådan: Det er jo her, jeg skal bo, den er fuldstændig perfekt. Så jeg skulle bare have min far ud og se den hurtigst muligt«.

»Så han så den torsdag, og så sendte han mig en sms søndag, hvor der stod, at vi fik lejligheden. Det var jo dem, der skulle skrive under og alt sådan noget«, siger hun.

Far: Jeg forventer at tabe penge

»Selv om hun bliver færdig næste sommer, går der jo et stykke tid, før hun er i stand til at købe noget som helst. Og at begynde at låne 2-3 millioner synes jeg er lidt rigeligt for sådan en ung pige, for så vil hun stavnsbinde sig«, kom hendes far, Peter Ammundsen frem til.

Han er økonomichef i det private, og hans kone, Gitte Ammundsen, er konsulent.

»Da vi overvejede forældrekøb første gang for fem år siden, var markedet så meget nede, at det lige så meget var en investering, som det var for at hjælpe hende. Nu er det kun for at hjælpe, for jeg tror, vi køber på toppen. Men vi gør det med åbne øjne: Det er ikke for at tjene penge på lejligheden, det er for at give vores datter et sted at bo og en start i livet«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg forventer at tabe nogle penge på det her, men fred være med det, så længe det ikke er en halv million«, siger faren, der regner med, at Tereses lillebror på 20 år også får gavn af lejligheden og flytter ind, når han er færdig med at læse jura i Aarhus.

»For så er det jo et godt sted at starte. Og så sælger vi den bagefter«, siger han.

»For vores lejelovgivning beskytter lejerne i en fuldstændigt uhørt grad«, mener han: »Jeg ville ikke turde at leje den ud til en tredjepart, og det er jo vanvittigt, at man ikke kan leje en lejlighed, som man selv har købt, ud tidsbegrænset, uden der er alle mulige ting og sager, der skal være i orden. Det er kommunistiske tilstande«.

ØKONOM:

Ifølge lejeloven skal man have en god grund, hvis man vil leje en ejerlejlighed ud tidsbegrænset - og hvis man ikke selv har boet i den inden udlejen, komplicerer det sagen yderligere at få sin lejlighed tilbage. Men ifølge Nordea og Lejernes LO, er der mange forældre, der lejer de forældrekøbte lejligheder ud i tidsbegrænsede perioder, når børnene er færdige med at bo der. På den måde kan de nemmere og hurtigere sælge lejligheden, når priserne topper. Men Peter Ammundsen er bange for at få en såkaldt evighedslejer, hvis boligretten ikke godtager hans begrundelse for at udleje tidsbegrænset og derfor lader lejeren blive boende. Men »folk må jo gå ind i en lejeaftale med åbne øjne, når de lejer en lejlighed«, synes han.

Hver syvende salg er forældrekøb

Home opgør, at 15 procent af de boliger, ejendomsmæglerkæden har solgt i København i år, og 16 procent af handlerne på Frederiksberg er forældrekøb. I Aarhus gælder det 22 procent af boligerne, og Odense topper listen med hele 45 procent af handlerne, mens det i Aalborg blot er 9 procent af handlerne, der er forældrekøb. Ejendomsmæglerkæden Home sidder på 20 procent af markedet på landsplan, og ud fra en antagelse om, at andelen af forældrekøb er lige så stor hos de andre mæglere, vurderer Home med henvisning til egne data og Danmarks Statistik, at der blev solgt 2.600 lejligheder som forældrekøb på landsplan i 2015, hvoraf 80 procent ligger i de fire store studiebyer. Men med Homes statistik for de første fem måneder af 2016 tegner det faktisk til, at antallet af forældrekøb, der ellers har været konstant stigende siden 2011, bliver lidt lavere i år.

Puster til boligmarkedet

Lørdag var Terese Ammundsen og hendes forældre ude og gense lejligheden, efter købsaftalen er faldet på plads. Og det var et glædeligt gensyn fuldt af begejstring over den lille altan og de to lyse værelser.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men springer du ikke nogle af dine jævnaldrende over i boligkøen her, Terese Ammundsen?

»Fuldstændig. Og på en eller anden måde har jeg det rigtigt dårligt med det. Jeg gider ikke være en del af det her marked. Jeg gider ikke stimulere økonomien på den her måde, hvor man er nødt til at have rige forældre, før man kan fucking finde en lejlighed i København. Jeg havde jo aldrig fået råd til det her selv lige nu. Det irriterer mig rigtig meget, det skal være sådan her, for det er jo folk som mig og mine forældre, der puster liv i de høje priser på boligmarkedet. Hvis ikke der var nogle forældre, der ville lave forældrekøb, så var der jo ikke nogen, der kunne få råd til at bruge 2,3 millioner kroner på en fucking 2-værelses på Østerbro. Der er nogle sindssygt dyre lejligheder imellem. Dem havde de jo aldrig fået solgt, og så havde de været nødt til at sænke priserne«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce