Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

OMLÆGNING? Det kan nu betale sig for de fleste boligejere med 3 procents fastforrentet lån at konvertere til 2 procent. Dog ikke, hvis man snart vil sælge.
Foto: PETER HOVE OLESEN

OMLÆGNING? Det kan nu betale sig for de fleste boligejere med 3 procents fastforrentet lån at konvertere til 2 procent. Dog ikke, hvis man snart vil sælge.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Renten på realkreditlån er nu den laveste i halvandet år

Brexit spøger stadig og presser renten ned på både flekslån og 2 procents-lån med fast rente. Dermed kan det betale det sig at omlægge 3 procents-lån.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er du i gang med at købe bolig - eller er du fristet til at lægge dit nuværende realkreditlån om til det historisk billige fastrentelån på 2 procent?

Så vil det være godt nyt for dig, at blandt andet Storbritanniens økonomiske problemer efter Brexit og den lave oliepris i disse dage giver danske boligrenter endnu et slag i nedadgående retning.

2 procentslånet ligger nu i kurs 98,6 med afdrag og kurs 97,2 uden afdrag.

Et dyrere hus

»Vi har kun én gang tidligere set lignende lave renter. Det var mellem 2. og 20. februar i 2015, og dermed må vi konkludere, at vi har den laveste lange boligrente i halvandet år«, siger Lise Nytoft Bergmann, boligøkonom i Nordea.

»Boligkøberne kan købe et dyrere hus uden at trække flere penge op af lommen, og eksisterende boligejere har bedre mulighed for at konvertere«, tilføjer hun.

Når renten falder, stiger kursen på de obligationer, der ligger bag et realkreditlån - og det betyder for det fastforrentede låns vedkommende, at kurstabet og dermed det samlede lånebeløb bliver mindre.

Kursen er afgørende for, om det kan betale sig at omlægge eksisterende lån.

Tjent ind på max. 6 år

Og med de seneste dages høje kurser er det blevet aktuelt for boligejere med et fastforrentet 3 procentslån at konvertere ned. Det giver en lavere ydelse og højere afdrag på gælden.

Kurstabet er nemlig nu så lille, at det højst vil tage 6 år, før omlægningen med sikkerhed har tjent sig ind, og det ligger inden for realkreditinstitutternes anbefaling.

For to uger siden var der juli-opsigelsesfrist - en af de fire årlige frister - som er de billigste tidspunkter at opsige og omlægge lån på. Man betaler nemlig på denne måde de såkaldte differencerenter i kortest mulig tid.

Ikke dårligere stillet i dag

Ved juli-opsigelsen blev der omlagt 3 procentslån for omkring 20 milliarder kroner, men der er stadig boligejere med denne type lån for omkring 140 milliarder kroner.

»De låntagere, der ikke nåede at få konverteret før opsigelsesfristen, er faktisk ikke dårligere stillet i dag ved en konvertering - trods større udgifter til differencerenter«, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

LÆS ARTIKEL

Han understreger dog, at hvis man vil sælge sin bolig inden for en kortere tidshorisont, kan det ikke betale sig at omlægge lånet på grund af omkostningerne ved det.

Den korte rente, som har indflydelse på de variabelt forrentede lån som F3 og F5, er også faldet lidt.

Men her slår rentefaldet ikke så kraftigt igennem på det beløb, man betaler hver måned, fordi bidragsbetalingen til realkreditinstituttet udgør en meget stor del.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden