Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

ALTERNATIVT. Jesper Mortensen er en af de boligkøbere, der har fået afslag på at låne i banken. I stedet har han finansieret sit hus uden for Slagelse med et alternativt lån, som koster 8 pct. i rente.
Foto: FINN FRANDSEN

ALTERNATIVT. Jesper Mortensen er en af de boligkøbere, der har fået afslag på at låne i banken. I stedet har han finansieret sit hus uden for Slagelse med et alternativt lån, som koster 8 pct. i rente.

Bolig

Flere køber hus, selv om banken siger nej

Renten er høj på det alternative marked for finansiering af boliger – alligevel stiger udlånet. Kunderne er især dem, der får afslag på bank- og realkreditlån uden for de større byer. Og det gør flere, medgiver bankerne.

Bolig

Fast arbejde og en sund privatøkonomi er ikke en garanti for, at du kan købe hus og låne pengene til de i øjeblikket historisk lave renter på realkredit- og banklån.

Tværtimod betaler flere og flere boligkøbere en rente på 7,5 procent og opefter.

De har fået nej til finansiering i banken og må i stedet ty til en alternativ – og dyrere – udbyder af boliglån.

Passer ikke i kasser

På bare to år er dette marked tidoblet til nu at udgøre et udlån på en kvart milliard i kvartalet. Det viser en gennemgang af tinglyste pantebreve fra de 11 største alternative boligkreditformidlere.

LÆS ARTIKEL

De traditionelle banker mærker konkurrencen og forventer, at den kan stige.

»Kunderne til alternative lån er dem, der ved kreditvurdering i banken opfattes som et lidt skævt tilfælde, der ikke passer ned i bestemte kasser og derfor bliver afvist. Også selv om man har en fornuftig økonomi og kan afdrage på gælden«, siger Søren Scheibye.

Han er udviklingsdirektør i portalen UdenomBanken, der formidler kontakt mellem på den ene side private, der vil belåne en bolig, og på den anden side investorer, der stiller risikovillige penge til rådighed for at få et højt afkast.

Det er UdenomBanken, der for Politiken har trukket udlånsdata fra tinglysningsretten for de største aktører på markedet.

Svært at købe på landet

Et ’skævt’ tilfælde kan, fortæller Søren Scheibye, være en selvstændig, der ikke over for banken kan dokumentere fast løn over længere tid, fordi han lader mest muligt stå i sin virksomhed. Eller pensionisten, der får afslag på et nedsparingslån, selv om hun har stor friværdi.

En særlig stor gruppe er indbyggere uden for landets større byer, der gerne vil udskifte en dyr lejebolig med en ejerbolig til typisk 500.000-800.000 kroner.

Selv om deres boligudgifter ikke bliver højere, får de også ofte et nej i banken.

Blandt andet med argumentet om, at deres hus vil være svært at sælge igen, og at de – hvis de bliver ledige – ikke så nemt vil kunne finde job i området igen.

Med andre ord: Banker og realkreditinstitutter frygter tab.

Banker giver flere afslag

I den situation vælger stadig flere at trodse banken og tage et alternativt boliglån i form af et privat pantebrev på op til 95 procent af købesummen. Selv om renten er betragteligt højere end i det traditionelle system.

»Vi er udsat for en konkurrence, som stort set ikke eksisterede for nogle år siden«, siger Jakob Legård Jakobsen, økonomisk direktør i bankernes forening Finansrådet.

»Pengeinstitutter lever af at låne ud og tage en risiko, men man skal finde en balance. Kapitalkravene til banker betyder, at det er dyrt at understøtte lån med høj risiko. Derfor kan finansiering til bestemte kunder faktisk bedre håndteres i et andet system end bankens«.

Jakob Legård Jakobsen medgiver, at pengeinstitutterne giver flere afslag på lån end før finanskrisen, fordi kreditpolitikken er strammet. »Jeg kan godt forstå, at den enkelte, der får nej, kan blive sur. Men det er i alles interesse, at der stilles høje krav i kreditvurderingen«, siger han.

Pantet skal være sikkert

I brancheforeningen Realkreditrådet er meldingen den samme.

»Vi skal ifølge loven sikre os, at pantet i en bolig har langsigtet værdi. Hvis det danske realkreditsystem skal blive ved at være billigt og sikkert, kræver det, at vi får pengene tilbage«, siger direktør Ane Arnth Jensen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun understreger, at realkreditinstitutterne låner ud i hele landet, men at der er tilfælde, hvor et lån til boligkøb bliver afslået, fordi pantet ikke vurderes som sikkert. Også selv om ansøgerens økonomi kan bære lånet.

»Jeg skal ikke forklejne, at der kan være en udfordring i et givent område, hvor købmanden måske er lukket og arbejdspladserne flyttet væk. Men så kan andre kreditgivere træde til, og det er kun godt, at der findes alternativer«, siger hun.

Men hvis bank og realkredit ryster på hovedet, bør man overveje sit boligkøb nøje, før man kaster sig ud i et alternativt lån, påpeger den uafhængige privatøkonomiske rådgiver Brian Stjernholm fra firmaet Uvildige. »Bankerne lever trods alt af at låne penge ud, så hvis deres vurdering er, at økonomien kan holde til det, siger de sjældent nej. Har de ret i afslaget, og man køber alligevel, kan man jo ende i tvangsauktion«, siger han.

Hvis man selv mener, at ens budget hænger sammen, er Brian Stjernholms råd at spørge andre banker, inden man vælger finansiering med private pantebreve – hvis vilkår man i øvrigt skal sætte sig grundigt ind i.

»Der er jo en grund til, at renten på den type lån er så høj – det er, fordi risikoen for tab også er høj, og det tager investorerne sig betalt for«, siger han.

Tilbage i det traditionelle banksystem kan Finansrådets økonomiske direktør Jakob Legård Jakobsen se for sig, at de alternative boliglån vil blive mere udbredte, fordi pengeinstitutterne holder igen.

»Jeg kan godt forestille mig, at de kommende Basel IV-kapitalkrav til bankerne falder ud på en måde, så det bliver endnu dyrere end i dag at finansiere den kapital, der skal ligge bag vores udlån«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce