Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatisering. »Meget tyder på, at hvile-i-sig-selv-princippet ikke har været godt nok til at sikre effektiviseringer«, siger energiminister Lars Chr. Lilleholt. Regeringen mener, at kunne spare op mod 400 mio. ved at sammenlægge varmeselskaberne i færre enheder. Arkivfoto: Joachim Adrian

Privatisering. »Meget tyder på, at hvile-i-sig-selv-princippet ikke har været godt nok til at sikre effektiviseringer«, siger energiminister Lars Chr. Lilleholt. Regeringen mener, at kunne spare op mod 400 mio. ved at sammenlægge varmeselskaberne i færre enheder. Arkivfoto: Joachim Adrian

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

McKinsey og ministeren: Man skal kunne tjene på varmen

Energiministeren er villig til at opgive princippet om, at man ikke må tjene på varmeforsyning.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er et gammelt princip om, at man ikke skal kunne tjene penge på at levere varme til forbrugerne, som konsulentfirmaet McKinsey er gået til angreb på.

McKinseys konklusion er, at der kan spares 2,3 mia. kr. på omkostningerne i varmeforsyningen. De første 1,9 mia. kan skaffes ved at åbne for, at både offentlige og private selskaber kan tjene penge på at sælge varme til forbrugerne og ved at få private firmaer, pensionskasser og kapitalfonde ind i varmeforsyningen. I dag må varmeselskaberne ikke tjene penge, da varmekunderne ikke har andre steder at gå hen.

De næste knap 400 mio. kan hentes, ved at varmeselskaberne slår sig sammen i færre og større enheder.

Regeringen har taget den konklusion til sig og indregnet besparelsen i sin store 2025-plan som en del af en samlet besparelse i forsyningssektoren på mellem 5,9 og 7 mia. kr.

»Jeg kan konstatere, at der ikke har været den samme effektivitetsudvikling i den danske energisektor, som der har været i kommunerne og staten«, siger energiminister Lars Chr. Lilleholt (V), der derfor er villig til at opgive princippet om, at man ikke må tjene på varmeforsyningen.

»Meget tyder på, at hvile-i-sig-selv-princippet ikke har været godt nok til at sikre effektiviseringer. Det er derfor, vi kigger på alternative modeller«. Henrik Lund, der er professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, mener, at regeringen vil prisgive varmekunderne, hvis den følger forslagene fra McKinsey.

»Hvis først man har solgt varmeforsyningen til private, er den enkelte varmeforbruger prisgivet«, siger han.

Staten skal sætte maksimalpris

McKinseys består af to dele. For det første har konsulenterne ved hjælp af en statistisk model beregnet, hvor meget varmeselskaberne kan spare, hvis alle omkring 400 selskaber var lige så effektive som de 4 mest effektive. Dette regnestykke viser, at det vil spare 1,9 mia. kr.

Dernæst peger McKinsey på, at princippet om, at driften skal hvile i sig selv, skal afskaffes. Private firmaer skal kunne tjene penge, og det vil få dem til at nedbringe omkostningerne. Samlet vil det tiltrække pensionskasser og kapitalfonde. For at beskytte forbrugerne skal staten – Energitilsynet – ud fra en sammenligning af selskaberne lægge loft over, hvor mange penge de må opkræve hos forbrugerne.

Jeg kan ikke se andet, end at det vil føre til, at forbrugerne kommer til at betale for anlægget en gang til

Det skal også, mener McKinsey, gøres mere attraktivt for kommunerne at sælge deres varmeforsyning til private. I dag bliver en stor del af gevinsten ved et salg modregnet i statens tilskud til kommunerne, og den modregning skal lempes, mener McKinsey.

Det vil, mener professor Henrik Lund, føre til, at mange kommuner vil vælge at privatisere varmeforsyningen. »Hvis kommunerne får lov at sælge og score så og så mange penge i kassen, vil der ikke være mange kommuner, der siger nej til det med den økonomi, de har for øjeblikket«.

»Jeg kan ikke se andet, end at det vil føre til, at forbrugerne kommer til at betale for anlægget en gang til«, siger Henrik Lund, der mener, at det nuværende regelsæt har vist sig at være meget effektivt.

»Det eneste, de forbrugerejede selskaber kigger på, er at få varmepriserne ned. Ellers bliver de skiftet ud på generalforsamlingen. Det er et overvældende incitament. Og hvis kommunalpolitikerne ikke sørger for, at holde priserne nede i de kommunale selskaber, bliver de skiftet ud ved næste valg«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tvivler på, at man kan få private ind, der er så effektive og bringe omkostningerne så langt ned, at det kan opveje både deres udgift til at købe anlægget og den fortjeneste, de skal have. Det vil aldrig ske«, siger Henrik Lund.

Lars Chr. Lilleholt »anerkender ikke«, at kommunerne skulle sælge deres varmeforsyninger bare for at få nogle penge i kassen: »Jeg har fuld tillid til kommunerne«, siger han.

De private leverer dyrere varme end både de kommunale og de forbrugerejede selskaber. Er du ikke bange for at sælge til private, som skruer priserne op?

»Jeg har stor tillid til det kommunale selvstyre, og jeg er overbevist om, at kommunerne vil agere til fordel for forbrugerne«.

I Herning solgte man varmeforsyningen, så borgerne i dag betaler 5.000 kr. mere om året end naboerne i Ikast ...

»Det er lige netop derfor, vi vil indføre en ensartet regulering, som sikrer forbrugerne den laveste pris«, siger Lilleholt.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden