Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

MODSVAR. Efter et par dages stilhed, vender fonden nu tilbage med et svar på anklagen om, at den angiveligt har taget for meget i husleje for boliger i Tranehavegård.
Foto: Jacob Erbahn

MODSVAR. Efter et par dages stilhed, vender fonden nu tilbage med et svar på anklagen om, at den angiveligt har taget for meget i husleje for boliger i Tranehavegård.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Boligfond: Vi har ikke opkrævet for høj husleje

Københavns Universitets Boligfond afviser anklage om at have taget overpris for lejligheder i Trane-havegård. Men det har den altså, fastholder LLO.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Internationale studerende har betalt en passende husleje til Københavns Universitets Boligfond for at bo i Tranehavegård i Københavns Sydhavn.

Den melding kommer nu fra boligfondens bestyrelsesformand, efter at Politiken i går skrev, at studerende skal have betalt en leje, der ifølge advokat og LLO burde have været på det halve.

»Nu har jeg fået indsigt i huslejespørgsmålet, og vores vurdering er, at fonden ikke har opkrævet for høj husleje for boligerne i Tranehavegård«, siger bestyrelsesformand i fonden og prodekan ved Københavns Universitet Erik Bisgaard Madsen.

Spørgsmålet om huslejens størrelse ligger i forlængelse af en række artikler i Politiken om, at Københavns Universitets Boligfond udlejede boliger i Tranehavegård, som fonden ikke selv rådede over efter 1. august og derfor smed studerende på gaden med to ugers varsel i juli. Flere af de studerende havde ellers lejekontrakter ind i 2017.

Fond skylder (ikke) millioner

Ifølge en af lejernes advokat, Jens Klokhøj, har hans klient årlig betalt 40.000 kroner for meget i husleje til fonden. Det samme gælder for de øvrige 62 lejemål, der har været udlejet siden 2010.

For de seks år, fonden har rådet over boligerne, svarer det til, at den samlet set skal tilbagebetale omtrent 15 millioner kroner til lejerne, hvis de alle trækker fonden i huslejenævnet og får medhold.

Hverken boligfonden eller Københavns Universitet ville kommentere sagen i går, men nu forklarer formanden for fonden, at fonden ikke har taget for meget i husleje, og begrunder det med, at lejeindtægterne blot har dækket fondens udgifter.

»De studerende har betalt et beløb, der svarer til de omkostninger, vi selv har haft i fonden. Vi er en nonprofitorganisation, som ikke tjener penge på at udleje boliger«, siger Erik Bisgaard.

Boligfonden har selv haft lejet boligerne af en anden boligformidler, som har krævet 6.612 kroner per lejlighed hver måned. Boligfonden har så lagt forbrug på 1.470 kroner og tre ekstra gebyrer oven i den pris, så fonden månedligt er endt med at få 8.801 kroner i kassen for hver lejlighed, oplyser Erik Bisgaard. De tre ekstra gebyrer dækker over administration (250 kroner), vedligehold (189 kroner) og møbler (280 kroner).

Erik Bisgaard mener ikke, at forbrugsudgifterne har været højt sat, eller at der er noget problem i at lægge gebyrer på i alt 719 kroner oven i den oprindelige husleje.

»Vi tilbyder en samlet pakke til de internationale studerende og bruger mange timer på at hjælpe dem«, siger han.

LLO: Luk ned

Men faktisk er det fuldstændig ligegyldigt, hvad boligfonden betaler til ejeren af boligen, og hvad fonden har i administrationsudgifter, siger direktør i Lejernes Landsorganisation Hovedstaden Claus Højte.

For en boligudlejer – i dette tilfælde KU’s Boligfond – må aldrig basere huslejen på egne omkostninger. I stedet skal lejen fastsættes ud fra blandt andet lejlighedens størrelse, stand og beliggenhed.

»Uanset hvad fonden selv har af omkostninger, har den et ansvar for at overholde loven og fastsætte en korrekt leje. Det lader til, at fonden har samme holdning som privatpersoner, der sætter sig ned og regner på deres samlede udgifter til banklån og så videre og så udlejer til den pris. Men man kan altså ikke fastsætte lejen ud fra egne omkostninger«, siger Claus Højte.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Derfor mener han fortsat, at de studerende har betalt alt for meget for at bo i Tranehavegård.

»Hvis man ikke kan finde ud af lejereglerne, må man lukke ned og overlade udlejning til nogle andre. Det kan godt være, at det lyder lidt barskt, men reglerne er jo lavet for at sikre, at der ikke er nogen, der gør det, som boligfonden netop gør: Lejer ud til meget høje priser«.

Ekspert: Fonden roder rundt

Selvstændig advokat og specialist i lejeret Søren Vasegaard Andreasen bakker LLO op i, at fonden ikke kan bruge egne omkostninger som begrundelse for lejens størrelse.

»Det ser ud til, at fonden roder rundt i nogle ting og tager for meget i husleje. Den er nødt til at gøre tingene rigtigt. Også selv om det måtte give et underskud. Ellers må man finde en anden måde at administrere boliger på«, siger han.

Erik Bisgaard Madsen fastholder fondens vurdering af sagen og understreger, at fonden »altid overholder loven«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden