Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:

FRI. Klaus Helsøe er pensionist og har ingen planer om at forvandle friværdien i sin lejlighed til kontanter. Ny undersøgelse viser, at godt 95 procent af alle pensionister tænker som ham. Foto: Cicilie S. Andersen

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Panelet: Det giver mening at se konservativt på friværdien

Vil du skifte bolig som pensionist, er det nemmere, hvis du har friværdi, påpeger forbrugerøkonom.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvordan vil du leve, når du går på pension?

To ud af tre 55 plus-årige vil leve, som de plejer, når de skal på pension. Kun 27 procent vil leve mere beskedent, end de gør i dag. Det viser en TNS Gallup måling fra november 2015.

Men hvordan lever danske pensionister så?

Ejerboligen fylder i de fleste pensionisters privatøkonomi, eftersom 70 procent af de 60-64-årige bor i en bolig, de ejer. Andelen falder med stigende alder, og kun 20 procent af de 95 plus-årige bor i ejerbolig.

Udgifterne til bolig, el og varme vejer med 40 procent af privatforbruget tungere i pensionistens budget, end det gør hos børnefamilien eller lønmodtageren på mellemniveau. Her fylder de samme udgifter kun 29 procent, viser tal fra Danmarks Statistik.

Cirka hver anden er gældfri

Det kræver derfor omtanke hos pensionisten at finde pengene til at bevare og vedligeholde den udgiftstunge bolig.

Vi ved ikke voldsomt meget om, hvordan seniorerne bruger friværdien. Men vi ved noget.

Helt overordnet er omkring halvdelen af alle pensionisterne gældfri. Og når vi i en Gallupmåling fra 2014 spurgte, hvordan de ville bo, svarede 81 procent af dem, at de gerne vil blive boende i den nuværende bolig!

Det kan være fristende at belåne friværdien, og for ældre er det også en gængs tendens i det mindste at vælge afdragsfrihed på realkreditlånet.

For lån optaget i Nordea Kredit i 2013 og 2014 kunne vi se, at 76 procent af de 65 plus-årige havde optaget lån uden afdrag. I dag er tendensen, at langt flere boligejere vælger fast rente, og det gælder formentlig også seniorerne.

For seniorer giver afdragsfrihed god mening, da de typisk har mindre lån og lavere belåningsgrad end yngre mennesker.

Når man er pensionist, er man nået til den del af sin livscyklus, hvor det er relevant at spørge sig selv, hvorvidt man stadig har behov for at afdrage på boliggælden.

Alternativt kan man sætte afdragene på standby og bruge besparelsen til eksempelvis at få ratepensionsopsparingen udbetalt over en længere årrække.

For pensionister giver det mening, at være en smule konservativ og vogte over friværdien, for man ved ikke, hvor længe, man lever. Og få ønsker at flytte, hvis de selv kan bestemme.

Sværere at blive godkendt

Kommer der pludselig behov for dyr vedligeholdelse, når eksempelvis taget skal skiftes, så er det rart at have en buffer.

Med noget friværdi er det også nemmere at blive kreditgodkendt til en anden bolig, hvis man ønsker at skifte bolig. Også selv om priserne er faldet på det tidspunkt.

Det er værd at huske, at det kan være sværere at blive kreditgodkendt som pensionist, fordi man har en lavere indtægt.

En TNS Gallup måling fra april 2014 af 50-80-åriges gældsætning viser, at 20 procent af de 70-80-årige har benyttet muligheden for at bruge af boligopsparingen ved at indefryse deres ejendomsskat hos kommunen. For de 60-69 -årige er tallet 5 procent.

Men indefrysning er ikke gratis. Al gæld skal betales tilbage, også indefrosne ejendomsskatter.

Kan være billigere end realkredit

Renten ligger i 2016 på 1,41 procent, hvilket kan være billigere end et realkreditlån, når bidraget indregnes. Men de mange små beløb vil summe op ad åre. Pludselig skylder man måske kommunen flere penge, end man har lyst til.

Helt overordnet er det kun 12 procent af pensionisterne, der er bekymrede for, at deres økonomi bliver ringere end forventet i fremtiden. Og det er nok, fordi friværdi er noget man kun bruger med varsomhed.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden