Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Drømmen. Sommerhuskøbere drømmer om sorte træhuse med hvide vinduer, viste en EDC-undersøgelse i sommer. Nogle ejendomsmæglere oplever dog også søgning efter huse fra 1970’erne, bare prisen er under  1 million kroner.
Foto: Finn Frandsen (arkiv)

Drømmen. Sommerhuskøbere drømmer om sorte træhuse med hvide vinduer, viste en EDC-undersøgelse i sommer. Nogle ejendomsmæglere oplever dog også søgning efter huse fra 1970’erne, bare prisen er under 1 million kroner.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Spa og sauna er i lav kurs, når vi køber sommerhus

Et ganske almindeligt hus er, hvad vi går efter, når vi køber fritidshus.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mange synes uden tvivl godt om at gå i spa og efterfølgende blive varmet op i en sauna, men det er ikke den form for velvære, vi går efter, når vi er på boligjagt efter et sommerhus.

Ikke længere.

»Køberne vil have et ganske almindeligt hus«, siger ejendomsmægler Lars Bøgelund, der er partner i Home i Gilleleje, om danskernes foretrukne sommerhusønske. Og samme melding kommer fra hans kollega i Marielyst på Falster ud til Østersøen.

»Det er slut med interessen for de kæmpestore luksussommerhuse, som det var in at købe i årene 2005-2007, da det gik stærkt på markedet. I dag går køberne ikke efter sommerhuse, som er nye og moderne – de fleste vil gerne have en opvaskemaskine, fordi de ikke gider vaske op, når de har fri, men ellers er det vigtigste, at sommerhuset er charmerende og helt simpelt«, siger ejendomsmægler Anne Bogø Rasmussen.

LÆS OGSÅ At vi i dag køber sommerhus for at nyde det selv, fik mæglerkæden EDC også bekræftet, da den i sommer blandt 450 aktuelle købere undersøgte, hvad vi drømmer om, når vi jagter et sommerhus. »Undersøgelsen viste, at danskerne først og fremmest køber fritidshus for at bruge det selv«, siger Birgitte Ringbæk, der er kommunikationskonsulent i EDC-kæden. »To ud af tre ønsker kun at bruge huset privat, mens den sidste tredjedel planlægger kombineret privatbrug og udlejning«. Undersøgelsen viste desuden, at det sortmalede træhus med store hvide sprossede vinduer, tegltag eller tagpap, beliggende på en naturgrund og indendørs udstyret med standard hårde hvidevarer for de fleste er drømmen. Selv om et stenhus er langt nemmere at vedligeholde.

80 procent ønskede, at huset skulle være i almindelig stand, 77 procent ville have et træhus, og 60 procent drømte om, at farven på dette træhus skulle være sort.



Samme beskrivelse af drømmehuset giver de ejendomsmæglere, Politiken har talt med, men hos Home i Gilleleje oplever Lars Bøgelund, at flere og flere sommerhuskøbere godt kan leve med, at deres sommerhus ikke er et sort træhus med hvide sprossede vinduer fra gulv til loft.

»Forskellen fra tidligere er, at en stor gruppe har interesse for helt traditionelle sommerhuse på 60-70 kvadratmeter, som blev bygget i 1970’erne og nu kan trænge til lidt vedligeholdelse, men det gør ikke noget – vi kan godt overskue at male og afhøvle gulve«, er Lars Bøgelunds erfaring.

Og hvis man er indstillet på det, kan man i det attraktive Nordsjælland en kilometers penge fra vandet i dag få et sommerhus for under 1 million kroner.

Naturen rækker ikke

Og det er den prisklasse, der er blevet populær at købe sommerhus i. Det gælder også i det populære område omkring Marielyst på Falster.

LÆS OGSÅ »Det er kendetegnende for vores købere, at de går efter et fritidshus, der koster fra 600.000 kroner og op til 1 million kroner. Folk ønsker ikke at sætte sig for dyrt, og da priserne er faldet en del, kan man få et rigtig godt fritidshus i den prisklasse«, siger Anne Bogø Rasmussen. Og folk kan få endnu mere for pengene, hvis de er villige til at bevæge sig væk fra Marielyst, men det er i byen tæt på restauranter, indkøbsmuligheder og aktiviteter, at folk vil købe et sommerhus, fortæller ejendomsmægleren. »I Gedesby lidt syd for Marielyst findes en lige så flot strand, og her kan man få et hus til langt billigere penge, men i dag vil folk kunne cykle hen til cafeen og købmanden. Jeg plejer at sige, at det er institutionsbørnene, der er blevet voksne – for dem er det ikke nok med smuk natur; de vil have, der sker noget«, siger Anne Bogø Rasmussen.





Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden