Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Jens Dresling
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Antallet af handler på boligmarkedet er på brandvarmt niveau

Det bliver sat markant flere underskrifter på købsaftaler på boligmarkedet end for et år siden, viser tal.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ikke bare stiger priserne fortsat på boligmarkeder, der bliver også købt og solgt markant flere boliger. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

I perioden juni til og med august blev der handlet 13.620 enfamiliehuse og 5255 ejerlejligheder. Det var en stigning på henholdsvis 18,5 og 3,4 procent i forhold til samme periode sidste år.

»Dermed er antallet af handler på det højeste niveau siden sommeren 2007, hvor det danske marked for huse fortsat var brandvarmt. Aktiviteten har været stort set uændret på ejerlejlighedsmarkedet det seneste år, men ramte allerede sidste år et højt niveau«, skriver cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank Signe Roed-Frederiksen i en kommentar til tallene.

Den store aktivitet smitter også af på priserne. I perioden juni til og med august steg priserne på ejerlejligheder med 1,2 procent og for huse med 0,3 procent ifølge Danmarks Statistik.

»I de sidste fire år er priserne på ejerlejligheder steget mere end dobbelt så meget som på enfamiliehuse«.

»I forhold til august 2013 er priserne på ejerlejligheder steget knap 40 procent, mens enfamiliehuse er steget knap 20 procent«, skriver Danmarks Statistik.

Diskussioner om bobler og for høj gældsætning til side, så er de stigende priser godt nyt for dansk økonomi.

»Det giver nemlig de danske boligejere flere penge mellem hænderne og fungerer derfor som en kærkommen hjælpende hånd til det danske privatforbrug«.

»Vi forventer det er en udvikling, der vil fortsætte ind i 2018. Simpelthen fordi opsvinget i dansk økonomi ser ud til at fortsætte samtidig med, at de danske boligrenter sandsynligvis kun vil stige i meget begrænset omfang i de kommende måneder«, skriver makroøkonom hos Sydbank Søren V. Kristensen i en kommentar.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden