Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Miriam Dalsgaard (arkiv)
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sag om mulig svindel med københavnske andelsforeningers penge breder sig

Direktør får forlænget varetægtsfængsling efter anklage om svindel med andelsforeningers midler.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En sag om en ejendomsadministrators påståede svindel med andelsforeningers penge ser ud til at brede sig. I alt har 13 andelsforeninger anmeldt den mulige svindel til politiet.

Det oplyser Københavns Politi til Berlingske Business.

»Politiet har stadig indikationer på, at endnu flere end 13 foreninger kan blive inddraget«, siger Thomas Houtved, fungerende politikommissær i Københavns Politis afdeling for økonomisk kriminalitet, til avisen.

13. oktober blev en direktør for en ejendomsadministrator varetægtsfængslet i fire uger. Direktøren er mistænkt for at have taget summer fra to andelsforeningers bankkonti.

Direktøren nægter sig skyldig, oplyser hans forsvarer, Anders Németh, til Berlingske Business.

Ifølge avisen er direktøren nu blevet varetægtsfængslet i yderligere fire uger, mens politiet efterforsker det voksende omfang af den potentielle svindelsag.

Politiet skønner, at det kan dreje sig om svindel for op til syv millioner kroner.

Mistanken lyder, at direktøren har misbrugt sin adgang til andelsforeningernes midler.

Andelsforeninger benytter ofte en administrator til at klare deres pengesager. Derved får ejendomsadministratoren fuldmagt til at overføre penge fra foreningernes konti, så regninger til el, varme eller istandsættelser kan betales.

Det er den adgang, politiet mistænker skulle være blevet misbrugt.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden