Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Thomas BorberG (arkiv)
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Køberne har fået 4.400 færre boliger at vælge imellem på et år

Boligudbuddet i oktober var lavere end måneden før og for et år siden, viser tal fra FinansDanmark.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er blevet færre varer på hylderne at vælge imellem for dem, der er ude at lede efter et sted at bo.

Det viser FinansDanmarks boligstatistik for oktober. Den siger, at der kun var 53.134 boliger til salg i sidste måned.

Det er godt 1.200 færre end i september og 4.400 boliger færre end på samme tid sidste år, svarende til et fald på 7,7 procent.

Og selv om det peger i retning af et boligmarked med fart på, så skal tallene ses i historisk kontekst, hvis man spørger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom hos Nordea Kredit.

»Selv om antallet af udbudte boliger er reduceret betragteligt de seneste år, er der stadig meget til salg, hvis man sammenligner med årene i midten af 00’erne, hvor boligmarkedet havde fart på sidste gang.

»Da antallet af udbudte huse var lavest under den seneste optur i 00'erne, var der 16.268 huse til salg. Nu ligger antallet på 35.617 stk. eller næsten dobbelt så mange«, skriver hun i en kommentar.

Hovedstaden og Bornholm skiller sig ud

Særligt på Bornholm og i Københavns Omegn er faldet i antallet af udbudte huse stort med henholdsvis 19 og 12 procent.

I Vestjylland og Nordsjælland har faldet derimod kun været mellem 4 og 5 procent.

Der er også store forskelle, alt efter hvilken boligtype man er på udkig efter.

På trods af, at stigende salg af feriehuse har betydet, at udbuddet er 11 procent mindre hen over det seneste år, så er der fortsat 3-4 gange så mange sommerhuse på markedet som dengang, hvor det gik heftigst for sig.

ritzau

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden