Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling (arkiv)
Foto: Jens Dresling (arkiv)
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

11 år gammel rekord slået: Huspriserne har aldrig været højere

På landsplan er huspriserne steget 4,2 procent det seneste år og overgår niveauet fra før finanskrisen.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

De danske huspriser er på højeste niveau nogensinde og overgår dermed rekorden fra sommeren 2007, hvor priserne sidst toppede.

Det viser tal fra Finans Danmark, der er interesseorganisation for finanssektoren.

Huspriserne steg på landsplan med 4,2 procent i 2018. Et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter koster dermed 1.923.000 kroner.

Det er højeste niveau, siden man begyndte at føre statistik over salgspriserne i 1992.

»Husmarkedet har det godt, og husene handles nu til de højeste priser nogensinde. Priserne stiger over størstedelen af landet, og der er godt gang i handlerne«, siger Lise Nytoft Bergmann, der er boligøkonom i Nordea,

»Vi forventer, at den positive fremgang fortsætter, og at huspriserne vil fortsætte op i både 2019 og 2020«, siger hun i en kommentar.

Reelt er huspriserne stadig lavere

Der er dog store regionale forskelle på priserne. For eksempel koster et hus på 140 kvadratmeter 5.088.300 kroner i København, hvor priserne er højest.

Priserne er lavest i Vestjylland og på Bornholm , hvor et lignende hus koster henholdsvis 1.230.040 kroner og 987.840 kroner.

Hvis man tager højde for, at pengene løbende bliver mindre værd - som følge af inflation - er huspriserne dog 14 procent lavere end i 2007.

Hvis man tager højde for, at pengene løbende bliver mindre værd - som følge af inflation - er huspriserne dog 14 procent lavere end i 2007.

Boligmarkedet i 2007, der var året op til finanskrisen, er senere blevet betegnet som overophedet. Men selv om priserne i kroner og øre nu er forbi de niveauer, ser Lise Nytoft Bergmann ikke samme faretegn.

Dels betyder de nuværende lave renter, at det er langt billigere at låne end tidligere. Det gør det billigere at finansiere husdrømmen.

Dels er der generelt kommet mere i lønposerne de seneste år, og det har polstret danskernes privatøkonomi.

ritzau

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden