0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ivan Boll
Foto: Ivan Boll

Tre store banker modtager ofte andelsboligvurderinger, som giver andelene en pris, som er langt højere, end hvad de selv ville vurdere den til.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Banker advarer mod alt for høje vurderinger af andelsboliger: »Det skal tages meget, meget alvorligt«

Tre af landets største banker mener, at mange andelsboliger er vurderet alt for højt, når man sammenligner med tilsvarende boliger på det øvrige boligmarked.

Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Priserne på en betydelig del af landets andelsboliger er alt for høje. Sådan lyder advarslen fra tre af landets største banker, skriver DR Nyheder.

Fra både Nordea, Sydbank og Arbejdernes Landsbank lyder det, at de modtager vurderinger på andelsforeninger, som er bekymrende høje. Vurderingerne er foretaget af såkaldte private valuarer, der fastsætter værdien på andelsforeningen med udgangspunkt i tilsvarende boliger på det øvrige marked, og ifølge bankerne er der meget stor forskel på valuarernes vurderinger.

»Vi kan se, at når vi får de her valuarvurderinger ind på ellers forholdsvis sammenlignelige ejendomme, så kan der være stor forskel på, hvad de bliver værdiansat til, afhængig af om der er tale om en aggressiv valuar eller en mere konservativ valuar«, siger Lise Nytoft Bergman, boligøkonom i Nordea, til DR Nyheder.

Hun siger, at forskellen mellem vurderingen af ejendommenes værdi er »foruroligende stor«:

»I de værste tilfælde kan de svinge med op til 100 procent, hvis man sammenligner de mest konservative værdiansættelser med de mest aggressive«, siger Lise Nytoft Bergman.

Fra Sydbank lyder det, at deres egne vurderinger ofte værdiansætter både andelsejendomme og -beviser lavere, end valuarerne har gjort.

Bankernes advarsel skal tages alvorligt

De høje valuarvurderinger på andelsboliger kan få bankerne til at holde igen med at låne ud til potentielle andelskøbere. Hos Arbejdernes Landsbank vurderer man, at godt hver femte valuarvurderede andelsbolig har en højere værdi, end banken vil låne penge til at købe for, skriver DR Nyheder.

For andelsboligforeninger er der frihed til at vælge, om de vil gøre brug af den offentlige ejendomsvurdering, eller få en privat valuar til at vurdere værdien af ejendommen.

Den offentlige ejendomsvurdering har imidlertid stået stille siden 2011, og det betyder, at en del andelsboligers offentlige vurdering heller ikke vil være tidssvarende. I København er boligmarkedet generelt set kun gået fremad i den seneste årrække, og en offentlig ejendomsvurdering kan derfor både være bedaget og for lav.

DR Nyheder skriver, at en rapport fra Transport- og Boligministeriet fastslår, at omkring halvdelen af alle andelsboliger i Danmark i dag er valuarvurderet.

Advarslen fra bankerne er ikke for sjov, lyder det fra Boligøkonomisk Videnscenter, hvor projektdirektør Curt Liliegreen definerer forskellen på vurderingerne som »nat og dag«.

»Vi er nødt til at tage bankernes advarsel alvorligt. Bankerne er interesseret i at låne penge ud til deres kunder og tjene penge, så når bankerne selv kommer og advarer om, at nu er det galt med værdigrundlaget for deres udlån, så er det noget, man skal tage meget, meget alvorligt«, siger Curt Liliegreen til DR Nyheder.

Lovindgreb mod boligspekulanter kan ramme andelsejere

Diskussionen om valuarvurderinger er blevet aktuel i forbindelse med diskussionen om boligrenoveringer på det private marked, som foretages for senere at kunne skrue huslejen markant i vejret. Den amerikanske kapitalfond Blackstone har især mødt kritik for at have købt og renoveret en stor mængde lejeboliger i København, hvorefter de har hævet lejen med både to og tre gange i forhold til udgangspunktet.

Annonce

Den manøvre er mulig på grund af paragraf 5.2 i boligreguleringsloven, men på Christiansborg forhandles der lige nu i Boligministeriet om ændringer af loven, så der kan dæmmes op for forretningsmodellen. Det har i udgangspunktet intet at gøre med andelsboligmarkedet – og så alligevel.

Er en andelsbolig valuarvurderet, skal dens værdi følge udviklingen på det øvrige boligmarked. Ender politikerne med at vedtage en løsning, som gør det mindre attraktivt at investere i lejeboliger for at renovere dem, kan det føre til et fald i ejendomsværdierne.

Det fald skal de valuarvurderede andelsboliger følge, og andelsindehaverne kan derfor ende med at sidde i en bolig, der er mindre værd end det beløb, de oprindeligt lånte hos banken og købte for. Dermed vil de blive mindre attraktive kunder hos banken, da deres økonomi og muligheder for at tilbagebetale lånet som udgangspunkt vil være forværret.


Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?