0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Godt nyt for danskere på boligjagt

Udbuddet af huse, lejligheder og sommerhuse er nu steget flere måneder i træk. Det er dog fortsat meget lavt.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Bolig
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der bliver flere boliger at vælge imellem for interesserede købere.

Det viser de seneste tal fra Boligsiden, der er ejet af og får sine oplysninger fra størstedelen af de danske ejendomsmæglere.

For huse til salg er udbuddet nu steget to måneder i træk. Og for sommerhuse og ejerlejligheder er udbuddet nu steget fem måneder i træk.

Det stigende udbud hænger særligt sammen med, at der nu bliver solgt færre boliger end tidligere på året. Og det giver bedre vilkår for køberne, forklarer Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom hos Arbejdernes Landsbank.

»Køberne får lidt bedre kort på hånden, når de skal ud og jagte deres næste drømmeboliger, siger han.

Niveauet af huse til salg betyder, at priserne muligvis også kan begynde at blive mere stabile efter mange måneders stigning under coronakrisen.

»Det, at vi endelig ser udbuddet pege lidt op, kommer til at tage lidt af luften ud af et presset boligmarked«.

»Derfor forventer jeg også, at prisstigningerne kommer til at være mindre, end vi har set gennem det seneste år«, siger Jeppe Juul Borre.

Ved indgangen til august var der 25.085 huse til salg i hele Danmark. Samtidig var der 6107 ejerlejligheder og 5409 sommerhuse til salg.

Trods de seneste måneders stigning i udbuddet er der da også væsentligt færre boliger til salg i øjeblikket end samme tidspunkt sidste år.

Udbuddet af huse er nu 16,5 procent lavere end i starten af august sidste år. Det er lidt lavere for ejerlejligheder og lidt højere for sommerhuse.

I det store billede er udbuddet fortsat lavt, siger Jeppe Juul Borre.

»Det er vigtigt at sige, at udbuddet ikke er banket i vejret. I et historisk perspektiv er der fortsat få boliger til salg«, understreger han.

ritzau

Læs mere: