Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tag over hovedet

Værelser og små lejligheder bliver dyrere og dyrere og dyrere

75 procent af de udbudte lejemål koster lige nu over 9.000 kroner i måneden.

Tag over hovedet

Huslejen kommer til at fylde mere og mere på budgettet for de boligsøgende, der lige nu leder efter et mindre sted at bo på det private marked.

I 2012 kostede det i gennemsnit 3.595 kroner om måneden at leje et værelse i København. I år er den gennemsnitlige husleje steget til 4.058 kroner. Samme udvikling gælder de to-værelses lejligheder, der med en gennemsnitspris på 8.175 kroner i 2015 er steget med næsten 1.000 kroner i måneden på fire år.

Det viser nye tal fra boligportal.dk, som er Danmarks største boligsite.

»Priserne er steget meget i de senere år, og det er et udtryk for det pres, der er på markedet. I de næsten 10 år, hvor jeg har arbejdet med boligmarkedet, har jeg aldrig oplevet, at presset har været så stort, som det er nu«, siger Henrik Løvig, der er administrerende direktør.

BOLIGSØGENDE FORTÆLLER

Og selvom priserne stiger, er der stadig rigtig, rigtig mange, der gerne vil have fat i de dyre kvadratmeter. For hver eneste et- eller toværelses lejlighed i København, der bliver slået op på boligportal.dk, er der fem gange så mange boligsøgende, der er på jagt. Efterspørgslen er altså markant større end udbuddet.

»Det er ret vildt i øjeblikket. Vi kan se, at efterspørgslen stiger, og udbuddet går en smule tilbage. Hele kombinationen er en giftig cocktail, der gør det rigtig svært at finde bolig. Det er ikke umuligt, men det er benhårdt«, siger Henrik Løvig.

Lidt lysere ser boligsituationen ud i Aarhus, hvor der er tre boligsøgende pr. bolig, mens der i Aalborg er to. Her er værelserne også lidt billigere. Gennemsnitsprisen for et værelse i det aarhusianske er 3.439 kroner i måneden, mens et værelse koster 2.823 kroner i studiebyen længere mod nord.

De fleste lejemål koster over 9.000 kr.

At kvadratmeterne er dyre, bekræfter også en undersøgelse fra boligbesked.dk, der samler annoncer fra en række forskellige boligportaler, og som har lavet et øjebliksbillede af, hvor få billige lejeboliger der er på markedet lige nu.

Blandt de 840 værelser og lejligheder, der lige nu er udbudt, koster hele 75 procent over 9.000 kroner i måneden.

Vi kommer til at have studiebyer, der ikke kan rumme de studerende

Kun 16 ud af de i alt 840 lejemål koster maksimalt 3.000 kroner, mens 157 af boligerne koster mellem 3.000 og 6.000 kroner.

De dyre lejemål skal ses i lyset af udviklingen på det private boligmarked, hvor der ifølge Lejernes Landsorganisation LLO er blevet 42.000 færre billige lejligheder gennem de seneste 10 år. Det sker, fordi lejlighederne er blevet moderniseret, hvorefter huslejen kan sættes op med op til 80 procent.

Også de almene boliger, der traditionelt var tiltænkt dem, der havde færre midler at gøre godt med, er der mere end almindelig stor rift om. Også her er efterspørgslen langt større end udbuddet, og ventetider på 20 år er ikke unormalt, hvad enten du vil bo på Østerbro eller i Albertslund.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Tagterrasse trækker prisen op

Selvom priserne stiger, har lejerne mulighederne for at få vurderet om deres leje er for høj. Priserne på lejeboligmarkedet bliver fastsat af landets huslejenævn, der kommer i spil, hvis en lejer klager over sin husleje.

Ifølge chefkonsulent Kasper Rohr er det svært at give et konkret eksempel på, hvad et lejemål må koste, for det beror altid på en konkret vurdering. Huslejenævnet skal sammenligne med den leje, der er »almindeligt gældende i kvarteret« og tager hensyn til »beliggenhed, art, størrelse, kvalitet, udstyr og vedligeholdelsestilstand«, lyder det i lejeloven.

Skal Huslejenævnet vurdere, hvad en rimelig husleje for et værelse lyder på, indgår lejlighedens øvrige rum, som lejer har adgang til, også i regnestykket.

»Det er en konkret vurdering på baggrund af en besigtigelse. Der tages for eksempel højde for, hvor stort værelset er, hvordan fællesarealerne ser ud, og hvor godt lejligheden er vedligeholdt. Er der adgang til en tv-stue eller en tagterasse, trækker det også op«, siger han.

Tidligere sager viser eksempler på, at Huslejenævnet har sat lejen for et »stort værelse« ned fra 48.000 til 36.000 om året. Et andet eksempel sætter lejen ned fra 4.500 kroner om måneden til 4.000, mens et tredje eksempel har godkendt en leje på 5.800 kroner for to værelser i en lejlighed.

En umulig situation

I De Studerendes Fællesråd er formand Yasmin Davali bekymret for udviklingen, der kan få betydning for alle de nye studerende, der inden længe skal starte på uddannelser i hovedstaden, og som ofte er dem, der bor til leje på enkeltværelser.

»Vi kommer til at have studiebyer, der ikke kan rumme de studerende. Men det er her, uddannelserne og studiejobbene er, så det er en umulig situation«, siger hun.

INTERVIEW

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hun er bange for, at en høj husleje kan gøre det svært at fokusere på studiet.

»Når priserne stiger, bliver det også sværere at være studerende. Den tid, der burde gå til at læse og lære andre studerende at kende, kommer til at blive brugt på at spekulere over, om man har et sted at sove om aftenen. Eller også kommer den til at gå med erhvervsarbejde, for med de her priser rækker SU'en ikke«, siger hun.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce