Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Rangvid-rapporten: Nationalbankens stress-test af bankerne var for dårlig

Helt frem til foråret 2008 konkluderede Nationalbanken, at sektoren var 'robust'.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kun tre måneder inden Roskilde Bank bukkede under i august 2008 vurderede Nationalbanken, at de danske pengeinstitutter var robuste.

Det påpeger Rangvid-udvalget i sin omfattende kortlægning af årsagerne til finanskrisen i Danmark.

LÆS ARTIKEL

Bankerne pumpede ellers lån ud i et opskruet tempo. Men med udgangspunkt i den - skulle det vise sig - forkerte vurdering, valgte Nationalbanken ikke at gribe ind over for bankerne.

Med andre ord var Nationalbankens kommunikation om risiciene i den finansielle sektor for uklar, lyder kritikken i Rangvid-rapporten.

Tilstrækkelig modstandsdygtig
Ganske vist skrev Nationalbanken i maj 2008 i sin publikation 'Finansiel Stabilitet', at »bankernes stigende udlånsporteføljer og de senere års reduktion i kapitalstødpuderne gør bankerne mere sårbare«.

Men samtidig konkluderede Nationalbanken, at:

»Den danske finansielle sektor vurderes dog at være tilstrækkelig modstandsdygtig til at modstå væsentlige økonomiske chok«.

Det holdt så ikke stik, da finanskrisen for alvor rullede ind over Danmark i efteråret 2008, og den ene bank efter den anden måtte overtages af statens såkaldte skraldespandsselskab.

Forkerte scenarier
Og en del af forklaringen på Nationalbankens fejlfortolkning er ifølge Rangvid-udvalgets rapport, at den baserede sin vurdering på en stress-test af hele branchen under et og ikke de enkelte pengeinstitutter.

Samtidig var 'worst case-scenarierne' i bankens stress-test af de danske pengeinstitutter ikke slemme nok.

»Scenarierne var betydeligt mildere end det efterfølgende faktiske forløb i bruttonationalprodukt og boligpriser, og dermed ikke hårde nok i forhold til de risici, som blev realiseret«, slår udvalget fast.

For eksempel kalkulerede Nationalbanken i sit værste scenario med en akkumuleret BNP-vækst på minus 2 procent i 2008-2010. I virkeligheden blev væksten cirka minus 5 procent.

Mangelfulde regnskaber
Samtidig var det bankernes regnskabstal, der lå til grund for stress-testen og den kunne ikke tage højde for, at nogle bankers regnskaber ikke gav det rigtige billede af risikoen. Det gjorde sig bl.a. gældende i Roskilde Bank.

»Her blev det efterfølgende klart, at der havde været først en lemfældig kreditpolitik, der ikke var afspejlet i bankens regnskaber«, påpeger rapporten.

LÆS ARTIKEL

Selv om Nationalbanken kritiseres for at have undervurderet den likviditetsrisiko, som en række banker tog, og samtidig have kommunikeret for uklart, er det dog tvivlsomt, om Nationalbanken kunne have stoppet udlånsvæksten, siger udvalget.

»Det har de ikke instrumenterne til«, udtalte professor Jesper Rangvid fra CBS tidligere i dag ved fremlæggelsen af rapporten.

Nationalbanken: Omkostningsfuldt for samfundet

Lars Rohde havde ikke ansvaret i finanskrisen, da Nils Bernstein var Nationalbankens chef. Nu er Rohde chef:

»Krisen har været omkostningsfuld for samfundet, så det er vigtigt at få draget læren heraf«, siger han om en »balanceret fremstilling« ifølge Ritzau.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden