Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Boliglån. Lånetyper som F1-lån og lån med afdragsfrihed er blevet for udbredte ig bør begrænses, menerm mindretal i Rangvid-udvalg.
Foto: CASPER DALHOFF (arkiv)

Boliglån. Lånetyper som F1-lån og lån med afdragsfrihed er blevet for udbredte ig bør begrænses, menerm mindretal i Rangvid-udvalg.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Anbefaling: Danskere skal hjælpes væk fra F1-lån og afdragsfrihed

Mindretal i Rangvid-udvalg vil have Folketinget til at begrænse disse låntyper.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alt for mange boligejere har F1-lån og lån med afdragsfrihed, og det truer robustheden og tilliden til det danske realkreditsystem.

Det mener Rangvid-udvalget, der har gransket årsagerne til finanskrisen.

LÆS OGSÅ

Et af de fremadrettede forslag fra udvalget er, at realkreditinstitutterne skal have hjælp udefra til at få flere boligejere over på lån, hvor renten ikke skal fastsættes hvert år.

Og samtidig skal færre have afdragsfrihed på hovedparten af deres lån.

Er i gang
Rapporten lægger op til, at Finanstilsynet skal sætte grænserne og holde øje med, om realkreditinstitutterne overholder dem.

»Vi er enige i hensigten om, at vi begrænser udbuddet af F1-lån på grund af refinansieringsrisikoen. Og vi er allerede i gang«, siger Karsten Beltoft, direktør i Realkreditforeningen, der bl.a. omfatter de bankejede institutter Nordea Kredit og Realkredit Danmark.

»På et år har vi i sektoren nedbragt F1-lån for 63 milliarder«, påpeger han.

Våbnet er bl.a. højere bidragssats på de helt korte lån sammenlignet med lån med fast rente, eller hvor renten fastsættes for 3 eller 5 år ad gangen.

Kender ikke niveauet
56 procent af alle ejerboliger er finansieret med lån, som der ikke skal afdrages på, og det er et højt antal, medgiver Karsten Beltoft.

Lånene blev indført i 2003, og dermed udløber den 10-årige afdragsfrihed i øjeblikket for dem, der tog lånene først.

LÆS ARTIKEL

»Med hensyn til afdragsfrihed har vi kun set tilgang, men nu begynder de første låntagere at afdrage. Så vi ved endnu ikke, hvilket niveau vi vil komme til at ligge i på længere sigt«, siger Beltoft og tilføjer, at det allerede er gjort dyrere at få afdragsfrihed på den del af gælden, der udgør mere end 60 procent af boligens værdi.

Tåler høj vindstyrke
I Realkreditrådet, der bl.a. omfatter Nykredit/Totalkredit og BRF Kredit, understreger direktør Ane Arnth Jensen, at hun ikke umiddelbart kan se i Rangvid-rapporten, hvordan begrænsningen af F1 og afdragsfrihed skal foregå.

»Men vi går altid gerne i dialog med myndighederne om at begrænse risici«, siger hun.

»Vi er kun interesseret i at holde fast i den sikkerhed, der er ved det danske realkreditsystem. Det kan holde til de højeste vindstyrker - vi har kunnet sælge obligationer selv under den værste periode af finanskrisen, og har kun haft små tab«, påpeger hun.

Lovgivning nej tak

Et mindretal i udvalget bestående af de to professorer Finn Østrup og Peter Møgelvang-Hansen vil have lovgivning, der tvinger realkreditinstitutterne til at udstede to lån i hver bolig.

På det yderste lån - det vil sige den del af gælden, der udgør fra 60 til 80 procent af boligens værdi - skal det ikke være tilladt at have afdragsfrihed eller variabel rente.

En lignende model bruger Nykredit og Totalkredit allerede.

LÆS ARTIKEL

Men begge organisationer afviser lovgivning, selv om det ifølge de to professorer vil give enklere og billige lån.

»Det er en beslutning, det enkelte institut må træffe«, siger Ane Arnth Jensen.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden