totalstop. Det franske energiselskab Total var i fuld gang med at omdanne denne majsmark i Dybvad i Nordjylland til en boreplads, da Frederikshavn Kommune slog bremserne i. På billedet ses projektleder fra Tolal, Henrik Nicolaisen (til venstre), og landmand Kristian Jensen.
Foto: Magnus Holm (arkiv)

totalstop. Det franske energiselskab Total var i fuld gang med at omdanne denne majsmark i Dybvad i Nordjylland til en boreplads, da Frederikshavn Kommune slog bremserne i. På billedet ses projektleder fra Tolal, Henrik Nicolaisen (til venstre), og landmand Kristian Jensen.

Dansk økonomi

Gigantisk energibonanza i danske majsmarker er bremset

Usikkerhed om miljø og klima har blokeret for boringer efter skifergas i Nordjylland.

Dansk økonomi

Umiddelbart burde sagen være ligetil.

Under de nordjyske marker og enge, omtrent 4 kilometer fra overfladen, ligger et tykt lag af stenarten skifer. Inde i den er der fanget enorme mængder af gas. Og teknikken til at udvinde den er nu så veludviklet, at det franske selskab Total mener at kunne stable et enormt energibonanza på benene i majsmarkerne – med lokal velstand og arbejdspladser til følge, store milliardbeløb til statskassen og dansk selvforsyning mange år ud i fremtiden.

Alligevel har Frederikshavn Kommune, hvor den første boring skal foretages, valgt at slå bremserne i. Total skal først fremlægge en stor miljøredegørelse for, hvordan man vil lave boringen 4 kilometer ned, og hvad man forventer at finde.

Og hvis den er så lovende som håbet, skal der endnu mere efterforskning, papirarbejde og dokumentation på bordet for, hvordan man vil sprænge sig ind i skiferlaget og undgå udslip af kemikalier og drivhusgasser. Alt sammen noget, der foreløbig har udsat den nordjyske energifest til mindst udgangen af 2014.

Stor uro udenlands og lokal bekymring indenlands For også Nordjylland har mærket sporene af den aktivisme, der det seneste år har dæmpet den europæiske begejstring over udsigten til skifergas. I Danmark er det organisationen Skifergas Nej Tak – stiftet af en række lokale aktivister, der frygter konsekvenserne for miljøet og klimaet, hvis boretårnene kommer – der har ført an.

»Jeg har brugt rigtig lang tid på at sætte mig ind i sagerne, og uanset hvad branchen kommer med af argumenter, kan de ikke overtale mig«, siger en af stifterne, Jan Rosenkrantz, hvis familie bor i området ved Dybvad, der er udset til den første boring.

»Selv hvis de siger, at der kun er 5 procents risiko for kemikalier i drikkevandet eller drivhusgasser i atmosfæren, så er det 5 procent for meget. Og ideologisk synes jeg helt grundlæggende, at det er forkert at satse på fossile brændstoffer, når man burde satse på grøn energi«.

Det var et argument, der bed på Frederikshavn Kommune, da den mødtes til byrådsmøde 27. februar. Her indstillede teknik- og miljødirektøren, at Total skulle have lov til at bore, uden at selskabet skulle udforme den tidskrævende VVM-redegørelse, der vurderer alle konsekvenser for miljøet. Noget, der tager cirka et år.

Byrådet forkastede den indstilling og bad om en fuld VVM.

»Vi var nervøse for, om der kunne ske noget under prøveboringerne. Desuden har SF den holdning, at hvis det bliver billigere at hente gas op, går det ud over de gode tiltag for den grønne energi såsom vindmøller«, siger Brian Pedersen, der er formand for teknisk udvalg og medlem af SF.

STOR GRAFIK

Henrik Nicolaisen, der er projektkoordinator i Totals danske datterselskab, havde til en vis grad forventet protesterne.

»Det er et kontroversielt emne, og vi møder skepsis og tvivl på to områder. Dels den ideologiske om, at fossile brændstoffer bør være fortid. Dels den miljømæssige, der især går på drikkevandet. Men jeg er blevet lidt overrasket over, at der er blevet reageret så kraftigt på et tidspunkt, hvor vi alene er i gang med efterforskningen og ikke ved, om der er grundlag for at udvinde noget«, siger han.

Danmark menes at have de fjerdestørste reserver i Europa

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er oplagt, at der er store penge at hente i Danmark. USA’s Energioplysning (EIA) vurderede i en stor rapport fra juni i år, at Danmark med omtrent 900 milliarder kubikmeter gas har de fjerdestørste reserver i Europa efter Polen, Frankrig og Rumænien. Det var en stor opjustering fra det forrige skøn på 650 milliarder kubikmeter.

Jeg vil ikke forklejne folks bekymringer, men der er gået meget copypaste i argumenterne

Hvis det seneste skøn er rigtigt, er det i runde tal nok til at dække hele Danmarks energiforbrug i mere end 40 år. Eller sagt på en anden måde er det omtrent seks gange så meget gas, som hidtil er udvundet i den danske del af Nordsøen.

Den danske bekymring skyldes blandt andet en række uheldige historier om metan i vandhanerne hos amerikanske landboer, et resultat af dårligt afskærmede boringer. Henrik Nicolaisen fra Total bemærker dog, at mange af de amerikanske problemer ikke bare kan overføres til de europæiske forhold. For eksempel har et af miljøargumenterne været, at der skal bruges enorme mængder rent vand til processen, men i Danmark, hvor man aldrig er langt fra en kyst, kunne man i stedet bruge havvand.

»Jeg vil ikke forklejne folks bekymringer, men der er gået meget copypaste i argumenterne. I USA leder man for eksempel typisk vandet tilbage i undergrunden uden at rense det, mens man i Danmark selvfølgelig vil bruge spildevandsanlæg«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce