Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

medansvarlig. Jørgen A. Horwitz, direktør i bankernes brancheorganisation, Finansrådet, siger, at »der er mange årsager til krisen, men vi har et medansvar for krisen, som er baseret på den udbredte optimisme«.
Foto: Mik Eskestad (arkiv)

medansvarlig. Jørgen A. Horwitz, direktør i bankernes brancheorganisation, Finansrådet, siger, at »der er mange årsager til krisen, men vi har et medansvar for krisen, som er baseret på den udbredte optimisme«.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Direktør i Finansrådet: Man kan ikke undgå en ny finanskrise

Direktør for Finansrådet erkender, at bankerne har et ansvar.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Man kan ikke helt gardere sig mod en ny finanskrise, mener Finansrådets direktør, Jørgen A. Horwitz. Han er enig i den konklusion, som et ekspertudvalg under CBS-professor Jesper Rangvid i dag har præsenteret.

I rapporten beskriver eksperterne, hvad der er årsagen til finanskrisen, der har kostet samfundet 400 milliarder kroner. Og det er blandt andet bankerne, der har været for hurtige til at låne penge ud.

»Vi noterer os, at der er mange årsager til krisen, men vi har et medansvar for krisen, som er baseret på den udbredte optimisme. Der blev givet nogle lån, der aldrig skulle være givet. Og der har været kedelige eksempler, som dog er relativt få«, siger Jørgen A. Horwitz fra Finansrådet, der er brancheorganisation for landets banker og pengeinstitutter.

Den her var kraftig Han mener ikke, at man kan undgå en krise.

»Jeg tror, at det vil være naivt og tro, at man kan undgå kriserne. Man kan forsøge at afbøde dem, og man kan tage mange tiltag, og jeg synes også, at mange af de tiltag, der er taget, er gode. Men derfra og til at sige, at man kan undgå dem, er der et stykke vej«, siger Jørgen A. Horwitz.

Hvor lang tid går der, inden vi ser en ny krise?

»Forhåbentligt får man ikke en af den her styrke. Det her er den værste siden den i 1930’erne. Jeg tror, vi skal gennem en pæn opgangstid, før vi får en krise igen. Der skal være stor optimisme og fremgang, før du får krisen«, siger Jørgen A. Horwitz.

Hvordan kunne denne krise ske?

»Der var en ekstrem optimisme i den vestlige verden. Og så lempede man reguleringen i en længere periode. Bankerne havde for eksempel hensættelser, som skulle fungere som polstring, men det blev pålagt, at de skulle tilbageføres, og så stod man uden polstring, da krisen ramte«, siger Jørgen Horwitz og fortsætter.

»Man skal være varsom med, at man ikke lemper i opgangstider. Det er en lære, som man ikke kan skrive ind i lovgivningen, men det er en lære, man må skrive på side 1 i lærebogen på universiteterne. Alle i samfundet må være med til at minde hinanden om den lærdom«.

Kan ikke forklare store udlån

Rangvid-udvalget nævner en persongruppe på 17 personer, som stod bag 1.700 selskaber. Samlet lykkedes det i 2007 for gruppen at låne 21 milliarder kroner, og det var stærkt medvirkende til, at flere banker måtte dreje nøglen om.

Hvordan kan det lade sig gøre, at de her 17 kunne låne så store summer?

»Det tror jeg, at vi alle undrer os over. Jeg har ikke noget bud på, hvorfor de kunne det. Der er nogle af navnene, som går igen fra krisen i slutningen af 1980’erne. Så det kan jeg ikke forklare. Jeg kan godt forstå, at man undrer sig over det«, siger Jørgen Horwitz.

LÆS OGSÅ

Hvad vil du sige til de danskere, der har mærket konsekvenserne af krisen?

»Der er mange årsager til den krise, og der er ikke en enkeltstående årsag. Der er mange, der har et medansvar, og det har vi også i banksektoren. Vi red med på en overoptimistisk bølge, og vi så ikke krisen komme. Vi har nogle meget få rigtigt dårlige sager med ledelsessvigt. Det kan man kun beklage. Det er dog en meget lille del, der er tale om her. Men hvis man har været kunde her, så har man desværre mærket det«, siger direktøren.

Er der i dag balance mellem reguleringen af finanssektoren og ønsket om mere vækst i økonomien og udlån?

»Det er et svært spørgsmål. Vi kan godt føle på nogle områder, at man skal være meget opmærksom på, om vi ikke snart har nået grænsen, og om man til tider kan være kommet på den gale side af grænsen. Så jeg synes, at det er vigtigt, at man har en løbende politisk diskussion af det. Målet og fokus er det samme for alle«, siger Jørgen Horwitz.

»Det er vigtigt, at man har en politisk debat om, hvor niveauet skal ligge. Alt har en pris. Jo mere du regulerer, jo dyrere bliver det. Og jo dyrere det bliver, så har det en negativ effekt over for vækst og beskæftigelse. Hvor er balancen? Vi er alle enige om, at vi gerne vil have stabil sektor«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden