Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

KRISETEGN. Investorerne havde nok at se til i forbindelse med finanskrisen, da negative udmeldinger igen og igen fik aktiemarkederne til at styrtbløde.
Foto: THOMAS BORBERG (arkivfoto)

KRISETEGN. Investorerne havde nok at se til i forbindelse med finanskrisen, da negative udmeldinger igen og igen fik aktiemarkederne til at styrtbløde.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Overblik: Her er finanskrisens syndere

Fra bankdirektører til boligejere. Eksperter peger fingre i flere retninger.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Ekspertudvalget med Jesper Rangvid i spidsen peger på en lang række syndere bag finanskrisen i Danmark.

Det er både tilsynet, bankerne og påvirkninger fra udlandet, men det er også helt almindelige danskere, der drømte om hurtige penge, og lige som alle andre var for optimistiske om fremtiden.

  • Udlandet

En væsentlig årsag til finanskrisen i Danmark var påvirkningen fra den internationale finansielle krise.

Hverken i Danmark eller udlandet lykkedes det myndigheder eller centralbanker at forudsige krisen.

  • Nationalbanken

Nationalbanken påpegede i årerne op til krisen forskellige risici ved pengeinstitutternes forretningsmodel, herunder den høje udlånsvækst. Overordnet vurderede Nationalbanken imidlertid pengeinstitutsektoren som robust helt indtil sommeren 2008.

Derfor fremstod Nationalbankens kommunikation om risiciene i den finansielle sektor ikke så klar, som Nationalbankens advarsler om overophedningen af dansk økonomi, selv når det tages i betragtning, at det faktiske fald i økonomien blev væsentligt kraftigere end forudset, som følge af eskaleringen af den internationale finansielle krise i efteråret 2008.

Efterfølgende kan det konstateres, at Nationalbanken og Finanstilsynet undervurderede de likviditetsrisici, der kunne opstå som følge af det hastigt voksende og meget store indlånsunderskud, der blev opbygget i pengeinstitutterne forud for krisen, ligesom overvågningen af pengeinstitutternes likviditetsrisici ikke var tilstrækkelig.

  • Finanstilsynet

Reguleringen og tilsynet med pengeinstitutter i Danmark inden krisen var baseret på en grundidé om, at alene ledelserne i de finansielle institutter var ansvarlige for institutternes forretningsmodeller.

Fokus i Finanstilsynet var således i højere grad på, at kreditinstitutterne efterlevede de formelle regler end på at opstille og kontrollere pejlemærker for holdbarheden af kreditinstitutternes valgte forretningsmodel.

LÆS MERE

Denne tilgang til tilsynsvirksomhed i årerne inden krisen kan have været præget af Finanstilsynets erfaringer under den forrige finanskrise i starten af 1990’erne, hvor tilsynet blev kritiseret for dets undertiden pragmatiske bestræbelser på at håndtere nødlidende pengeinstitutter.

  • Banker

Landets banker tog større og større risici i årene inden krisen. Udlånet steg voldsomt, også i internationalt perspektiv.

Bankerne var alt for hurtige til at låne penge ud til ejendomsspekulanter, men også helt almindelig boligejere fik lov til at låne alt for store beløb. Samtidig solgte bankerne svært gennemskuelige produkter og bankens egne aktier til den almindelige forbruger.

Bankerne fik i stigende grad mulighed for at låne penge i udlandet og øgede derfor deres udlånsunderskud.

Flere af de mindre og mellemstore pengeinstitutter var i årene inden krisen præget af utilstrækkelig selskabsledelse, herunder svage bestyrelser uden speciel erfaring med, eller viden om, finansielle forhold, og mangelfuldt kredithåndværk i form af lemfældig kreditgivning og svage kreditkompetencer.

  • Politikere

Den førte finanspolitik lagde et pres på økonomien og var konjunkturmedløbende. Dette er specielt et problem i en økonomi som den danske med en fast valutakurs, da den pengepolitiske rente alene sættes for at forsvare fastkurspolitikken og således ikke kan benyttes til at modvirke en økonomisk overophedning.

  • Ejendomsspekulanter

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En gruppe af 17 ejendomsinvestorer havde held til at låne milliarder hos flere mindre banker og var medvirkende til, at bankerne siden gik konkurs.

  • Revisorer:

Revisorerne er offentlighedens tillidsrepræsentant, også i forhold til finansielle virksomheder. Det er en opgave, som ikke i alle tilfælde er blevet løst tilfredsstillende forud for krisen. Afviklingen af nødlidende pengeinstitutter har vist, at revisorers håndtering af en række forhold har været behæftet med alvorlige fejl og mangler.

FAKTA

  • Helt almindelige forbrugere

Forbrugerne var på grund af optur blevet alt for optimistiske. Vi gik i banken og lånte store summer i penge i håbet om en gevist på boligmarkedet.

Øgede mængden af aktier, mens andelen af obligationer blev mindre, og sagde alt for hurtigt ja til at købe de produkter, som bankrådgiverne fortalte om.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden