Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Alarmklokke. Ny undersøgelse giver et usædvanlig negativt billede af Skat som arbejdsplads.
Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Alarmklokke. Ny undersøgelse giver et usædvanlig negativt billede af Skat som arbejdsplads.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

To ud af tre medarbejdere i Skat frygter fremtiden

Medarbejderne fælder en sønderlemmende dom over det stærkt kritiserede og spareramte Skat.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Under halvdelen er tilfredse med deres job. Tre ud af fire er mindre stolte over at arbejde hos Skat, end de var for et år siden.

Det er blot et par af resultaterne i en undersøgelse af arbejdsklimaet i Skat, som fagforbundet Djøf har foretaget blandt sine medlemmer i Skat.

Undersøgelsen giver et usædvanlig negativt billede af arbejdspladsen, der gennem en årrække har undergået den ene besparelse og omstrukturering efter den anden – og sideløbende været udsat for massiv offentlig kritik, senest af de stærkt fejlbehæftede ejendomsvurderinger.

Kostet rundt i systemet »Der er behov for, at ledelsen handler på resultaterne af undersøgelsen. Det bør i den grad være et wake-up call«, siger formand for de overenskomstansatte i Djøf Lars Qvistgaard:

»Skat har været udsat for så mange forandringer, at der er behov for ro omkring organisationen. Og der er behov for fokus på, at medarbejderne skal trives for at kunne levere, hvad de skal – hvilket ikke er uvæsentligt: Skat er jo en central institution, der sørger for at inddrive de penge, vi driver vores velfærdssamfund for«.

Djøf har 855 medlemmer hos Skat. Og både HK Skat med 2.000 medlemmer og Dansk Told- og Skatteforbund med omkring 3.800 medarbejdere ansat hos Skat bekræfter kritikken fra juristerne og økonomerne.

Jeg er enig i, at det er en ledelsesopgave at genskabe stoltheden hos medarbejderne

Formand for landsklubben HK Skat Ulla Fabricius siger:

»Vi har skåret ned på personale siden 2006, men dengang kunne man klare det meste med naturlig afgang. Det kan man ikke længere. Og de mange omstruktureringer har karakter af brandslukning: Hov, nu mangler vi lige 70 mand på ejendomsvurderinger. Hov, nu mangler vi 100 på inddrivelse osv. Så folk er siden 2006 blevet kostet rundt i systemet, og det skaber både utryghed og utilfredshed«.

Utrygheden afspejler sig klart i undersøgelsen fra Djøf, hvor kun 18 procent erklærer sig enige eller helt enige i udsagnet ’jeg føler mig tryg ved min arbejdsmæssige fremtid’. Omvendt er 65 procent uenige eller helt uenige.

I løbet af de seneste fem år har halvdelen af medarbejderne skiftet fysisk arbejdsplads en eller flere gange. Lige så mange har skiftet arbejdsopgaver en eller flere gange. Og halvdelen kan ikke se fornuften i de organisationsændringer, som er gennemført over de sidste fem år.

Angst koster tabte skattekroner
Over årene har Skat skåret medarbejderstaben ned fra omkring 12.000 til 7.000, og skiftende ministre og ledelser har prioriteret forskelligt og flyttet opgaver og funktioner rundt i landet.

Midt i november udmøntes en ny runde, hvor 330 medarbejdere får en fyreseddel. I den forbindelse har ansatte stået i kø for at få en frivillig aftrædelse – i alt 250 har søgt – men det har kun resulteret i en reduktion på 45 i forhold til det oprindeligt varslede antal fyringer på 375.



Told- og Skatteforbundets formand, Jørn Rise, så gerne, at Arbejdstilsynet rykkede ud og tjekkede det psykiske arbejdsmiljø i Skat.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

For det går ud over trivselen, når medarbejderne år efter år skal passe arbejdet i en turbulent statsvirksomhed, hvor dagligdagen byder på besparelser og bølger af kritik fra borgere, politikere og eksperter.

»Medarbejderne tør ikke fortælle, hvor galt det egentlig står til med deres arbejdsplads. De tør ikke komme med relevante faglige indspark, selv om de kan se, at der er muligheder for at hente flere skattekroner ud af et givent arbejdsområde. De putter sig, selv om de kan se snydere gå fri, og efter nytår bliver der igen flyttet rundt på medarbejderne, og så kan det hele starte forfra«, siger Jørgen Rise.

Holger K.: Et godt og vigtigt arbejde

Så sent som i sommer udtrykte Skats personaleorganisationer i fællesskab deres bekymring for medarbejdernes helbred og trivsel i et åbent brev til Skats ledelse: »Undersøgelser viser, at en langvarig omstrukturering har negativ indflydelse på medarbejdernes helbred og trivsel, som kan føre til lavere jobtilfredshed, lavere engagement, dårligere generelt helbred, øget følelsesmæssig udmattelse og højere sygefravær«, hedder det. Skats direktør, Jesper Rønnow Simonsen, erkender, at der er »udfordringer« med arbejdsmiljøet: »Vi er helt klar over, at vi har en kæmpe opgave foran os. Den tager vi fat på, og første trin er en stor tilfredshedsundersøgelse, der er aftalt med personaleorganisationerne, og som giver os en bredere og mere præcis fornemmelse af problemerne i alle personalegrupper«, siger han.



LÆS OGSÅ Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) har denne skriftlige kommentar: »Det er desværre ofte sådan, det går ud over det psykiske arbejdsmiljø, når urimelig hetz udefra gør medarbejderne mindre og mindre stolte over deres arbejde. Jeg er enig i, at det er en ledelsesopgave at genskabe stoltheden hos medarbejderne over at gøre et godt og vigtig arbejde«.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden