0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rick Bowmer/AP
Foto: Rick Bowmer/AP

Skjult. De såkaldte bitcoins er mørkenettets foretrukne valuta. Man ved ikke, hvem der står bag møntfoden, men computerkoden blev lanceret i 2009. Bitcoins kan anonymiseres, så man ikke kan spore ejermændene. (Foto: AP, Rick Bowmer, Arikiv)

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Tor-brugerne kryber i skattely på mørkenettet

Trafikken på mørkenettet strømmer fra skatteunddrageres yndlingslande.

Dansk økonomi
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Mørkenettet er tilsyneladende blevet skjulested for lyssky pengestrømme.

Politiken har i serien om mørkenettet beskrevet, hvordan flere og flere bruger Tor til at gemme sig for overvågningen af deres internetbrug, og hvordan politiet er nærmest magtesløse over for de kriminelle elementer, som også benytter sig af anonymiseringstjenesten.

Nu viser en analyse af datatrafikken på netværket, at Tor er mere end almindeligt populært i lande, man normalt forbinder med skattely. Kilder bekræfter, at Tor er blevet et populært redskab for skatteundragere verden over.

LÆS OGSÅ

I analysen har Politiken undersøgt netværkets brugerstatistik. The Tor Project opgør dagligt, hvor mange brugere som har koblet sig på Tor på landebasis, og det er disse anonyme brugerstatistikker, som ligger til grund for analysen.

Undersøgelsen samkører brugerstatistikkerne og tager højde for befolkningstal i de forskellige lande og andel af befolkningerne, som har adgang til internettet, og her viser sig en tendens.

Hvidvask og skjulte konti
Lande som Seychellerne, San Marino, Andorra, Caymanøerne, Luxembourg og Lichenstein er tungt repræsenteret i toppen af listen - alle har mere end dobbelt så mange daglige brugere som gennemsnittet. I alt ni lande, som rimer på skattely, stikker ud.

Troels Ørting, som er chef for Europols Cyberkriminalitetsenhed, EC3, fortæller, at man for nylig er blevet opmærksom på tendensen.

»Jeg kan bekræfte, at vi arbejder i det spor, men det er relativt nyt for os«, siger han og forklarer, hvordan den anonyme internetvaluta bitcoins, Tor og lande med gunstige skatteforhold udgør en »giftig cocktail« for ordensmagten.

»Vi kan se, hvordan det bliver mere og mere populært at gemme sine penge alle mulige steder bag meget stærk kryptering, som vi har store problemer med. Når det samtidig foregår på Tor, hvor det er utroligt svært at identificere folk, så bliver det for alvor vanskeligt. Og det er naturligvis en stor fordel at gøre det i lande med gunstige skatteforhold,« siger han.

Pilen peger på gambling og organiseret kriminalitet
Forsker ved DTU Compute, Luke Herbert, har gennemgået resultaterne af Politikens undersøgelse, og han har en række teorier om den massive Tor-trafik i landene.

»Det er helt oplagt, at det forholder sig sådan, men det er bestemt interessante og helt nye oplysninger. En teori kunne være, at der er tale om gambling-sider, der vælger at omdirigere den indkommende trafik til Tor i netop disse lande. Det vil nemlig også muliggøre, at man kan tilbyde gambling i lande, hvor sådanne sider er forbudt og blokeret«, siger han.

Metoden er teknisk kompliceret, men bagmændende behøver ikke forholde sig til mere, end at man kan tilbyde sine services til markeder, hvor gambling er ulovligt, og samtidlig ruller fortjenesten ind i en virksomhed, hvor skattetrækket er lavt.

»Samtidig kan man ikke udelukke, at der er nogle mere eksotiske aktører i spil. Det ville ikke undre mig, hvis nogle af de store banker har fundet på et eller andet smart handelssystem, som de ikke har lyst til at dele med resten af verden«, siger Luke Herbert.

Verdens største sag om hvidvask af penge

Det er ikke første gang, at Tor er blevet sat i forbindelse med store illegale pengestrømme.

Annonce

28. maj i år pågreb spanske myndigheder bagmanden bag online-bankvirksomheden Liberty Reserve, som ifølge de amerikanske myndigheder siden 2006 har tjent som en gigantisk hvidvaskningscentral for organiserede kriminelle.

Amerikanerne mener at vide, at Liberty Reserve i alt har hvidvasket, hvad der svarer til 33,8 milliarder danske kroner, og sagen bliver omtalt som den største om hvidvaskning af penge nogensinde. Valutaen var et almindeligt betalingsmiddel på Tor.

LÆS OGSÅ

Ifølge anklageskriftet mod bagmanden, Arthur Budovsky, tilbød Liberty Reserve i årevis sine kunder hvidvaskning af penge gennem anonymiserede bankoverførsler. Ved at veksle almindelig valuta til firmaets egen, den selvopfundne Liberty Reserve-valuta, og tilbage igen via stråmænd i andre lande, blev det stort set umuligt at spore, hvor pengene i sidste ende var kommet fra.

Troels Ørting forklarer, at gambling er i Europols søgelys, fordi det er en populær måde at vaske penge hvide på. Han mener også, at Tor-brugernes hang til at operere fra skattely kan være en pendent til sagen om Liberty Reserve.

»Jeg tror, at der er langt større fisk på spil end almindelige mennesker, som gambler. Det er en fornuftig teori, men man må ikke være i tvivl om, at dette her er ligeså attraktivt at bruge for organiserede kriminelle«, siger han.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Jonathan Ernst/Ritzau Scanpix

    USA står over for et historisk vigtigt valg midt i coronakrisen. Og mens den demokratiske præsidentkandidat, Joe Biden, overhaler Trump i alle målinger, påstår præsidenten, at valgsystemet er korrupt, og at brevstemmer vil føre til massivt valgfusk. Trump sår tvivl om demokratiet, mens demonstranter tørner sammen i de amerikanske gader, så de mest bekymrede begynder at tale om borgerkrig.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Brendan Smialowski/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden
    2. juli: Jagten på hende, der skal stå ved siden af Joe Biden

    Henter…

    Joe Biden er favorit til at vinde det amerikanske valg til november, og foran ham venter en lang og beskidt valgkamp. Inden for den næste måned skal han vælge sin vicepræsidentkandidat. Og den beslutning er endnu vigtigere for Biden, end den har været for andre kandidater.